Besluttet 18. august, Handicapråd, Lemvig
Indsatser i Lemvig Kommune til forebyggelse af ensomhed samt evt. puljer på socialområdet
Opfølgning på Handicaprådets drøftelse på mødet den 18. juni 2026. Louise orienterer om emnet.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicapråd, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Orientering taget til efterretning. Det aftales, at Louise undersøger muligheden for projekter ind i HP-området (puljemidler til bekæmpelse af ensomhed).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FAGCHEF FOR HANDICAP OG PSYKIATRI INDSTILLER
At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af et ønske fra Handicaprådet orienteres om de aktuelle indsatser i Lemvig
Kommune, som bidrager til forebyggelse af ensomhed også for handicappede og psykisk
sårbare borgere.
Idræt for sindet
Idræt For Sindet har særligt fokus på at skabe trygge, inkluderende og aktive rammer for
voksne, der gerne vil dyrke idræt. Tilbuddet vægter trivslen hos deltagerne højt, og det er ikke
nødvendigt at kende til de forskellige aktiviteter på forhånd. Målgruppen er alle der har lyst til at
dyrke idræt i et fællesskab - også for mennesker, der lever med psykisk sårbarhed.
Aktiviteterne omfatter pilates, floorball, puls og styrke samt fælles gåtur, og foregår hver tirsdag
i Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Et medlemskab koster 200 kroner/år, og man er velkommen til tre gratis prøvegange inden
man tilmelder sig.
Tilbuddet er opstået som en del af projektet Inkluderende Fællesskaber, som er et samarbejde
mellem Lemvig Kommune, Lemvig Frivilligcenter og DGI Vestjylland støttet af Velux Fonden.
Idræt for sindet startede op den 17. marts 2026, og kører foreløbig året ud.
Inkluderende fællesskaber
Inkluderende Fællesskaber skal være med til at højne livskvaliteten og samtidig hjælpe
foreningerne at åbne dørene for en ny målgruppe. Målgruppen er førtidspensionister, da de
ifølge undersøgelser ofte er underrepræsenteret i forenings- og fritidslivet, og dermed kan
være udsatte for ensomhed. Projektet skal hjælpe førtidspensionister til øget trivsel ved at
inkludere dem i foreningslivets fællesskaber - enten som medlem eller som hjælpende hænder.
De foreningerne, som gerne vil være med til at åbne dørene for førtidspensionisterne, klædes
på til opgaven, så de bliver helt klar til at tage imod nye medlemmer og frivillige. Projektet har
modtaget støtte fra VELUX Fonden og løber fra 2024 til 2027.
DGI - Inkluderende fællesskaber
Lemvig Bekæmper Ensomhed
Projektets formål er at kompetenceudvikle medarbejdere og ledere i ældreplejen til at
bekæmpe ensomhed.
Medarbejdere vil gennem projektet opnå nye kompetencer til at forebygge, opspore og
afhjælpe ensomhed og mistrivsel for borgere i ældreplejen (+65).
Formålet er endvidere at give medarbejdere og leder kompetencer til at bygge bro fra
ældreplejen til meningsfyldte aktiviteter for de ældre ved inddragelse af civilsamfundet.
Primær målgruppe for projektet er medarbejdere og ledere i ældreplejen.
Sekundær målgruppe for projektet vil være de ældre borgere (+65 som er i ældreplejen), der
oplever ensomhed og mistrivsel i Lemvig Kommune.
Projektperiode: 2025-2027.
Erasmus+ projekt om bekæmpelse af ensomhed, social isolation og sundhedsrisici for
ældre borgere
Lemvig Kommune deltager i et EU-støttet projekt om forebyggelse af ensomhed og social
isolation blandt ældre borgere (+65 år). Projektet gennemføres i samarbejde med Haag
Universitet, som har udviklet evidensbaserede metoder til tidlig opsporing og samarbejde
mellem kommune og civilsamfund.
Over en 15-måneders periode fra august 2025 til oktober 2026 arbejder kommunen med at
tilpasse de hollandske metoder til Lemvigs lokale forhold og styrke samarbejdet med foreninger
og civilsamfund for at fremme fællesskaber og forebygge ensomhed.
Midler til bekæmpelse ensomhed
Lemvig Komme ønsker at bekæmpe ensomhed for ældre borgere og arbejde mere fokuseret
med frivillige og civilsamfund. For at understøtte dette, har Social-, Sundheds- og
Beskæftigelsesudvalget en pulje til indsatser, som forebygger ensomhed hos ældre. Der er
blandt andet indgået samarbejdsaftale med vennekredse, som der er tilknyttet plejecentre samt
puljemidler til kommunale og civilsamfundsdrevne aktiviteter, der bekæmper ensomhed for
ældre borgere. Kommunale afdelinger og lokale foreninger kan søge puljen til aktiviteter der
målrettes ældre borgere, og samtidigt fremmer fællesskab og bekæmper ensomhed og social
isolering
Hjemmeside : Lemvig fremmer fællesskaber og forebygger ensomhed
Der er lavet en ny side på Lemvig Kommunes hjemmeside. Formålet med siden er at skabe et
fælles sted, hvor information samles, som er relevant for borgere, foreninger,
samarbejdspartnere med videre, herunder indsatser og på sigt også meget mere omkring
Lemvig Bekæmper Ensomhed.
Lemvig fremmer fællesskaber og forebygger ensomhed
Social- og Boligministeriet har ikke nogle puljer, der retter sig mod ensomhed på
socialområdet.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Det aftales, at Louise undersøger muligheden for projekter ind i HP-området (puljemidler
til bekæmpelse af ensomhed).
Kilde: Lemvig Kommune, Handicapråd, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.