Lemvig
Skift kommune
KøbenhavnLemvigAlle kommuner

Besluttet 10. september, Bosætningsudvalg, Lemvig

Bosætningsstrategi

Anden drøftelse af Strategi for Bosætning, Image og Branding.

Kort fortalt

Hvem
Bosætningsudvalg, Lemvig Kommune
Hvornår
Torsdag 10. september 2026
Status
Besluttet. Strategien godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

At reviderede indsatser for strategien drøftes.
Bosætningsudvalget 12. august 2026 pkt. 2.
Strategi for Bosætning blev drøftet.
Ønske om et indsatsområde i forhold til at rekruttere sommerhusejere, herunder tyskere.
Udvalgsmedlemmerne sender eventuelle rettelser eller tilføjelser til Louise Agerbo inden
20. august 2026, som indarbejdes i næste version af strategien.

Sagen afgøres endeligt af
Bosætningsudvalget.

Sagsfremstilling

Supplerende sagsfremstilling til mødet den 10. september 2026
På sidste møde i Bosætningsudvalget blev første udkast af strategien drøftet og de var et
ønske om et indsatsområde i forhold til at markedsføre kommunen overfor sommerhusejere og
-lejere, herunder tyskere, med henblik på bosætning.
Administrationen har efterfølgende haft mulighed for at læse et par af de andre strategier og
blev opmærksom på at indsatserne i bosætningsstrategien var mere handlingsanvisende en
strategiske.
På baggrund af dette er der udarbejdet et andet udkast af Strategi for Bosætning, Image og
Branding, som er vedlagt som bilag. Ændringerne fremgår med rødt.

Sagsfremstilling fra mødet den 12. august 2026
Som led i Kommunalbestyrelsens vision- og strategiproces er der afholdt to visionsdage, hvor
der er arbejdet med kommunens vision samt tre pejlemærker, der skal sætte den overordnede
retning for de kommende strategier.
Kommunalbestyrelsen har besluttet at fastholde visionen:
"Vi udvikler fremtidens bæredygtige kommune gennem handlekraft og forpligtende
fællesskaber."
Kommunalbestyrelsen har desuden udpeget følgende tre pejlemærker:
• Et godt liv
• Sammen om vækst
• Midt i naturen
Udkast til pejlemærkerne er vedlagt som bilag.
Næste fase i processen er udarbejdelsen af de tværfaglige strategier. De enkelte fagudvalg har
ansvaret for udvalgte strategier, som skal være tværfaglige og inddrage relevante perspektiver
fra andre fagområder.
Der foreligger et udkast til Strategi for Bosætning, Image og Branding, som er vedlagt sagen.
Strategiudkastet tager udgangspunkt i følgende temaer og tilhørende indsatser:
Lemvig Liv – fortællingen om det gode liv
Naturen som vores superkraft
Karriere, muligheder og moderne arbejdsliv
Fællesskaber der får mennesker til at høre til
Der lægges op til, at strategien kan behandles i fagudvalget op til tre gange inden udsendelse i
høring hos de øvrige udvalg samt offentlig høring på lemvig.dk i første halvdel af november
Efter høringsperioden forelægges strategien sammen med eventuelle høringssvar for udvalget
til endelig behandling, inden sagen oversendes til Kommunalbestyrelsens godkendelse i
december 2026.
Tidsplan for udarbejdelse og behandling af strategierne er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser
Ikke vurderet.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.

Beslutning

Strategien godkendt.

Kilde: Lemvig Kommune, Bosætningsudvalg, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.