Besluttet 16. september, Kommunalbestyrelsen, Lemvig
Danmarkskort for socialområdet 2025
Danmarkskort med omgørelsesprocenter på klagesager hos Ankestyrelsen sendes til behandling hos Kommunalbestyrelsen. Ud fra antal omgjorte sager indstilles det, at man i Lemvig Kommune ikke lægger op til udarbejdelse af handleplaner på nogen af områderne.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
At Ankestyrelsens Danmarkskort drøftes.
At der ikke udarbejdes handleplaner.
At svarskrivelse godkendes og fremsendes til Ankestyrelsen.
Beslutning fra Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, den 11. august 2026,
punkt 13:
Indstilling anbefalet.
Beslutning fra Familie- og Kulturudvalget, den 1. september 2026, punkt 9:
Indstilling anbefales godkendt.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 7. september 2026, punkt 6:
Indstillingen anbefalet.
Gitte Winther Jeppesen deltog ikke i sagens behandling.
Sagen afgøres endeligt af
Kommunalbestyrelsen via Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget og Familie- og
Kulturudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Sagsfremstilling
Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 912 om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, fik Kommunalbestyrelsen med virkning fra 1. juli 2022 til
opgave at behandle det såkaldte Danmarkskort, der viser omgørelsesprocenter på
socialområdet.
Intentionen med vedtagelse af loven er at øge det kommunalpolitiske fokus på at styrke
retssikkerheden og kvaliteten i kommunens sagsbehandling på socialområdet.
Omgørelsesprocenten udgør andelen af klagesager, som Ankestyrelsen enten hjemviser,
ændrer eller ophæver. En sag bliver hjemvist i de tilfælde Ankestyrelsen mangler væsentlige
oplysninger. En hjemvisning betyder derfor ikke nødvendigvis, at kommunens afgørelse bliver
ændret.
Danmarkskortet kan derfor ikke anvendes til at fortælle noget om den generelle kvalitet af
kommunens sagsbehandling.
Danmarkskortet fortæller om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der klages over
hos Ankestyrelsen.
Følgende bestemmelser fra serviceloven og barnets lov indgår i Danmarkskortet 2025:
For socialområdet indgår alle bestemmelser inden for serviceloven og barnets lov med
kommunal klageadgang inden for både børneområdet, voksenområdet og ældreområdet. Her
omfatter afgørelserne udsatte voksne, udsatte børn og unge og ældre indenfor godt 60
paragraffer på socialområdet (se bilag i læsevejledning).
Se det interaktive Danmarkskort for omgørelsesprocenter for socialområdet 2025
For voksenhandicapområdet indgår § 95 (kontante tilskud), § 96 (Borgerstyret Personlig
Assistance), § 97 (ledsageordning) og § 100 (merudgifter).
Se det interaktive Danmarkskort for omgørelsesprocenter for voksenhandicapområdet i 2025
For børnehandicapområdet indgår følgende paragraffer fra Barnets Lov: §§ 82-85
(hjemmetræning, særlige dagtilbud og særlige klubtilbud), § 86 (merudgifter), §§ 87-88 (tabt
arbejdsfortjeneste) og § 89 (ledsagelse), § 90, (jf. § 83 og § 86 i Serviceloven) personlig og
praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning og § 90 (jf. § 84 i Serviceloven) afløsning og
aflastning.
Se det interaktive Danmarkskort for omgørelsesprocenter for børnehandicapområdet 2025
Nedenstående tabel viser udviklingen i omgørelsesprocenter for Lemvig Kommune samt på
landsplan.
Kommentarer til omgørelsesprocenter fra fagcheferne.
Danmarkskortet viser 21 ud af 62 sager er omgjorte indenfor socialområdet, men viser ikke
hvordan sagerne fordeler sig mellem de forskellige paragraffer.
På socialområdet steg omgørelsesprocenten fra 2022 til 2024. Det skyldes, at antal omgjorte
sager lå nogenlunde stabilt, mens antal klagesager faldt fra 40 til 23 sager.
I 2025 falder omgørelsesprocenten grundet en stigning i antal klager, uden at antal sager der
omgøres, stiger proportionalt med antallet af klager.
Paragraffer omfattet af voksenhandicapområdet har en omgørelsesprocent på 0%. På
voksenhandicapområdet har man i 2025 haft en stigning i antal klager, som fordeler sig på
relativt få cpr-numre.
Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet omfatter én sag vedrørende merudgifter,
hvor Ankestyrelsen delvist har stadfæstet kommunens afgørelse. Omgørelsen og
hjemsendelsen beror på, at Lemvig Kommune skal behandle sagen på nye oplysninger vedr.
medicin, tøj og vask og tørring.
På den baggrund er den samlede indstilling fra fagcheferne på børneområdet, handicap- og
psykiatriområdet samt ældreområdet, at der ikke er behov for at udarbejde handleplaner.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven).
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Gunnar Lisby Kjær deltog ikke i sagens behandling.
Kilde: Lemvig Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.