Besluttet 22. september, Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig
Lemvig Varmeværk - anmodning om igangsættelse af ekspropriation
Lemvig Varmeværk har anmodet Lemvig Kommune om at igangsætte ekspropriationsprocessen for de arealrettigheder, der er nødvendige for etablering af transmissionsledningen mellem varmeværkerne i Lemvig og Klinkby. Der er indgået frivillige aftaler med alle berørte lodsejere undtagen én.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER:
At der igangsættes ekspropriationsproces for de nødvendige
arealrettigheder til etablering af transmissionsledning mellem Lemvig og
Klinkby, hvor frivillig aftale ikke har kunnet opnås,
at der afholdes åstedsforretning med de berørte parter som led i
ekspropriationsprocessen,
at administrationen bemyndiges til at gennemføre den videre
ekspropriationsproces og efterfølgende forelægge sagen til endelig
ekspropriationsbeslutning.
At Teknik- og Miljøudvalget udpeger et medlem til at repræsentere
udvalget ved en eventuel ekspropriationsforretning i forbindelse med
etablering af transmissionsledningen.
Sagen afgøres endeligt af
Teknik- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2025 projektforslaget fra Lemvig
Varmeværk vedrørende etablering af en 10 MW luft/vand-varmepumpe ved
værket på Vestavej i Lemvig samt etablering af en transmissionsledning mellem
værkerne i Lemvig og Klinkby. I forbindelse med projektgodkendelsen blev det
besluttet, at ekspropriation kan gennemføres, hvis der ikke kan opnås frivillige
aftaler med de berørte lodsejere.
Lemvig Varmeværk har efterfølgende gennemført forhandlinger med de berørte
lodsejere med henblik på indgåelse af frivillige aftaler om de nødvendige
ledningsrettigheder. Der er opnået aftaler med alle berørte lodsejere bortset fra én
lodsejer.
Lemvig Varmeværk anmoder Lemvig Kommune om at igangsætte
ekspropriationsprocessen vedrørende de nødvendige rettigheder på
ejendommene. Ifølge Lemvig Varmeværk har forsøg på at indgå en frivillig aftale
ikke ført til en løsning. Lodsejeren er orienteret om, at Lemvig Varmeværk har
anmodet kommunen om at iværksætte ekspropriation.
Transmissionsledningen er en central del af det projekt, som
Kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt. Ledningen skal forbinde værkerne i
Lemvig og Klinkby og muliggøre varmeforsyning af Klinkby fra
produktionsanlæggene i Lemvig. Projektet understøtter omstillingen til en mere
energieffektiv og fossilfri varmeforsyning.
Lemvig Varmeværk har fremsendt ledningsplaner, servitutudkast samt
erstatningsopgørelse for de berørte arealer.
Administrationen vurderer, at betingelserne for at igangsætte
ekspropriationsprocessen er til stede, idet projektet er godkendt af
Kommunalbestyrelsen, og det ikke har været muligt at opnå en frivillig aftale med
den berørte lodsejer.
Økonomiske konsekvenser
Udgifter til ekspropriation, herunder erstatninger og omkostninger ved sagens
gennemførelse, afholdes af Lemvig Varmeværk som projektejer.
Lovgrundlag
Varmeforsyningsloven.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Lov om offentlige veje, herunder reglerne om ekspropriation.
Politikker og strategier
Politik for Erhverv, Natur og Infrastruktur.
Klima og Grøn Omstilling.
DK2020 Klimahandlingsplan.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Kilde: Lemvig Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.