Besluttet 22. september, Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig
Åstedsforretning dobbeltrettet cykelsti Fjaltring til Mollerupvej
I forbindelse med etablering af dobbeltrettet cykelsti fra Fjaltring til Mollerupvej, som er en indsats under områdefornyelsen for Ferring, Trans og Fjaltring, blev der den 17. februar 2026 afholdt åstedsforretning med henblik på erhvervelse af jord til anlæg af cykelstien.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilling anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER:
At indgåede aftaler med ejer af lb. nr. 3 og 5 godkendes.
Sagen afgøres endeligt af
Kommunalbestyrelsen via Teknik- og Miljøudvalget og Økonomi- og
Erhvervsudvalget.
Sagsfremstilling
I forbindelse med etablering af dobbeltrettet cykelsti fra Fjaltring til Mollerupvej
blev der den 17. februar 2026 afholdt åstedsforretning med henblik på erhvervelse
af jord til anlæg af cykelstien.
På tidspunktet for den oprindelige politiske behandling var der indgået aftaler med
8 ud af 10 lodsejere, mens én lodsejer (lb. nr. 3 og 5) ikke ønskede at indgå en
frivillig aftale. Sagen forventedes derfor behandlet ved Taksationskommissionen.
De 8 frivillige lodsejeraftaler er tidligere fremlagt og godkendt af
Kommunalbestyrelsen (den 25. marts 2026).
Der er nu opnået frivillig aftale med den resterende lodsejer, og der er således
indgået aftaler med samtlige berørte lodsejere. Projektet kan derfor gennemføres
uden ekspropriation og uden behandling ved Taksationskommissionen.
Oversigt over de resterende aftaler lb. nr. 3 og 5 fremgår af bilag.
Økonomiske konsekvenser
Udgifter til arealerhvervelse kan afholdes inden for projektets godkendte budget.
Lovgrundlag
Lov om offentlige veje.
Tidligere politisk behandling
Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 25. marts 2026 den tidligere
åstedsforretning og de på daværende tidspunkt indgåede aftaler samt, at den
resterende sag kunne viderebringes til Taksationskommissionen. Dette er ikke
længere nødvendigt, da der er indgået frivillig aftale med den sidste lodsejer.
Beslutning
Indstilling anbefalet.
Kilde: Lemvig Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.