Besluttet 23. september, Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Lemvig
Strategi for Sundhed
Strategi for Sundhed sendes til første drøftelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØR FOR SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER
At Strategi for Sundhed drøftes.
Sagen afgøres endeligt af
Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.
Sagsfremstilling
Som led i Kommunalbestyrelsens visions- og strategiproces er der afholdt to visionsdage, hvor
der er arbejdet med kommunens vision samt tre pejlemærker, der skal sætte den overordnede
retning for de kommende strategier.
Kommunalbestyrelsen har besluttet af fastholde visionen:
"Vi udvikler fremtidens bæredygtige kommune gennem handlekraft og forpligtende
fællesskaber."
Kommunalbestyrelsen har desuden udpeget følgende tre pejlemærker:
Et godt liv
Sammen om vækst
Midt i naturen
Næste fase i processen er udarbejdelsen af tværfaglige strategier. De enkelte fagudvalg har
ansvaret for udvalgte strategier, som skal være tværfaglige og inddrage relevante perspektiver
fra andre fagområder.
Der foreligger et udkast til Strategi for Sundhed, som er vedlagt sagen. Strategiudkastet tager
udgangspunkt i følgende temaer og tilhørende indsatser:
Forebyggelse og tidlig opsporing
Fællesskaber, bevægelse og livskvalitet
Selvhjulpenhed, rehabilitering og mestring
Sammenhæng og nærhed i sundhed
Der lægges op til, at strategien kan behandles op til tre gange inden udsendelse i høring hos
de øvrige fagudvalg samt offentlig høring på lemvig.dk i første halvdel af november 2026.
Efter høringsperioden forelægges strategien sammen med eventuelle høringssvar for udvalget
til endelig behandling, inden sagen oversendes til Kommunalbestyrelsens godkendelse i
december 2026.
Tidsplan for udarbejdelse og behandling af strategierne er vedlagt som bilag.
Økonomiske konsekvenser
Ikke vurderet.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Lemvig Kommune, Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.