Besluttet 23. september, Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Lemvig
Frivilligcenter Lemvig - introduktion
Daglig leder af Frivilligcenter Lemvig Heino Smed og formand for bestyrelsen Ellen Mejdahl giver introduktion til Frivilligcenteret kl. 16.00.
Kort fortalt
- Hvem
- Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØR FOR SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER
At introduktion om Frivilligcenter Lemvig tages til efterretning.
Sagen afgøres endeligt af
Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.
Sagsfremstilling
Daglig leder af Frivilligcenter Lemvig Heino Smed og formand for bestyrelsen Ellen Mejdahl
deltager i sagens behandling.
Lemvig Kommune var i 2018 med til at etablere Frivilligcenter Lemvig med det formål at skabe
de bedst mulige rammer for civilsamfundets bidrag til velfærdsopgaver og løsninger til gavn for
borgerne i kommunen. Samarbejdet skal styrke civilsamfundets rolle og sikre, at lokale
foreninger og frivillige får gode betingelser for at gøre en positiv forskel for mennesker med
behov for fællesskab og aktiviteter, herunder ved at forebygge ensomhed og social udsathed.
Frivilligcenter Lemvig fungerer som brobygger mellem borgere, foreninger og kommune.
Frivilligcenter Lemvig skal således bidrage til at styrke deltagelse i fællesskaber, øget
deltagelse og lokal sammenhængskraft
Som led i samarbejdet afholdes der administrative kvartalsmøder mellem Lemvig Kommune og
Frivilligcenter Lemvig med henblik på at sikre fælles retning, koordinering og fortsat udvikling af
indsatsen.
Lemvig Kommune finansierer sammen med FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark) hver
400.000 kr. til Frivilligcenter Lemvig årligt.
Frivilligcenter Lemvig har søgt om et øget driftstilskud på 300.000 kr. (2027-2030) med
henvisning til stigende efterspørgsel efter centrets ydelser og de udfordringer, der beskrives i
"Lemvig Kommune 2040", herunder demografiske ændringer, trivsel, ensomhed og behov for
stærke lokalsamfund. Det forventes, at blive imødekommet med budgetvedtagelsen i oktober
Frivilligcenter Lemvig understøtter frivillighed og civilsamfund på tværs af blandt andet social-,
sundheds-, kultur- og fritidsområdet. I 2025 har centret blandt andet understøttet 150
medlemsforeninger, ydet rådgivning og faciliteret netværk og aktiviteter for forskellige
borgergrupper.
Det ansøgte tilskud skal styrke kapaciteten til at understøtte frivillige fællesskaber, samarbejdet
med kommunen samt rådgivnings- og udviklingsopgaver, så Frivilligcenter Lemvig kan
imødekomme den stigende efterspørgsel.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen bemærkninger.
Politikker og strategier
Strategi for Frivillighed og Civilsamfund.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Lemvig Kommune, Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.