Lemvig
Skift kommune
KøbenhavnLemvigAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Bosætningsudvalg, Lemvig

Deltagelse i KarriereDagene 2027

Lemvig Kommune ønsker at deltage i KarriereDagene 2027 for at synliggøre kommunen som et attraktivt sted at bo og arbejde samt skabe kontakt til studerende og nyuddannede.

Unge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Bosætningsudvalg, Lemvig Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Punktet videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget, da KarriereDagene er erhvervsrettet og bør finansieres af puljen til erhvervsfremme.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

At bosætningsudvalget tager beslutning om:
Hvorvidt kommunen skal deltage i KarriereDagene 2027.
Om deltagelsen skal omfatte:
KarriereDagene i Aarhus,
KarriereDagene i Aalborg, eller
KarriereDagene i både Aarhus og Aalborg.
Hvorvidt kommunen skal række ud til lokale virksomheder om at være med på
messen.

Sagen afgøres endeligt af
Bosætningsudvalget.

Sagsfremstilling

KarriereDagene er en landsdækkende job- og karrieremesse, hvor studerende og
nyuddannede møder virksomheder og offentlige arbejdspladser. Formålet er at skabe kontakt
mellem kommende medarbejdere og potentielle arbejdsgivere samt synliggøre mulighederne
for job, praktik og karriere.

Lemvig Kommune har hørt positive erfaringer fra Struer og Silkeborg Kommuner om deltagelse
i KarriereDagene med en kommunal stand. Lemvig Kommune ser derfor muligheden for at
brande os på messen og samtidig vise alle de ledige jobtilbud, der er på tidspunktet for
messen.
For at skabe et spændende og relevant tilbud for de studerende og nyuddannede deltagere på
messen, foreslås det, at vi inviterer lokale virksomheder med. Virksomhederne vælges ud fra at
de alle arbejder med samfundsudfordringer inden for klima, miljø og bæredygtig udvikling. På
den måde kan vi skabe en rød tråd i messestanden. Derudover vil vi gerne lave en jobvæg
med alle aktuelle ledige stillinger i kommunen, så vi på den måde rammer et bredere
interessefelt, samtidig med at vi også vil reklamere med at vi hjælper med job til medflyttende
partnere.
En stand for Lemvig Kommune vil give mulighed for at:
Præsentere kommunen som et attraktivt sted at bo, leve og arbejde
Møde unge kandidater i en livsfase, hvor job og bosætning besluttes
Synliggøre kommunens egne jobmuligheder og lokale virksomheders behov
Samle bosætning, jobcenter og konkrete virksomhed i én fælles fortælling.
Om KarriereDagene i Aarhus
KarriereDagene i Aarhus afholdes d. 2. marts 2027 i DGI Huset. I Aarhus kommer der
kandidater fra stort set alle fagområder – humaniora, økonomi, tech, kommunikation, sundhed,
samfundsvidenskab og meget mere.
Om KarriereDagene i Aalborg
KarriereDagene i Aalborg afholdes d. 5. maj 2027 i Gigantium. Aalborg-messen tiltrækker
særligt tekniske, ingeniør- og IT-profiler på et højt fagligt niveau – kandidater, der både kan
tænke visionært og handle operationelt.
Deltagere på messen
Det foreslås, at deltagerne på messen er:
Sanne Hermansen, bosætningskonsulent
Hans Grønkjær, virksomhedskonsulent
Repræsentanter fra eventuelt deltagende lokale virksomheder.

Økonomiske konsekvenser
Deltagelsen koster:
Aarhus: 29.000 ex. moms
Aalborg: 27.500 ex. moms

Både Aarhus og Aalborg: 50.000 ex. moms.
Derudover vil der være udgifter til diverse materialer, merchandise, udsmykning og forplejning
estimeret til 10.000-15.000 kr.
Deltagelsen finansieres af Bosætningspuljen 2027.

Politikker og strategier
Strategi for Bosætning.

Beslutning

Punktet videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget, da KarriereDagene er
erhvervsrettet og bør finansieres af puljen til erhvervsfremme.

Kilde: Lemvig Kommune, Bosætningsudvalg, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.