På dagsordenen 27. oktober, Familie- og Kulturudvalget, Lemvig
Lemvig Museum anmoder om vedtægtsændring
Lemvig Museum beder Familie- og Kulturudvalget om at godkende en vedtægtsændring.
Kort fortalt
- Hvem
- Familie- og Kulturudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på lemvig.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØREN FOR FAMILIE OG KULTUR INDSTILLER,
At vedtægtsændringen godkendes.
Sagen afgøres endeligt af
Familie- og Kulturudvalget.
Sagsfremstilling
Kulturkonsulent Meise Fabricius deltager i punktets behandling.
Bestyrelsen for Lemvig Museum har fremsendt forslag til en vedtægtsændring med henblik på
at skabe mulighed for at yde honorar til museets formand.
Baggrunden for forslaget er, at museet gennem de seneste år har oplevet en udvikling med
øget aktivitet, flere medarbejdere, større synlighed og en udvidet opgaveportefølje. Samtidig
står museet over for kommende udviklingsopgaver, herunder projekter vedrørende udvidelse
og flytning. Bestyrelsen vurderer, at disse forhold har medført øgede krav til ledelse, ansvar og
strategisk arbejde.
Museet peger desuden på, at der generelt stilles større krav til statsanerkendte museer, blandt
andet i forhold til besøgstal, økonomi og udvikling. På den baggrund ønsker bestyrelsen at
understøtte en yderligere professionalisering af museets ledelsesniveau.
Bestyrelsen vurderer, at formandsposten i dag indebærer en betydelig arbejdsindsats, som
ligger ud over, hvad der normalt kan forventes af et frivilligt bestyrelseshverv. Formålet med
vedtægtsændringen er derfor at give mulighed for at honorere formanden og dermed bidrage til
fortsat at kunne rekruttere og fastholde personer med de nødvendige kompetencer til posten.
I forbindelse med forslaget har museet indhentet oplysninger fra sammenlignelige
kulturinstitutioner, hvor honoreringen aktuelt udgør cirka 50.000 kr. årligt. Bestyrelsen
forventer, at et eventuelt honorar på Lemvig Museum vil tage udgangspunkt i et tilsvarende
niveau.
Den konkrete vedtægtsændring kræver godkendelse af Familie- og Kulturudvalget i henhold til
gældende regler for museets vedtægter.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR bemærker at der søges om en vedtægtsændring, og det har derfor ikke
indflydelse på Lemvig Kommunes økonomi.
Lovgrundlag
Museumsloven.
Politikker og strategier
Strategi for Fritid og Kultur.
Kilde: Lemvig Kommune, Familie- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.