Lemvig
Skift kommune
KøbenhavnLemvigAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig

Orientering om ny pulje til forbedret mobilitet

DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER: Sagen til drøftelse. Sagen afgøres endeligt af Teknik- og Miljøudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på lemvig.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER:
Sagen til drøftelse.

Sagen afgøres endeligt af
Teknik- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar til at fordele 100 mio. til udvikling af den kollektive trafik
på landet og øerne

Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar til at fordele 100 millioner kroner til udvikling af
den kollektive trafik med vægt på landdistrikterne. Pengene bliver fordelt til hele landet gennem
trafikselskaberne, til ø-kommunerne samt på udvikling af betalings- og bestillingsløsninger til
den kollektive transport.
Puljerne kan ansøges af trafikselskaberne.
Den kollektive transport er udfordret, ikke mindst uden for de store byer. Derfor lægger
regeringen, Enhedslisten og Alternativet nu op til at afsætte 100 millioner kroner i 2026 til
initiativer, der skal styrke den lokale kollektive transport og mobilitet, særligt i landdistrikter og
mindre byer.
Med aktstykket lægges der op til at fordele 80 millioner kroner i direkte tilskud til de regionale
trafikselskaber samt ø-kommunerne Fanø, Samsø og Ærø efter en fordelingsnøgle indmeldt af
trafikselskaberne.
Derudover vil de 20 millioner kroner gå til at udvikle og forbedre betalingsløsninger til at
understøtte fleksible kollektive transporttilbud og transporttilbud i landdistrikter.
Blandt andet bliver der afsat 3 millioner kroner, så Bornholm fremover kan blive tilsluttet
Rejsekort som app og Basiskort.

Fakta:
De 80 millioner kroner kan bruges til at igangsætte initiativer, der styrker den lokale kollektive
transport og mobilitet i landdistrikter og mindre byer, eksempelvis inden for følgende
kategorier:
Anlæg af nye eller forbedring af eksisterende knudepunkter

Pilotforsøg med bus på bestilling
Borgerdrevne transportløsninger, herunder frivilligbusser
Projekter, hvor delemikromobilitet, herunder delecykler, stilles til rådighed i sammenhæng
med kollektiv transport.

Midttrafiks andel af puljen på 80 mio. kr. er 22 mio. kr., som kan forbedre den kollektive
mobilitet i de landlige områder af Region Midtjylland.
Kommunen har den 20. oktober modtaget en henvendelse fra Midttrafik, som efterlyser emner
til brug af puljen.
Da Midttrafik skal melde tilbage til Transportministeriet i forhold til overordnet forventet
disponering af puljen den 1. december 2026, beder de om tilbagemelding senest den 16.
november 2026.
Midttrafik fremsender 5 mulige temaer for projektforslag (uddybning kan ses af bilag):
1. Implementering af mobilitetshubs i midtjyske landområder
2. Tilbringertrafik til hovednettet – hvordan kobler vi landdistrikterne til hovednettet.
3. Let, enkel og synlig flextrafik i landdistrikter
4. Selvkørende mobilitet i landdistrikter
5. Flextrafik på abonnement

Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber.

Politikker og strategier
Infrastruktur og Mobilitet.

Kilde: Lemvig Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.