På dagsordenen 27. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig
Godkendelse af takster og vedtægter - Lemvig Vand A/S
Lemvig Vand A/S fremsender takstblade for vand og spildevand 2027 samt betalingsvedtægt for spildevand, regulativ for tømning af bundfældningstanke og vandregulativ for 2027 til kommunal behandling og godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på lemvig.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER:
At takster for vand og spildevand 2027 godkendes.
At betalingsvedtægt for spildevand, regulativ for tømning af bundfældningstanke og
vandregulativ for 2027 godkendes.
Sagen afgøres endeligt af
Kommunalbestyrelsen via Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Sagsfremstilling
Takstbladene for vand og spildevand fremlægges til godkendelse med ikrafttrædelse den 1.
januar 2027.
Taksterne for 2027 er fastsat på baggrund af den forventede omkostningsudvikling og med
henblik på at sikre økonomisk balance i selskabets vand- og spildevandsaktiviteter.
På vandområdet indebærer ændringerne, at en større del af de faste omkostninger finansieres
gennem det faste bidrag, da omkostningerne til at opretholde vandforsyningen i vidt omfang er
uafhængige af den enkelte ejendoms vandforbrug. Stigningen i det faste bidrag skal blandt
andet ses i sammenhæng med investeringen i fjernaflæste vandmålere.
På spildevandsområdet afspejler takstændringerne det forventede omkostningsniveau,
herunder øgede omkostninger til slambehandling samt den løbende renovering og klimasikring
af ledningsnet og anlæg.
Takster for 2027, Vand:
Variabel takst inkl. moms: 11,66 kr./m³ mod 10,28 kr./m³ i 2026
Fast bidrag inkl. moms: 1.321,25 kr. mod 1.094,84 kr. i 2026
Takster for 2027, Spildevand:
Variabel takst inkl. moms udgør: 59,71 kr./m³ mod 52,01 kr./m³ i 2026
Fast bidrag inkl. moms udgør: 1.019,30 kr. mod 990,68 kr. i 2026
For en gennemsnitlig husstand, der aftager både vand og spildevand fra Lemvig Vand A/S,
medfører takstændringerne en samlet merudgift på ca. 79 kr. pr. måned.
Øvrige takster og timepriser er justeret i forhold til den forventede pris- og lønudvikling.
Regulativer og vedtægter
Følgende dokumenter fremlægges til kommunal behandling med ikrafttrædelse den 1. januar
Regulativ for tømning af bundfældningstanke 2027: Ingen indholdsmæssige ændringer.
Vandregulativ 2027: Ændringerne vedrører kommunal behandling af takster, proceduren
ved permanent ophør af vandforsyning samt bestemmelser om forrentning af forfaldne
krav.
Betalingsvedtægt for spildevand 2027: Ingen indholdsmæssige ændringer.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen bemærkninger, da området er brugerfinansieret.
Lovgrundlag
Vandforsyningsloven (LBK nr. 1149 af 28/10/2024)
Spildevandsbetalingsloven (LBK nr. 1243 af 27/10/2025)
Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 842 af 11/09/2026)
Vandsektorloven
Kilde: Lemvig Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.