Besluttet 1. oktober, Udsatterådet, Lolland
Opfølgning på dialogmøde med §17 stk. 4 udvalget
Administrationen indstiller at Rådet tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udsatterådet, Lolland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Rådet drøftede organiseringen af det nye udvalg og spørgsmålet om, hvordan borgernes perspektiver og ønsker bedst muligt kan inddrages i udvalgets arbejde. Der blev særligt peget på en bekymring for, om den formelle ansøgningsproces sikrer en tilstrækkelig repræsentation af udsatte borgere.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Følgende er et referat fra det dialog møde som Udsatterådet deltog i tilbage i juni måned:
'Til Udsatterådet
Hermed fremsendes en kort opsummering fra mødet den 1. juni 2026, mellem Udsatterådet og
Borgerinddragelsesudvalget (§17 stk. 4).
Udsatterådet havde flere gode input til, hvordan Borgerinddragelsesudvalget kan tilgodese
udsatte borgere ifm. borgerinddragelse.
Mindre borgermøder (red. færre deltagere, da udsatte borgere har brug for trygge
rammer)
Alternativt møde dem, hvor de er fremfor de store borgermøder
Borgerinddragelsesudvalget kan evt. finde inspiration i materialet til Kommunevalget. Det
rummer gode inputs til, hvad der virker og ikke virker
Nogle borgere har brug for følgeskab af os (red. Udsatterådet eller professionelle
hjælpere)
Fokuser jeres felt til fx et emne som ”ensomhed” eller andet i jeres fortsatte arbejde
Hellere arbejde med konkrete tiltag (red. borgerinddragelsesprocesser) end kun
strategier
Mødedeltagerne fremgår af referatet fra Borgerinddragelsesudvalgets møde 1. juni 2026 Borgerinddragelsesudvalget'
Borgerinddragelsesudvalget har valgt at konstituerer udvalget med en åben ansøgningsproces
bredt i Lolland Kommune.
Borgerinddragelsesudvalget er et § 17 stk. 4 udvalg. Det betyder, at det er et midlertidigt
udvalg, der alene har en rådgivende funktion inden for et emne.
Indtil videre har udvalget alene bestået af 3 medlemmer udpeget af Byrådet. Med beslutningen
om kommissoriet er det besluttet, at de sidste 8-10 medlemmer skal rekrutteres via metoden
”Frivillig tilmelding”.
For at kunne blive medlem af Borgerinddragelsesudvalget skal du som minimum være:
bosiddende i Lolland Kommune
mindst 18 år og have valgret til kommunevalg
dansk statsborger eller have opholdstilladelse
Ansøgningen lukker d. 30. september 2026.
Vedhæftet findes udvalgets kommissorium og inspirationskatalog.
Indstilling
Administrationen indstiller at Rådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Rådet drøftede organiseringen af det nye udvalg og spørgsmålet om, hvordan borgernes
perspektiver og ønsker bedst muligt kan inddrages i udvalgets arbejde.
Der blev særligt peget på en bekymring for, om den formelle ansøgningsproces sikrer en
tilstrækkelig repræsentation af udsatte borgere.
Målgruppen vil ikke nødvendigvis selv søge om medlemskab, og der kan derfor være
behov for at være særligt opmærksom på, hvordan perspektiver fra borgere, som ikke
selv opsøger eller engagerer sig i de formelle inddragelsesprocesser, bliver
repræsenteret.
Rådet drøftede endvidere, hvilken rolle det nye borgerinddragelsesudvalg får
sammenholdt med det arbejde, der allerede varetages af kommunens eksisterende Råd,
herunder Udsatterådet.
Der blev i den forbindelse rejst spørgsmål om, hvordan de forskellige fora kan supplere
hinanden og sikre en meningsfuld borgerinddragelse frem for at skabe overlap.
Der er modtaget 32 ansøgninger til det nye udvalg. Fra Udsatterådet har Karina Tyron
Sahner ansøgt om medlemskab.
Fraværende: Lars Christiansen og Pernille Skovborg Helsinghoff.
Kilde: Lolland Kommune, Udsatterådet, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.