Behandlet 22. oktober, Internationalt Råd, Lolland
Lolland Kommunes Borgerservices modtagelse af internationale borgere
Denne sag fremlægges til orientering i Internationalt Råd.
Kort fortalt
- Hvem
- Internationalt Råd, Lolland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Leder af Lolland Kommunes Borgerservice Pia Marthendal Petersen deltager i mødet for at
holde et oplæg om, hvordan Lolland Kommunes Borgerservices tager imod internationale
borgere.
Lolland Kommune er afhængig af international arbejdskraft for at understøtte vækst og
beskæftigelse. En god modtagelse af internationale borgere er en myndighedsopgave men
også en strategisk indsats, der skal bidrage til både rekruttering, bosætning og fastholdelse.
For den internationale borger er de første møder med danske myndigheder vigtige. En enkel
og sammenhængende borgerrejse skaber tryghed og giver den enkelte de bedste
forudsætninger for hurtigt at blive en del af arbejdslivet og lokalsamfundet.
Pia Marthendal Petersen vil lave en dialogbaseret præsentation, hvor fokus er at fortælle, hvad
Borgerservice gør i dag og derudover få indblik i Rådets oplevelse af internationale borgeres
behov, når de kommer til Danmark for at bo og arbejde.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Internationalt Råd
1. tager Pia Marthendal Petersens oplæg til efterretning og
2. indgår i en dialog om internationale borgeres behov, når de kommer til Danmark for
at bo og arbejde.
Kilde: Lolland Kommune, Internationalt Råd, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.