Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 21. maj, 2022-2025 Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Plan for Fortsat Drift (tværgående beredskabsplan) (Beslutning)

Lyngby-Taarbæk Kommunes beredskabsplan - Plan for fortsat drift - er senest behandlet af Kommunalbestyrelsen den 5. marts 2020. Med denne sag forelægges et udkast til en opdateret beredskabsplan med henblik på godkendelse.

Bydele i sagen: Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
2022-2025 Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 21. maj 2025
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Såfremt Plan for Fortsat Drift vedtages, vil den nye version blive formidlet internt i organisationen med opfordring til, at alle relevante centre, afdelinger og institutioner gennemgår og eventuelt opdaterer egne lokale sektorplaner og actioncards i den forbindelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at "Plan for Fortsat Drift" godkendes.

Problemstilling

I Beredskabslovens §25 fremgår det, at der skal udarbejdes en samlet plan for kommunens beredskab, som skal behandles i Kommunalbestyrelsen, når udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang pr. valgperiode.
Forvaltningen har gennemført en større skrivebordsøvelse af den nuværende plan i oktober 2024, og dette har givet anledning til en række konkrete ændringer og skærpelser, som bl.a. fremgår direkte i den opdaterede version af Plan for Fortsat Drift, men som også har betydet ændringer i de underliggende sektorplaner og actioncards, som er mere konkrete og handlingsanvisende, og som er forankret ude i de relevante fagområder.
Løsninger
Det overordnede formål med Plan for Fortsat Drift er at sikre, at driften på Lyngby-Taarbæk Kommunes kerneområder kan fortsættes uanset situationen. Plan for Fortsat Drift har til formål at sikre rammerne for en handlekraftig og koordineret håndtering af en ekstraordinær hændelse, og planen er målrettet Lyngby-Taarbæk Kommunes ledere og medarbejdere.
Indhold Planen (bilag) indeholder fortsat en beskrivelse af, hvem der bemander den tværgående krisestab, samt hvordan krisestaben aktiveres. Den indeholder ligeledes fortsat beskrivelse af delplaner fra de enkelte dele af forvaltningen (centrene). Delplanerne beskriver, hvad der kan true driften i de relevante fagområder. Hvert emne afsluttes med en beskrivelse af, hvem der har ansvaret for at håndtere særlige hændelser i den enkelte sektor. Endelig indeholder planen en liste om overblik over bilag. Alle bilag er samlet i et særskilt redigerbart dokument, som forvaltningen løbende opdaterer (bilag).
Ændringer Der er lagt op til følgende indholdsmæssige ændringer ift. den nuværende version af beredskabsplanen:
Oprettelse af faste kommunikationspunkter, som kan anvendes til kommunikation til både borgere og medarbejdere, når det ikke er muligt at kommunikere digitalt og telefonisk (fx pga. manglende strøm).
Der afholdes årlige øvelser fremfor øvelser hvert andet år. Disse kan skaleres og planlægges forskelligt, men de vil være med til at sikre et løbende fokus på, hvordan

beredskabssituationer bedst håndteres.
De personalejuridiske formuleringer er blevet mere præcise, da beredskabsloven giver nogle rammer i forbindelse med offentligt ansatte.
Der er tilføjet et underliggende actioncard omhandlende beredskab i forbindelse med valg.
Der er tilføjet yderligere information om, hvordan krisestaben kan indkaldes ved behov.
Der er indarbejdet en kort delplan vedrørende længerevarende strømsvigt.
Der er oprettet en radioplan til brug hvis SINE radiosystemet skal anvendes (her afventer forvaltningen fortsat endelig godkendelse til brug fra Rigspolitiet, men dette forventes at være en formalitet)
Inddragelse ift. udarbejdelse af planen Plan for Fortsat Drift har været sendt til orientering i nabokommunerne Rudersdal-, Gentofte-, Gladsaxe- og Furesø Kommune. Derudover har planen været sendt til Røde Kors, Forsyningen, Nordsjællands Politi, Beredskab Øst og Beredskabsstyrelsen som alle er samarbejdspartnere på dele af planen. Udtalelserne er indarbejdet i fremlagte udkast til opdateret Plan for Fortsat Drift.
KL har desuden i april 2025 afholdt et webinar om Den Nationale Risikoprofil, hvor det blev anbefalet til kommunerne, at der i beredskabsplansregi var fokus på særligt cybersikkerhed samt forsyningssvigt på strøm. Begge dele indgår i Plan for Fortsat Drift (cybersikkerhed indgår desuden som en stor del af den underliggende IT Beredskabsplan).
Strategisk ramme
Den strategiske ramme for arbejdet er dels Beredskabslovens §25 om at Kommunalbestyrelsen mindst én gang pr. valgperiode skal godkende en plan for kommunens beredskab, men det er også den nationale og internationale øgede bevågenhed på beredskabssituationen generelt, som gør det aktuelt at gennemgå beredskabsplanen og underliggende sektorplaner m.v. i lyset af den nuværende situation.

Videre proces

Såfremt Plan for Fortsat Drift vedtages, vil den nye version blive formidlet internt i organisationen med opfordring til, at alle relevante centre, afdelinger og institutioner gennemgår og eventuelt opdaterer egne lokale sektorplaner og actioncards i den forbindelse. Actioncards angiver kort og præcise handlingsanvisninger for konkrete opgaver.
Forvaltningen vil desuden gå videre med oprettelsen af de faste kommunikationspunkter, ligesom der vil blive planlagt årlige øvelser. Desuden vil forvaltningen sikre koordinationen af ressourcer i forbindelse med beredskab, og at parterne kender til andres afhængigheder.
Forvaltningen følger den nationale udvikling på beredskabsområdet tæt og vil handle jf. de udmeldinger, der måtte komme. Forvaltningen vender derfor også tilbage med eventuelle oplæg til politisk beslutning, når det måtte blive relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence Økonomiudvalget anbefaler. Kommunalbestyrelsen beslutter. Beslutning Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende, i stedet deltog Bodil Kornbek (A). Fraværende: Christine Dal (V), Richard Sandbæk (C) og Gitte Kjær-Westermann (B)

Punkt 6: Nye metoder til borgerdialog (Drøftelse) 00.22.00-A00-1-23 Fraværende: Christine Dal Thrane(V), Richard Sandbæk (C), Gitte Kjær-Westermann (B)

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, 2022-2025 Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. maj 2025, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.