Besluttet 28. januar, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk
Gebyrer for virksomheders adgang til genbrugsstationer 2026 (Beslutning) (Genforelæggelse)
Kommunalbestyrelsen skal årligt fastsætte gebyrer for virksomheders adgang til genbrugsstationen. Forvaltningen fremlægger forslag til gebyrer for 2026 fra Vestforbrænding til godkendelse. Forslaget indebærer en stigning i gebyrerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. januar 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
- Næste skridt
- Vestforbrænding står for den løbende opkrævning af gebyrer for virksomheders brug af genbrugsstationen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at gebyrerne for virksomheders adgang til genbrugsstationer for 2026
følger indstillingen fra Vestforbrænding, dvs.:
Personbil, per besøg: 144 kr. ekskl. moms (stiger med 16 kr.)
Kassebil, per besøg: 184 kr. ekskl. moms (stiger med 16 kr.)
Ladvogn, per besøg: 236 kr. ekskl. moms (stiger med 24 kr.)
Biler, der ikke er registreret i Motorregisteret, per besøg: 200 kr. ekskl. moms (stiger med
Farligt affald: 60 kr. for hver 10 kg. ud over de første 5 kg. (uændret)
Problemstilling
Kommunen samarbejder med 17 af Vestforbrændings ejerkommuner om drift af
genbrugsstationer, herunder opkrævning af gebyrer for virksomheder. Gebyrerne er beregnet
af Vestforbrænding og er ens for alle genbrugsstationer i ejerkommunerne.
Der opkræves betaling per besøg på genbrugsstationen, som opkræves af Vestforbrænding
via nummerpladeregistrering. Virksomheder, som afleverer erhvervsaffald i en privatbil, kan
betale i forbindelse med besøget ved at scanne en QR-kode og betale med kort via en særlig
hjemmeside.
Gebyrerne er dannet på baggrund af et fast ensartet bidrag per besøg, som er ens for alle
biltyper, og et variabelt bidrag, som afhænger af biltypen. Det faste bidrag dækker
omkostninger til mandskab, bygninger, materiel, administration mv. og en del af dette
udbetales til kommunerne til dækning af driften af genbrugsstationen. Det variable bidrag
dækker behandling og transport af affaldet, og fastsættes på baggrund af
brugerundersøgelser, hvor det bl.a. undersøges hvilke typer og mængder af affald, de
forskellige biltyper medbringer.
Lovgivning
Det er bestemt i miljøbeskyttelsesloven og affaldsaktørbekendtgørelsen, at
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer for planlægning, drift og administration af
affaldsordninger. Kommunalbestyrelsen skal ikke blot forholde sig til legaliteten af de gebyrer,
som fremsendes af Vestforbrænding.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos de virksomheder, der gør brug
af tilbuddet om at aflevere affald på genbrugsstationer. Gebyret skal indeholde alle
omkostninger forbundet med ordningen for virksomhederne, herunder omkostninger til
administration af ordningen. Kommunalbestyrelsen bestemmer, om betaling for adgangen sker
som betaling pr. besøg, som betaling af et abonnement eller kombinationer heraf. Farligt affald
skal under alle omstændigheder afregnes særskilt, under hensyntagen til affaldets
behandlingsudgifter.
Løsninger
Vestforbrænding indstiller, at gebyrerne stiger med 16 kr. (personbil), 16 kr. (kassebil) og 24 kr.
(ladbil) per besøg. Dette svarer til prisstigninger på mellem 9% og 11% i forhold til 2025. Prisen
for aflevering af farligt affald fastholdes.
Vestforbrænding oplyser, at stigningen i nogle af gebyrerne skyldes den generelle stigning i
behandlings- og transportpriser, større krav til bilernes miljøbelastning, øgede omkostninger til
containere samt færre erhvervsbesøg at fordele de faste omkostninger på.
De foreslåede gebyrer er bl.a. baseret på fem brugerundersøgelser gennemført i perioden
2018- 2023. Undersøgelserne har kortlagt, hvor meget affald og hvilke fraktioner, som
virksomheder i de tre bilkategorier hver især medbringer i gennemsnit. Der er i beregningerne
taget udgangspunkt i de forventede behandlings- og transportpriser i 2026.
Vestforbrændings bestyrelse har på møde den 28. maj 2025 godkendt gebyrerne.
Vestforbrænding anmoder ejerkommunernes kommunalbestyrelser om at foretage den
endelige godkendelse af gebyrerne.
Strategisk ramme
Genbrugsstationen bidrager til at gøre det nemt for især mindre virksomheder og håndværkere
at bortskaffe affald korrekt og sikre høj genanvendelse af affaldet, i overensstemmelse med
kommunens affaldsplan og bæredygtighedsstrategi.
Videre proces
Vestforbrænding står for den løbende opkrævning af gebyrer for virksomheders brug af
genbrugsstationen.
Økonomi
Kommunen (i praksis Lyngby-Taarbæk Forsyning) modtager 42 kroner per betalende besøg på
genbrugsstationen, mens den resterende del af betalingen indgår i økonomien for
Vestforbrændings "Fællesaktivitet Genbrugsstationer”, hvor den medvirker til at holde
kommunernes og dermed husstandenes affaldsgebyrer nede.
Beslutningskompetence
Teknikudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Teknikudvalget , den 25. november 2025, punkt 9:
Anbefalet.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 4. december 2025, punkt 19:
Anbefalet.
Beslutning fra Kommunalbestyrelsen 2022-2025, den 11. december 2025, punkt 14:
Godkendt.
Michael M. Jørgensen (C) var fraværende, i stedet deltog Erik Frikke (C)
Supplerende sagsfremstilling
Sagen genforelægges grundet fejl i enkelte gebyrsatser i indstillingen, som blev godkendt af
Kommunalbestyrelsen den 11. december 2025. Vestforbrændingens indstilling til gebyrer er
vedlagt (bilag).
Ny indstilling:
Forvaltningen foreslår, at gebyrerne for virksomheders adgang til genbrugsstationer for 2026
følger indstillingen fra Vestforbrænding, dvs.:
Personbil, per besøg: 160 kr. ekskl. moms (stiger med 16 kr.)
Kassebil, per besøg: 200 kr. ekskl. moms (stiger med 16 kr.)
Ladvogn, per besøg: 260 kr. ekskl. moms (stiger med 24 kr.)
Biler, der ikke er registreret i Motorregisteret, per besøg: 200 kr. ekskl. moms (uændret)
Farligt affald: 60 kr. for hver 10 kg. ud over de første 5 kg. (uændret)
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2026-2029, den 13. januar 2026, punkt 4:
Anbefalet.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 22. januar 2026, punkt 14:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane var fraværende.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 28. januar 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.