Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 28. januar, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk

Klassedannelse 2026/27

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2023 at indføre et overordnet princip for det fremadrettede arbejde med skoledistrikter i forbindelse med klassedannelsen om en så optimal udnyttelse af skolekapaciteten som muligt.

Skoler og børn

Bydele i sagen: Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 28. januar 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Næste skridt
Antallet af skolestartere kan fortsat ændre sig frem mod skolestart i henhold til nettotilflytningen samt løbende optag på andre folkeskoler og privatskoler.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at forslag til klassedannelsen 2026/2027 godkendes.

Problemstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2023 at indføre et overordnet princip for det
fremadrettede arbejde med skoledistrikter i forbindelse med klassedannelsen om en så optimal
udnyttelse af skolekapaciteten som muligt. Særligt skolerne i virumområdet samt
Trongårdsskolen så ind i kapacitetsudfordringer i forhold til fysisk at have plads til de
forventede børnehaveklasseelever i skoleåret 2026/27.
På baggrund af elevtalsprognosen 2025 samt antal faktisk bosiddende børn per april 2025 med
ret til en plads på deres distriktsskole besluttede Kommunalbestyrelsen i august 2025 at
foretage skoledistriktsændringer fra skoleåret 2026/2027, så alle børn med ret til en plads på
distriktskolen sikres en plads.

Løsninger
Klassedannelse 2026/2027

Skoleindskrivningen for skolestartere i skoleåret 2026/2027 samt den efterfølgende
rykkerperiode er afsluttet pr. 11. december 2025. Pr. december 2025 er der indskrevet 610
børn i kommunens børnehaveklasser til skoleåret 2026/2027. Alle søskendebørn, inklusive
dem til elever på kommunens skoler, uanset om de bor i kommunen eller ej, er blevet optaget.
Ved skoleindskrivningens start var der 702 potentielle skolestartere bosiddende i kommunen.
Den elevtalsprognose, som Skoleudvalget blev forelagt i juni 2025, forventede 590
børnehaveklasseelever i 2026/2027. Det aktuelle indskrivningstal ligger derfor 20 børn over
prognosen.
Det skal bemærkes, at både nettotilflytning og løbende optag på privatskoler fortsat kan
påvirke det endelige antal skolestartere frem mod skolestart. Forslaget til klassedannelse for
2026/2027 skal derfor ses i lyset af disse forbehold.
Tabel 1 viser forslag til klassedannelse i skoleåret 2026/2027.

Engels- Fugl-

Hummel-

Lund-

borg-

sanggårds- tofte-

Konge-

Linde-

tofte

Taar-

Tron-

skolen

skolen

vejens

gårds-

Skole

bæk

gårds-

Skole

skolen

skolen

Skole

Virum

Skole skolen

Skole I alt

Antal elever

Antal spor

Klassekvotient

*B-sporet optager kun 20 elever
I juni 2025 blev der forelagt en sag for Skoleudvalget om forslag til ændringer i
skoledistrikterne. Det blev her vurderet, at Lyngby-Taarbæk Kommune – ud fra antallet af
faktisk bosiddende skolestartere pr. april 2025 – ville få behov for at oprette 27
børnehaveklassespor. Også efter den endelige skoleindskrivning foreslås der oprettet 27 spor.
Søgningen til både Lundtofte Skole og Trongårdsskolen har været større end forventet. Det er
derfor nødvendigt at oprette fire børnehaveklasser på én af de to skoler. Da Trongårdsskolen
har den nødvendige fysiske kapacitet til et ekstra spor, anbefaler forvaltningen, at det fjerde
spor oprettes her.
Det fjerde spor er dog ikke fuldt besat af distriktsbørn, hvilket har resulteret i en række ledige
pladser. Disse pladser er blevet fordelt efter reglerne om frit skolevalg og afstandskriteriet.
Blandt de optagne elever er blandt andet 10 børn fra Lindegårdsskolens distrikt og 7 børn fra
Lundtofte Skoles distrikt.
Som følge heraf skal Lundtofte Skole alene oprette de tre børnehaveklasser, som skolen har
kapacitet til. For Lindegårdsskolen betyder det, at skolen kun skal oprette én børnehaveklasse
frem for de to, der blev lagt til grund i forbindelse med distriktsændringssagen i juni 2025.

Strategisk ramme
Folkeskoleloven §40 "Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt
barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen."
Folkeskoleloven §36, stk. 3 "Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter
eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske
inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk.

Videre proces

Antallet af skolestartere kan fortsat ændre sig frem mod skolestart i henhold til nettotilflytningen
samt løbende optag på andre folkeskoler og privatskoler.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Skoleområdets budget demografireguleres
årligt på baggrund af seneste elevprognose og beregnet forventet klassedannelse for
børnehaveklasserne. Forvaltningen forelægger sag om demografi i foråret 2026.

Beslutningskompetence
Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Beslutningsforløb
Beslutning fra Børne- og Uddannelsesudvalget 2026-2029, den 14. januar 2026, punkt 4:
Anbefalet.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 22. januar 2026, punkt 19:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane var fraværende.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 28. januar 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.