Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. februar, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk

Nedsættelse af Folkeoplysningsudvalg 2026-2029

Lyngby-Taarbæk Kommune har et Folkeoplysningsudvalg. Udvalgets medlemmer vælges for fire år ad gangen, og vælges blandt og af foreningerne, der er godkendt af kommunen i henhold til bestemmelserne i Folkeoplysningsloven.

Kultur og fritid

Bydele i sagen: Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 26. februar 2026
Status
Besluttet. Orientering givet.
Næste skridt
Folkeoplysningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget mødes til dialogmøder den 2. juni og den 14. september 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen orienterer om sammensætning af udvalgsmedlemmer i Folkeoplysningsudvalget

Problemstilling

I henhold til Folkeoplysningsloven § 35, stk. 2, skal Kommunalbestyrelsen oprette et udvalg
inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få
tilskud i henhold til bestemmelserne i loven. Folkeoplysningsudvalget nedsættes for en 4-årig
periode, der følger Kommunalbestyrelsesperioden.
Sammensætning, opgaver mv. fremgår af Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget (bilag).

Løsninger
I henhold til vedtægten for Folkeoplysningsudvalget inviteres foreningerne til et valgmøde, hvor
kandidater opstilles. Hvis foreningerne, indenfor de tre nedennævnte foreningskategorier, på
mødet bliver enige om, hvem de vil udpege til udvalget, anses de pågældende for valgt, jf.
vedtægten §6, stk. 2.
I følge vedtægten består udvalget af 8 medlemmer:
3 medlemmer fra foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning.
3 medlemmer fra frivillige folkeoplysende foreninger, idrætsforeninger.
2 medlemmer fra frivillige folkeoplysende foreninger, øvrige foreninger.
På det afholdte valgmøde den 3. december 2025 opnåede deltagerne enighed om
nedenstående medlemmer:
Idrætsforeninger

Anni Frisk Carlsen, F.I.L
Anders Ravn Sørensen, F.I.L.

Claus Colding-Jørgensen, Virum-Sorgenfri Håndboldklub
Voksenundervisning (aftenskoler og oplysningsforbund)

Erik Kristiansen, AOF
Nicolai Rigels, FOF
Carsten Nøddebo, FOF
Øvrige foreninger

Jesper Balle, Øvrige foreninger/Øvelokaleforeningen i Kgs. Lyngby
Jan Frank Nielsen, Samrådet/KFUM Spejderne 3. Lyngby Gruppe

Endvidere er der udpeget suppleanter for medlemmerne.
Konstituering

Udvalget konstituerer sig selv med formand og næstformand.
På det første og konstituerende møde den 21. januar 2026, valgte udvalget Erik Kristiansen
som formand og Claus Colding-Jørgensen som næstformand.
Da udvalget i forrige periode havde god erfaring med at samarbejde med det frivillige sociale
område valgte udvalget, at bede Frivilligcenter og Selvhjælp Lyngby-Taarbæk Kommune om
igen at udpege en repræsentant, der kan indtræde i udvalget som tilforordnet.

Dialogmøder mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget

I følge Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget afholder de to udvalg to årlige dialogmøder, det
ene i 1. halvår og det andet i 2. halvår. På sidstnævnte møde drøftes budget for
folkeoplysningsområdet for det kommende år, bl.a. med henblik på, om det er relevant at
foretage en omfordeling af budgetposterne inden for rammen.
Forud for møderne er de to udvalgs formandskaber i dialog med hinanden om dagsorden.

Strategisk ramme
Folkeoplysningsloven og kommunens Folkeoplysningspolitik.

Videre proces

Folkeoplysningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget mødes til dialogmøder den 2. juni og
den 14. september 2026.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget orienteres
Kommunalbestyrelsen orienteres.

Beslutningsforløb
Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget 2026-2029, den 5. februar 2026, punkt 9:
Orientering givet.

Beslutning

Orientering givet.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 26. februar 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.