Besluttet 26. februar, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk
Den selvejende institution U/Nord - valg af bestyrelsesmedlem
Valg af medlem til bestyrelsen i den selvejende institution U/Nord.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 26. februar 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
- Næste skridt
- Bestyrelsens funktionsperiode er fire år løbende fra 1. maj 2026 -30. april 2030. UNORD vil blive orienteret om udpegningen i forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling af sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at borgmester Christoffer Lorenzen (Hillerød) udpeges som medlem af
bestyrelsen for perioden fra 1. maj 2026 - 30. april 2030.
Problemstilling
U/Nord omfatter Handelsskolen, Handelsgymnasiet og Lyngby Gymnasium, og har hjemsted i
Lyngby-Taarbæk Kommune. Institutionen udbyder erhvervsuddannelser,
arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelser inden for det merkantile område samt de
gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og almen studentereksamen.
Bestyrelsen i U/Nord skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med
deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Det følger af vedtægtens § 4, at institutionen ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer, hvoraf
et medlem udpeges i forening blandt kommunalbestyrelserne i Allerød, Egedal, Fredensborg,
Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød,
Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Lyngby-Taarbæk kommune udpeger medlemmet i
sin egenskab af beliggenhedskommune.
Det udpegede medlem skal være borgmester eller et øvrigt kommunalbestyrelsesmedlem.
Løsninger
Efter dialog mellem de fem kommuners borgmestre, er der enighed om, at alle kommuner
peger på borgmester Christoffer Lorenzen (Hillerød) som medlem af bestyrelsen for
Handelsskolen U/Nord.
Strategisk ramme
Lov om kommunernes styrelse.
Vedtægt for Handelsskolen København Nord § 4.
Videre proces
Bestyrelsens funktionsperiode er fire år løbende fra 1. maj 2026 -30. april 2030. UNORD vil
blive orienteret om udpegningen i forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling af sagen.
Økonomi
Der er ikke vederlag forbundet med hvervet.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Beslutningsforløb
Sagen blev udsat.
Martin Vendel (C) var fraværende, i stedet deltog Alma Hartmann Jensen (C).
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 26. februar 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.