Besluttet 11. marts, Kultur- og Fritidsudvalget, Lyngby-Taarbæk
Delegationsplaner - opdatering efter ny udvalgsstruktur
Lyngby-Taarbæk Kommune har en samlet delegationsplan, der skitserer arbejdsdelingen mellem kommunalbestyrelse, udvalg og forvaltning.
Bydele i sagen: Taarbæk
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. marts 2026
- Status
- Besluttet. Orientering givet.
- Næste skridt
- Der behandles sideløbende en sag om ændring af styrelsesvedtægten om eventuel ændring af navnene: Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses-og Socialudvalget til i stedet at være: Børne- og Skoleudvalget (BSU) samt Social-og Beskæftigelsesudvalget (SBU).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen orienterer om delegationsplanerne og om de indarbejdede konsekvensrettelser.
Problemstilling
Kommunalbestyrelsen er den øverste kommunale myndighed og har som udgangspunkt det
formelle ansvar for alle kommunens sager. I praksis overlader Kommunalbestyrelsen det i vidt
omfang til de stående udvalg og til forvaltningen at træffe beslutninger på en lang række
områder, hvilket frigør tid og kapacitet til at fokusere politisk, hvor det ønskes mest. I
beslutningen om delegation ligger således en politisk afvejning af at være tilstrækkelig
inddraget i, hvad der foregår og rør sig i både civilsamfundet og forvaltningen holdt op imod en
effektiv og strategisk styring af en kommune med kommunalbestyrelsen som den øverste
politiske ledelse. Dertil kommer, at det vil være en uoverkommelig opgave for
Kommunalbestyrelsen / udvalgene at tage stilling til alle sager.
Delegationsplanen for de politiske udvalg er tænkt som en "vejviser" både for politikerne og
forvaltningen med hensyn til, hvem der har henholdsvis sagsbehandlings-, indstillings- og
beslutningskompetencen. Delegationsplanen er opdelt i forhold til de enkelte politiske udvalgs
ansvarsområder og opgaver i overensstemmelse med kommunens styrelsesvedtægt.
Delegationsplanen dækker ikke udtømmende alle opgaver og projekter, som
Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget, de stående udvalg og forvaltningen løser.
Delegationsplanen skal ses som et grundlæggende rammeværk, men samtidig med plads til
fleksibilitet og skøn i arbejdet med at forvalte kommunens opgaver og ansvarsområder.
Løsninger
Relevante udvalgsnavne er blevet opdateret. Derudover er der tale om følgende
konsekvensrettelser:
Børne- og Uddannelsesudvalget
Udvalget er en sammenlægning af det tidligere Dagstilbudsudvalg og det tidligere Skoleudvalg.
Sagsområderne fra de to udvalg er sammenført i delegationsplanen.
Beskæftigelses-og Socialudvalget (Social-og Beskæftigelsesudvalget)
Udvalget er i udgangspunktet det tidligere Forebyggelses-og Socialudvalg.
Tandplejen er dog overgået til Børne-og Uddannelsesudvalgets delegationsplan.
Sundhedsområdet - herunder forebyggelse - er overgået til Ældre-og Sundhedsudvalgets
delegationsplan.
Ældre-og Sundhedsudvalget
Udvalget har fået overdraget sundhedsområdet - herunder forebyggelse - fra det tidligere
Forebyggelses-og Socialudvalg og er indarbejdet i Ældre- og Sundhedsudvalgets
delegationsplan.
Kultur- og Fritidsudvalget, Byplanudvalget, Teknik - og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget
Ingen ændringer i delegationsplanen.
Ingen af ovennævnte opdateringer ændrer i beslutningskompetencen mellem fagudvalg og
forvaltning, ligesom der ikke ændres i beslutningskompetencen mellem fagudvalg,
Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen. De samlede opdateringer, der er en konsekvens af
de vedtagne ændringer i styrelsesvedtægten, forelægges derfor alene til orientering.
Strategisk ramme
Den kommunale styrelseslov.
Styrelsesvedtægt for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Videre proces
Der behandles sideløbende en sag om ændring af styrelsesvedtægten om eventuel ændring af
navnene: Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses-og Socialudvalget til i stedet at
være: Børne- og Skoleudvalget (BSU) samt Social-og Beskæftigelsesudvalget (SBU). Sagen
er 1. behandlet i Kommunalbestyrelsen den 26. februar og vil blive 2. behandlet den 26. marts.
Delegationsplanen vil blive konsekvensrettet i overensstemmelse med den endelige beslutning
i Kommunalbestyrelsen.
Endvidere vil afsnittet om handleplaner blive taget ud af delegationsplanen for alle udvalg pr. 1.
januar 2027 som følge af vedtagelsen af den nye strategimodel.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutningskompetence
Ældre- og Sundhedsudvalget, Teknik-og Miljøudvalget, Børne- og
Uddannelsesudvalget, Byplanudvalget, Kultur-og Fritidsudvalget, Beskæftigelses-og
Socialudvalget orienteres.
Økonomiudvalget orienteres.
Kommunalbestyrelsen orienteres.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Beskæftigelses- og Socialudvalget 2026-2029, den 9. marts 2026, punkt 6:
Orientering givet.
Bodil Kornbek (A) var fraværende.
Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-2029, den 10. marts 2026, punkt 8:
Orientering givet.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2026-2029, den 10. marts 2026, punkt 3:
Orientering givet.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Beslutning fra Børne- og Uddannelsesudvalget 2026-2029, den 11. marts 2026, punkt 17:
Orientering givet.
Beslutning fra Byplanudvalget 2026-2029, den 11. marts 2026, punkt 5:
Orientering givet.
Beslutning
Orientering givet.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 11. marts 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.