Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk

Indtægtsbevilling til EU projekt GREETIN

Forvaltningen anmoder om deltagelse i EU-projektet "GREETIN", som skal undersøge muligheden for at sænke temperaturen i dele af fjernvarmenettet, og mulighederne for at udnytte lokal overskudsvarme i fjernvarmenettet.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1-2) Godkendt.
Næste skridt
Projektets resultater vil blive anvendt i arbejdet med implementeringen af kommunens DK2020 Klimaplan.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. kommunens deltagelse i det 3-årige EU-projekt "GREETIN" godkendes,
2. indtægts- og udgiftsbevilling indarbejdes på aktivitetsområdet Klima, Miljø og Natur i
budgetopfølgningen, når endelig betalingsplan kendes.

Problemstilling

Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet en DK2020-klimaplan, hvis overordnede mål er, at
Lyngby-Taarbæk bliver CO2-neutral i 2050.
En af de vigtigste indsatser i klimaplanen er udrulning af fjernvarme i kommunen, primært
baseret på affaldsforbrænding fra Vestforbrænding (VF). VF har et mål om at levere CO2neutral fjernvarme, og et af midlerne til at opnå dette, er en øget udnyttelse af overskudsvarme
fra lokale virksomheder og aktører.

Løsninger
Projektet "GREETIN" er netop blevet godkendt af EU's LIFE Program (bilag)
GREETIN (GREEn Heat Transformation INitiative) projektet har fokus på at fremme CO2neutral fjernvarme og fjernkøling. GREETIN samler 15 partnere fra Danmark, Polen, finland,
Tjekkiet, Østrig, Sverige, Tyskland og Holland i et fælles projekt, og arbejder med 10 områder
fordelt på 6 EU lande, hvor projektet vil beregne og udarbejde investeringsplaner for udnyttelse
af vedvarende energi og overskudsvarme i fjernvarmenet, som derved vil kunne reducere
CO2-udledningerne.
Lyngby-Taarbæk Kommune deltager i projektet sammen med Vestforbrænding. Projektet er
ledet af DTU, som vil arbejde tæt sammen med LTK og VF med fjernvarmenettet i LyngbyTaarbæk som case.
På kort sigt giver "GREETIN" konkrete erfaringer, datagrundlag og modeller, der kan bruges af
kommuner til at træffe oplyste beslutninger om fremtidige investeringer.
På lang sigt bidrager projektet til en grønnere, mere fleksibel og robust energiinfrastruktur, som
kan inspirere til opskalering nationalt og internationalt.
For Lyngby-Taarbæk kommune er målet, at projektet på sigt kan bidrage til lavere varmepriser
for kunderne i kommunen.

Ansøgningen er kommet i stand med både økonomisk og faglig hjælp fra Greater Copenhagen
EU Office. Projektets løbetid er fra 1. september 2026 - 28. februar 2030.

Strategisk ramme
"GREETIN" bidrager til Kommunens vedtagne DK2020-Klimaplan.

Videre proces

Projektets resultater vil blive anvendt i arbejdet med implementeringen af kommunens DK2020
Klimaplan.

Økonomi

Projektets økonomi indeholder 95% finansiering fra EU's LIFE program. Det samlede budget
for Lyngby-Taarbæk Kommune er 136.420 € (1 mio kr.) hvoraf 950.000 kr. finansieres af EU.
Der er primært tale om lønmidler. De resterende 5% afholdes indenfor aktivitetsområdet Klima,
Miljø og Natur, som en del af de allerede afsatte ressourcer til implementeringen af
kommunens DK2020-klimaplan. Der er derfor ikke tale om ekstra ressourcer, som kommunen
bidrager med.

Indtægts- og udgiftsbevilling indarbejdes på aktivitetsområdet Klima, Miljø og Natur i
budgetopfølgningen, når den endelig betalingsplan kendes.

Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Beslutningsforløb
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2026-2029, den 9. juni 2026, punkt 12:
Ad 1-2) Anbefalet.
Magnus von Dreiager (C) og Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 18. juni 2026, punkt 29:
Ad 1-2) Anbefalet.

Beslutning

Ad 1-2) Godkendt.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.