Plejeboligprognose 2026 (Orientering)

Indstilling

Forvaltningen orienterer om det skønnede fremtidige plejeboligbehov.

Problemstilling

Status og opdateret vurdering af plejeboligbehov 2026–2036
Forvaltningen har siden 2019 anvendt en prognosemodel udviklet af konsulentvirksomheden Implement til at vurdere kommunens forventede behov for plejeboliger over en 10 årig periode. Modellen bygger på Implements analyse fra 2019, som pegede på et stigende behov for plejeboligkapacitet fra omkring 2026 og frem.
På baggrund af prognoserne besluttede Kommunalbestyrelsen i marts 2020 at igangsætte planlægningen af et nyt plejecenter som erstatning for Lystoftebakken (61 plejeboliger) samt med kapacitet til yderligere 40 plejeboliger. I juni 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen, at det nye plejecenter skal etableres som et friplejehjem.
Som grundlag for en opdateret vurdering af plejeboligbehovet i perioden 2026–2036 har forvaltningen ajourført data i Implements prognosemodel. Opdateringen tager blandt andet udgangspunkt i kommunens seneste befolkningsprognose samt den nyeste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.
Aktuel kapacitet og belægning
Lyngby-Taarbæk Kommune råder i dag over 468 plejeboliger, inklusive Lystoftebakken. Fra 2027 reduceres kapaciteten til 467 plejeboliger. Heraf er 21 boliger ægtefælleboliger med plads til to borgere. Erfaringen viser, at der løbende bor to plejeboligberettigede borgere i cirka syv af ægtefælleboligerne. Det samlede antal plejeboligpladser vurderes derfor fremadrettet at udgøre 474 pladser eksklusive to rotationspladser.
Belægningsgraden udgjorde 96,4 pct. i perioden januar–juni 2026. I perioden januar–marts 2026 var der i gennemsnit 67 borgere på venteliste til plejebolig. Heraf var 25 borgere omfattet af plejeboliggarantien med krav om tilbud om bolig inden for to måneder. Alle borgere fik en plads inden for garantifristen.
Den opdaterede prognose tager udgangspunkt i, at det nuværende antal plejeboligpladser, den aktuelle belægningsgrad og den nuværende venteliste afspejler et passende kapacitetsniveau.

Belægningsgraden har væsentlig betydning for det beregnede behov for plejeboligpladser. En lavere belægningsgrad indebærer et større kapacitetsbehov, mens en højere belægningsgrad reducerer det beregnede behov. Da den faktiske belægningsgrad i 2026 er lavere end forudsat i den tidligere prognose, medfører dette isoleret set et højere beregnet behov for yderligere plejeboligpladser.
Fremadrettede overvejelser og usikkerheder
Vurderingen af det fremtidige plejeboligbehov er forbundet med betydelig usikkerhed. Befolkningsfremskrivninger ændrer sig løbende, og udviklingen i ældres sundhedstilstand kan påvirke behovet for plejeboliger.
En væsentlig usikkerhed knytter sig til den såkaldte 'sund aldring'. Begrebet dækker over forventningen om, at den stigende levealder følges af flere leveår med relativt god funktionsevne og selvhjulpenhed. Det indebærer ikke nødvendigvis et mindre plejebehov gennem livet, men snarere at behovet opstår senere.
Hvis udviklingen i sund aldring fortsætter, kan konsekvensen derfor være, at behovet for yderligere plejeboligkapacitet forskydes nogle år ud i fremtiden. Omvendt kan ændringer i befolkningsudviklingen eller borgernes sundhedstilstand medføre, at behovet opstår tidligere eller bliver større end forventet. Derudover er der forskel i det forventede plejeboligbehov alt efter, om der er Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningsprognose, der anvendes, eller Danmarks Statistiks.
Løsninger
Det forventede plejeboligbehov
Den nyeste prognose bekræfter tidligere analyser, som peger på et stigende behov for plejeboliger i Lyngby-Taarbæk Kommune i de kommende år. På baggrund af den opdaterede plejeboligprognose forventes et behov for yderligere ca. 57 plejeboligpladser i 2030 stigende til ca. 141 plejeboligpladser i 2036. Dette er med udgangspunkt i det nuværende antal plejeboligpladser, dvs. uden et nyt friplejehjem, samt uden mulig effekt af uden sund aldring.
Det forventede behov er højere end i plejeboligprognosen fra 2025. Stigningen skyldes primært en opjustering af antallet af ældre borgere i kommunens seneste befolkningsprognose, jf. også sagen om befolkningsprognosen (Økonomiudvalget den 23. april 2026).
For at belyse usikkerheden i de langsigtede fremskrivninger har forvaltningen – i lighed med tidligere år – beregnet det forventede plejeboligbehov på baggrund af både Lyngby-Taarbæk Kommunes egen befolkningsprognose og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for kommunen. Herved illustreres et spænd i det forventede plejeboligbehov afhængigt af udviklingen i befolkningstallet.
Den samlede opdaterede vurdering af plejeboligbehovet for perioden 2026–2036 fremgår af det vedlagte notat (bilag).
Beregningen på baggrund af befolkningsprognoserne fra 2026 viser følgende udvikling:

På baggrund af kommunens befolkningsprognose og under forudsætning af et ventelisteniveau svarende til det nuværende niveau på 67 borgere estimeres et stigende behov for plejeboligpladser i de kommende år. Prognosen viser, at der allerede fra 2027 forventes et underskud af plejeboligpladser. Underskuddet forventes herefter at stige gradvist gennem hele den 10-årige prognoseperiode.

For at belyse usikkerheden i fremskrivningen er beregningerne gennemført på baggrund af både kommunens egen befolkningsprognose og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Derudover er der opstillet scenarier, som indregner en mulig effekt af sund aldring, jf. figur.

I figuren er der endvidere vist den kapacitet, der forventes tilført med etableringen af det nye friplejehjem. Kommunen har imidlertid ikke anvisningsret til friplejehjemmets pladser, og pladserne kan derfor også benyttes af borgere fra andre kommuner.

Nedenfor ses henholdsvis overskud/underskud af plejeboliger i forhold til det faktiske antal pladser opgjort ud fra henholdsvis Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningsprognose og Danmarks Statistiks befolkningsprognose samt effekten af sund aldring.

Faktiske antal pladser Pladsbehov opgjort ud fra LTK's befolkningsprognose LTK befolkningsprognose med "sund aldring" Pladsbehov befolkningsprognose Danmarks Statistik Danmarks Statistik' med "sund aldring"
+ = overskud af plejeboliger
- = underskud af plejeboliger

Prognosen er forbundet med usikkerhed blandt andet som følge af udviklingen i befolkningssammensætningen, borgernes sundhedstilstand og ændringer i efterspørgslen efter

plejeboliger
Det beregnede behov for plejeboligpladser afhænger derfor blandt andet af udviklingen i borgernes plejebehov, ventelistens størrelse og udnyttelsen af den eksisterende kapacitet. En højere belægningsgrad vil betyde, at flere borgere kan tilbydes plads inden for den eksisterende kapacitet, hvilket reducerer behovet for etablering af yderligere plejeboliger.
Det beregnede kapacitetsbehov afhænger desuden af det ønskede serviceniveau. Hvis kommunen accepterer en længere venteliste, vil behovet for yderligere plejeboligpladser være mindre. Omvendt vil et ønske om at reducere ventelisten øge behovet for plejeboligkapacitet.
Strategisk ramme
Plejeboligprognosen udgør et grundlag for, hvornår det er nødvendigt at udvide antallet af plejeboliger.

Videre proces

Forvaltningen fremlægger i indeværende udvalgsrunde en sag vedrørende nyt plejehjem ejermodel og placering.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
I forbindelse med budgetforslaget for 2027 er der afsat midler til at imødekomme et forventet behov for cirka 35-40 ekstra plejeboligpladser fra 2030.
Beslutningskompetence
Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres.
Økonomiudvalget orienteres.

Beslutning

Orientering givet.

Punkt 5: Lukket: Nyt plejehjem - ejermodel og placering (Beslutning) 01.02.00-P20-15-22 Ad 1-2) Anbefalet.