Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 18. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Lyngby-Taarbæk

Strategiske pejlemærker - foreløbigt forslag til indikatorer (Drøftelse)

Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 9. juni 2026 forslag til mulige strategiske pejlemærker på ældre- og sundhedsområdet, og at de strategiske pejlemærker skulle drøftes og kvalificeres på møde med lokale aktører den 15. juni 2026.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Punkt 8: Lukket: Udbud af madservice - Resultat (Orientering) 88.00.00-G01-7-24 Orientering givet.
Næste skridt
På baggrund af udvalgets behandling vil forvaltningen arbejde videre med forslag til endeligt forslag til strategiske pejlemærker og indikatorer. Forvaltningen vender derfor tilbage med en sag med forslag til succeskriterier for de enkelte indikatorer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at forslag til foreløbige indikatorer for strategiske pejlemærker på ældreog sundhedsområdet drøftes.

Problemstilling

På Ældre- og Sundhedsudvalgets dialogmøde med lokale aktører den 15. juni 2026 blev forslag til mulige strategiske pejlemærker på ældre- og sundhedsområdet drøftet. På mødet var der gennemgående opbakning til de strategiske pejlemærker i gruppedrøftelserne, idet deltagerne syntes at kunne genkende de udfordringer, som pejlemærkerne udspringer af. Forvaltningen har udarbejdet en opsamling af gruppedrøftelserne (bilag).
Udvalget skal nu tage stilling til mulige indikatorer for de strategiske pejlemærker for at kunne følge, hvordan det går med at opfylde pejlemærkerne. Dvs. en slags temperaturmåling af fremdriften i arbejdet med at realisere den fastlagte strategiske retning. Indikatorerne skal bestå af udvalgte data. Valg af indikatorer vil blandt andet være baseret på hvilke data, der er mulige at tilvejebringe. Der er ikke afsat ressourcer til at gennemføre særskilte undersøgelser. Der skal som udgangspunkt være maksimalt 2-3 indikatorer per pejlemærke.
Indikatorerne vil skulle indgå i den skriftlige opfølgning på de strategiske pejlemærker, som vil ske halvårligt ved drøftelser i fagudvalgene.
Løsninger
Forvaltningen har udarbejdet et foreløbigt forslag til indikatorer (bilag). Der er primært taget udgangspunkt i eksisterende data, som kan indikere, at der sker en ændring i forhold til at komme tættere på den målsætning, der er udtrykt i pejlemærket. Fx er der under det strategiske pejlemærke "Fleksible rammer og faglig udvikling gennem hele arbejdslivet" forslag om bl.a. at måle dette gennem data for sygefravær. Det er ud fra en antagelse om, at indsatser der fremmer fleksibilitet og faglig udvikling fører til bl.a. lavere sygefravær. Det er imidlertid vigtigt, at understrege, at der for de fleste indikatorer ikke vil være en entydig sammenhæng mellem de indsatser, der iværksættes og udviklingen i indikatoren, da der er andre faktorer, der kan påvirke udviklingen.
De typer af data, som forvaltningen foreslår, er både data, som fremgår af nationale undersøgelser (som fx Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelser), data fra kommunens egne systemer (som fx det elektroniske omsorgssystem Cura), men i nogle

tilfælde også helt lokale data (som fx Sundhedscentrets opgørelse af deltagerantal på mestringskursus for borgere ramt af symptomer på stress).
Strategisk ramme
Ny strategimodel for kommunen.

Videre proces

På baggrund af udvalgets behandling vil forvaltningen arbejde videre med forslag til endeligt forslag til strategiske pejlemærker og indikatorer. Forvaltningen vender derfor tilbage med en sag med forslag til succeskriterier for de enkelte indikatorer.
Udvalget skal præsentere sit endelige forslag på Kommunalbestyrelsens sidste strategiworkshop den 17. november 2026, hvor der vil være fælles drøftelser med fokus på at skabe sammenhæng på tværs af alle fagudvalgene ind i den samlede ramme, som er visionen og de tværgående temaer. Den samlede vision, tværgående temaer og fagudvalgenes strategiske pejlemærker vil blive besluttet i december 2026 med henblik på at træde i kraft per 1. januar 2027.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutningskompetence
Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter.

Beslutning

Drøftet.

Punkt 8: Lukket: Udbud af madservice - Resultat (Orientering) 88.00.00-G01-7-24 Orientering givet.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.