Geotermi - Afgørelse om fredskovpligt og videre proces (Orientering)

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at udvalget orienteres om fredskovafgørelsen, og dennes betydning for de forskellige scenarier for placering af de geotermiske boringer.

Problemstilling

Lyngby-Taarbæk Kommune har peget på arealet "Grønningen" ved Virumgårdsvej som en mulig placering for et geotermisk anlæg. Som led i sagsbehandlingen har det skullet afklares, om arealet er omfattet af skovlovens regler om fredskov.
Kommunen vurderede umiddelbart, at der ikke var tale om fredskovspligtigt areal. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som er myndighed på området, har vurderet anderledes, således at en større andel af arealet er fredskovspligtigt, mens en mindre del ikke er omfattet. SGAV's afgørelse af 1. juli 2026 er vedlagt som bilag.
Afgørelsen har betydning for det videre arbejde. Fredskovspligt indebærer, at arealet som udgangspunkt skal bevares som skov, og at der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, laves terrænændringer eller anbringes affald. Et geotermisk anlæg vil derfor ikke kunne placeres på den fredskovspligtige del af Grønningen uden en forudgående afgørelse efter skovloven.
Afgørelsen udelukker dog ikke projektet. Skovloven giver mulighed for både dispensation og ophævelse af fredskovspligten, om end at praksis generelt er restriktiv. Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2026, at flere alternative placeringer skal undersøges, og afgørelsen indgår i dette arbejde.
Mulighederne for dispensation og ophævelse, herunder proces, vurderingskriterier og krav om erstatningsskov, gennemgås nedenfor.
Det bemærkes, at afgørelsen om fredskov betyder, at der afkastes en 300-meter skovbeskyttelseslinje rundt om fredskovsarealet. Dette vil få betydning for projektet, og andre projekter i området, selv hvis det er teknisk muligt at placere uden for selve fredskoven, fx i kanten af fodboldbanerne. Kommunen er myndighed på dispensation for skovbeskyttelseslinjerne, men en afgørelse herom kan påklages.
Løsninger
Afgørelsen om fredskov betyder ikke, at geotermiprojektet må opgives, men den stiller krav til

den videre proces. Nedenfor redegøres for, hvordan de scenarier for placering af de geotermiske boringer som blev præsenteret i kommunalbestyrelsens sag af 25. juni 2026, påvirkes af fredskovsafgørelsen. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde, at scenarierne skal afdækkes. På den baggrund fortsætter undersøgelserne af scenarierne. Se i øvrigt bilag 2 for Innargis beskrivelse af de alternative boreplaceringer jf. KMB-sagen 25. juni 2026:
1. Det oprindelige forslag om placering på nordlig del af Grønningen
2. Placering af borebrønde ovenpå skaterbanen på sydlig del af Grønningen (Alternativ 1 og Alternativ 2 i KMB-sag af 25. juni 2026). I disse scenarier vil en del af den sydlige del af Grønningen og en del af den nordlige fodboldbane skulle inddrages ifm. med anlægsprojektet. Træerne vil dog, eventuelt bortset fra friholdelse af en adgangsvej ind til skaterbanen, hvor brøndene placeres, formentlig kunne genplantes. Fodboldbanen vil også kunne reetableres i fuld længde.
3. Placering tæt på banelegemet i vestlig del af fodboldbanen (Alternativ 3 i KMB-sag af 25. juni 2026. Scenariet kræver dialog med Banedanmark som Innargi har indledt. Scenariet vil formentlig indebære, at der ikke kan etableres en fodboldbane i fuld længde.
I alle scenarier tages stilling til, om fodboldbanen kan friholdes, når geotermianlægget tages i drift, således at der kan fastholdes en fodboldbane i fuld længde. I anlægsfasen forventes forboldbanen påvirket - især i de alternative scenarier.
Nedenfor redegøres for, hvordan de forskellige scenarier påvirkes af fredskovsafgørelsen. Grundlæggende kan det siges, at der er tre scenarier fsva. fredskovsafgørelser: Enten placering helt uden for fredskoven eller placering på en måde, så der skal søges dispensation fra eller ophævelse af fredskovspligten.
Placering uden for fredskoven
En mindre del af Grønningen er ikke omfattet af fredskovspligt. Det drejer sig om den del, der i dag er skaterbane samt den nordvestlige bræmme, som hovedsageligt består af frugttræer. Såfremt både byggeplads og permanente anlæg placeres helt uden for fredskoven, vil det dermed ikke kræve nogen afgørelse efter skovloven.
I KMB-sagen af 25. juni 2026 er det eneste scenarie, der ikke berører fredskoven, det såkaldte Alternativ 3. I dette scenarie placeres anlægget i den vestlige ende af fodboldbanen og det grønne areal, der støder op til jernbanen. Scenariet indebærer en afklaringsproces hos Banedanmark, hvilket Innargi har indledt. Innargi vurderer dog umiddelbart, at det ikke er muligt at kunne placere anlægget således, at der fortsat kan etableres en fodboldbane i fuld længde. Scenariet undersøges fortsat i overensstemmelse med KMB beslutningen den 25. juni 2026.
For ikke at kræve en afgørelse efter skovloven, vil det være nødvendigt, at hverken arbejdsarealer, ledningstracéer og selve anlægget berører den tilstødende fredskov. En sådan placering vil fortsat kræve en dispensation fra skovbeskyttelseslinjen. hvor kommunen er myndighed.
Dispensation fra fredskovspligten

Ved en dispensation (skovlovens § 38, jf. § 11) bevares fredskovspligten på arealet, men SGAV giver tilladelse til det konkrete anlæg. SGAV skriver i sin vejledning, at "§ 38, jf. § 11 bør anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om et mindre byggeri mv., der fremstår som en integreret del af fredskoven, og hvor man ønsker at have kontrol med udvidelser eller udvidet brug af byggeriet/anlægget." Forvaltningen vurderer, at modellen f.eks. kan være relevant, hvis selve anlægget kan placeres uden for fredskovsarealet, men hvor anlægsarbejdet medfører behov for rydning af dele af fredskoven, som efterfølgende kan genetableres og derved fortsat have status af fredskov. Modellen kan være relevant, hvis selve det permanente anlæg kan placeres, hvor der i dag er en skaterbane, hvilket ikke er en del af fredskovsarealet, men hvor en del af den sydlige del af skoven i anlægsfasen må ryddes for at skabe plads til byggepladsen, støjværn og adgangsveje. dvs. Alternativ 1 og 2 jf. KMB-sagen 25. juni 2026.
Ophævelse af fredskovspligten
Ved en ophævelse (skovlovens § 6) udgår arealet af fredskovsnoteringen. Modellen anvendes ved mere permanente anlæg, eller hvor der er tvivl om, at der efterfølgende kan genetableres skov på arealet. Modellen vil være relevant, hvis det permanente anlæg og adgangsveje medfører, at en del af skoven ikke kan genetableres efter anlægsfasen. Det må umiddelbart forventes at være nødvendigt, hvis den oprindelige placering på den nordlige del af Grønningen forfølges, men kan eventuelt blive relevant ifm. Alternativ 1 og 2 også.
Scenarier der involverer dispensation eller ophævelse af fredskovpligten
I KMB-sagen af 25. juni 2026 er der beskrevet tre scenarier, der medfører behov for en proces om ophævelse og/eller dispensation fra skovloven. Der arbejdes fortsat videre med disse. Det drejer sig om:
Det oprindelige forslag på den nordlige del af Grønningen
Alternativ 1 - På skaterbanen
Alternativ 2 - Halvt på skaterbanen, halvt på boldbanen
Det oprindelige forslag involverer i højere grad end Alternativ 1 og 2 et indgreb i fredskovarealet, idet en stor del af den nordlige del af Grønningen i dette scenarie skal ryddes ifm. anlægsfasen, og der skal friholdes et areal på ca. 1.600 m2 efter anlægsfasen. Fælles for Alternativ 1 og 2 er, at de placerer borebrøndene på eller i tæt tilknytning til skaterbanen, der ikke er fredskov, og at der fortsat kan etableres en fodboldbane i fuld længde. Til gengæld vil en del af den sydlige del af Grønningen, dvs. syd for den øst-vest-gående cykelsti skulle inddrages ifm. anlægsfasen. Det nærmere omfang af, hvor stor en del af træerne, der er brug for at fælde, er fortsat under afklaring. En stor del af det areal, der er brug for at fælde for at etablere byggepladsen, vil kunne genplantes efter anlægsfasen. Dog skal friholdes en adgangsvej ind til borebrøndene, så ESP-pumperne kan vedligeholdes og skiftes hvert 3.-5. år.
Da det originale placeringsforslag på den nordlige del af Grønningen samt Alternativ 1 og 2 jf.

KMB-sagen 25. juni 2026 alle i større eller mindre omfang påvirker fredskoven, vil der være brug for en ansøgning til SGAV om dispensation og/eller ophævelse af fredskovpligten. Kravene forbundet med sådanne ansøgninger fremgår nedenfor.
Fælles krav til dispensation eller ophævelse af fredskovpligten
Uanset om sagen behandles som dispensation eller ophævelse, gælder i hovedtræk de samme krav. Praksis er restriktiv, og følgende skal være på plads:
1. Dokumenteret vurdering af alternative placeringer. Tilladelse gives efter fast praksis kun, hvis anlægget ikke kan placeres uden for fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare skoven. Det følger af SGAV's vejledning, at det altid skal være belyst, om det ansøgte kan placeres uden for fredskov. Forsyningsanlæg hører til den type projekter, der kan bære en tilladelse, men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv. SGAV har i dialog med forvaltningen oplyst, at det er meget vigtigt, at kommunen i en eventuel ansøgning om dispensation eller ophævelse af fredskovpligten redegør for, hvorfor det er nødvendigt at placere anlægget i fredskov. Dette er særligt vigtigt i dette tilfælde, da der findes lysåbne parkaraler nær skoven, dvs. fodboldbanerne, som potentielt kan anvendes. SGAV har oplyst, at såfremt anlægget ikke kan placeres andetsteds, vil det mest sandsynlige scenarie i forhold til at opnå dispensation være, at anlægget placeres, så det berører skoven mindst muligt.
2. Miljøundersøgelser. Rydning af skov skal anmeldes og screenes efter miljøvurderingsloven, før arbejdet må påbegyndes. Selve geotermianlægget og boringerne skal ligeledes gennemgå en fuld VVM-vurdering. SGAV har oplyst, at miljøvurderingsrapporten vil indgå i styrelsens vurdering af ophævelse eller dispensation fra fredskovpligten, og miljøvurderingen skal derfor gennemføres inden en ansøgning til SGAV. Innargi har iværksat miljøvurderingsundersøgelser i området, inklusiv i arealet relevant for Alternativ 3 tæt på jernbanen.
3. Erstatningsskov. Der stilles som hovedregel vilkår om erstatningsskov. Da der er tale om bynær skov, vil kravet som udgangspunkt være 200 % — altså dobbelt så stort et areal som det, der inddrages. Beregningen sker af hele det berørte areal. Erstatningsskoven skal ikke nødvendigvis etableres i nærheden af det areal, den erstatter - og behøver heller ikke at blive etableret i Lyngby-Taarbæk Kommune. SGAV kan stille vilkår om placeringen, herunder om at erstatningsskoven placeres bynært, når den erstatter bynær skov, men det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. SGAV har oplyst at den normale minimumsgrænse for, hvornår der stilles vilkår om erstatningsskov er ved påvirkning fældning af mere end 1000 m2 - således at der ved 200 % skal etableres 2000 m2.
Kommunen kan opfylde kravet på tre måder: ved at udlægge eget areal, ved at anvende såkaldt puljeskov eller ved at betale for skovrejsning på et andet offentligt eller privat areal. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at det vil være mest fordelagtigt at gå i dialog med Naturstyrelsen om puljeskov-modellen. Puljeskov er allerede etableret fredskov et sted i Danmark, som Naturstyrelsen ejer, og som er rejst med et vilkår om, at kunne indgå som erstatningsskov i fredskovssager. Hvis SGAV stiller vilkår om erstatningsskov, vil kommunen efterfølgende skulle identificere erstatningsskoven, f.eks. i dialog med Naturstyrelsen og orientere SGAV om, hvordan vilkåret opfyldes.

4. Øvrige tilladelser. En tilladelse efter skovloven vedrører alene skovloven. Der skal separat tages stilling til øvrige tilladelser herunder bl.a. plangrundlag, beskyttet natur og beskyttelseslinjer mv.
Strategisk ramme
Lyngby-Taarbæk Kommunes Varmeplan 2022-2030, Vestforbrændings Varmeplan 2030 og Lyngby-Taarbæk Kommunes DK2020 Klimaplan, som forudsætter en 90% reduktion af CO2 i 2030.
I Lyngby-Taarbæk Kommunes Strategiske Energiplan, hvori Varmeplan 2022-2030 indgår som et delelement, nævnes geotermi som en mulighed på længere sigt.

Videre proces

Forvaltningen vender i efteråret 2026 tilbage med en beslutningssag, hvor der tages stilling til hvilke scenarier der skal arbejdes videre med.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Beslutning

Orientering givet.