Mere analog undervisning i folkeskolen - efter høring (Beslutning)

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at udvalget beslutter, hvilke modeller der skal arbejdes videre med.
Problemstilling I juni 2026 blev der fremlagt en række modeller for øget anvendelse af analog undervisning i folkeskolen (bilag). Børne- og Skoleudvalget besluttede på den baggrund at sende forslagene i høring. Forvaltningen pegede ikke på en anbefalet model. På baggrund af de indkomne høringssvar skal der nu tages stilling til, om forvaltningen skal arbejde videre med at implementere en eller flere af de foreslåede modeller for at understøtte mere analog undervisning på skoleområdet.
Løsninger
Forslagene har frem til den 8. juli 2026 været i høring hos skolebestyrelserne og i Fælleselevrådet.
Forvaltningen har modtaget ni høringssvar fra følgende:
Skolebestyrelsen på Taarbæk Skole
Skolebestyrelsen på Trongårdsskolen
Skolebestyrelsen på Engelsborgskolen
Skolebestyrelsen på Lundtofte Skole
Skolebestyrelsen på Virum Skole
Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen
Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen
Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole
Skolebestyrelsen på Lindegårdsskolen
De modtagne høringssvar er vedlagt sagen i deres fulde længde. I det bilagte notat "Opsamling på høringssvar" har forvaltningen tematiseret de input, der er modtaget, og tilføjet bemærkninger hertil (jf. bilag).

Resumé af de indkomne høringssvar
Følgende fire modeller blev sendt i høring:
Nedskalere device-ratioen i indskolingen fra 1:4 (1 device til 4 elever) til 1:6 eller 1:8 (model 1) Udskyde udlevering af digital enhed fra 5. klassetrin til 6. klassetrin eller 7. klasse (model 2) Øget brug af BYOD, hvor elever medbringer egen enhed (model 3) Kapacitetsopbyggende aktiviteter (model 4)
De ni høringssvar peger på, at skolebestyrelserne generelt bakker op om intentionen om mere analog undervisning og mindre uhensigtsmæssig skærmbrug. Der er dog væsentlig bekymring for, at de fremlagte modeller i for høj grad kobler pædagogiske ambitioner med økonomiske besparelser.
Model 1: Nedjustering af device-ratio i indskolingen fra 1:4 til 1:6 eller 1:8
Høringssvarene viser generel forståelse for at reducere skærmbrugen i de yngste klasser, hvor undervisningen ofte allerede er overvejende analog. Flere vurderer, at en mere analog tilgang i indskolingen kan understøtte koncentration, fordybelse og fællesskab. Samtidig peges der på praktiske udfordringer ved en markant reduktion i antallet af digitale enheder, da nationale test, trivselsmålinger og andre digitale aktiviteter fortsat forudsætter adgang til devices. Lave device-ratioer vurderes desuden at kunne give organisatoriske eller logistiske vanskeligheder, spildtid og manglende fleksibilitet. Der er derfor opbakning til en vis justering i indskolingen, men med forbehold for, at adgangen til digitale enheder fortsat er tilstrækkelig.
Model 2: Senere udlevering af individuel digital enhed fra 5. klassetrin til 6. eller 7. klassetrin
Flere høringssvar bakker op om, at udlevering af egen digital enhed kan udskydes til 6. klasse, hvis det sker som led i en pædagogisk ambition. Det fremhæves, at behovet for digitale arbejdsformer stiger på mellemtrinnet og i udskolingen, og at eleverne gradvist skal opbygge digitale kompetencer. Der er samtidig skepsis over for en udskydelse til 7. klasse, da det kan gøre det vanskeligt at leve op til faglige krav, digitale prøver og forberedelsen til ungdomsuddannelser. Flere peger også på, at en senere udlevering ikke nødvendigvis giver de i høringsmaterialet fremlagte besparelser, da bestyrelserne ikke mener, at eleverne kan genanvende pc'er i det omfang beregningerne lægger op til.
Model 3: Øget brug af BYOD, hvor elever medbringer egen enhed
Høringssvarene er overvejende kritiske over for en model, hvor elever medbringer egne digitale enheder. Modellen vurderes at kunne skabe social og økonomisk ulighed og udfordre princippet om, at det skal være gratis at gå i folkeskole. Der peges desuden på udfordringer med it-sikkerhed, filtrering, GDPR, support og drift, hvis private enheder skal anvendes i

undervisningen. Flere anfører, at modellen ikke i sig selv vil føre til mere analog undervisning, men snarere fremstår som en økonomisk løsning. Modellen vurderes af forvaltningen derfor at have meget begrænset opbakning.
Model 4: Kapacitetsopbyggende aktiviteter
Model 4 fremstår som den model, der bedst imødekommer de hensyn, som høringssvarene er mest positive overfor. Flere fremhæver behovet for en fælles politisk retning, der understøtter mere analog undervisning, men samtidig giver lokalt handlerum til at vælge undervisningsformer efter fag, klassetrin og elevgrupper. Der lægges vægt på, at omlægningen bør følges af kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og investeringer i tidssvarende analoge læremidler. Modellen vurderes at give mulighed for en balanceret anvendelse af analoge og digitale læremidler, hvor digital dannelse fortsat prioriteres.
Generelle bemærkninger fra skolebestyrelserne
Høringssvarene viser opbakning til intentionen om mere analog undervisning og mindre uhensigtsmæssig skærmbrug. Samtidig fremhæves det, at udviklingen bør begrundes pædagogisk og ikke økonomisk. Flere peger på, at en omlægning kræver investeringer i tidssvarende analoge læremidler, kopiering, opbevaring og kompetenceudvikling af personalet, som i de seneste 15 år har omstillet undervisningen til digitale læremidler. Der efterlyses derfor et mere gennemarbejdet økonomisk grundlag for modellerne. Det bemærkes også, at elever med særlige behov fortsat skal have adgang til digitale hjælpemidler, og at eleverne fortsat skal understøttes i at opbygge digitale kompetencer til test, prøver, digital dannelse og videre uddannelse. Forvaltningen bemærker, at det er indtænkt i forslaget, at elever med særlige behov fortsat har adgang til digitale hjælpemidler.
Andre bemærkninger fra skolebestyrelserne
Flere høringssvar bemærker, at høringsperioden lå tæt på eller i sommerferien, hvilket vanskeliggjorde en bred behandling af materialet. Der efterspørges mere tid og et mere belyst beslutningsgrundlag, før der træffes beslutning om større ændringer. Enkelte udtrykker interesse for pilotprojekter, hvis de bygger på frivillighed, tilstrækkelige ressourcer, medarbejderinddragelse og lokal tilpasning. Samlet peges der på behovet for en fælles kommunal retning for mere analog undervisning med mulighed for lokal tilpasning.
Opsamling
Høringssvarene peger samlet på, at kommunen bør arbejde videre med en balanceret model, hvor analog undervisning styrkes gennem investeringer i tidssvarende fysiske/analoge læremidler, kompetenceudvikling og fælles pædagogisk retning. Samtidig efterspørges der mere tid og et mere belyst beslutningsgrundlag, herunder økonomien, før der træffes beslutning.
Strategisk ramme

Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Lyngby-Taarbæk Kommune.

Videre proces

Såfremt en eller flere af modellerne for mere analog undervisning besluttes politisk, vil forvaltningen udarbejde en plan for proces og implementering af den eller de pågældende modeller, herunder justering af den eksisterende struktur for udlevering af digitale enheder i Lyngby-Taarbæk Kommune (beskrevet i bilag til Styrelsesvedtægten), hvis relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Tabellen viser forventeligt besparelsespotentiale fraregnet eventuelle investeringer, eksempelvis indkøb af analoge læremidler.

Modeller forslag

Årlig

gennemsnitlig

besparelse i hele kr.

Varig? ja/nej

Model 1: Nedskalering af device-ratio i indskoling fra 1:4 til 1:8

ja

Model 2A: Udskydelse af elevernes 1:1-adgang

til digitale enheder fra 5. klassetrin til 6.

ja

klassetrin

Model 2B: Udskydelse af elevernes 1:1-adgang

til digitale enheder fra 5. klassetrin til 7.

ja

klassetrin.

Model 3: Opskalering af, at flere elever end i

dag selv medbringer en digital enhed i 8.-9.

ja

klasse.

Model 4: Kapacitetsopbyggende aktiviteter

ja

Beslutningskompetence Børne- og Skoleudvalget anbefaler. Økonomiudvalget anbefaler. Kommunalbestyrelsen beslutter. Beslutning Udsat med henblik på at fortsætte dialogen om flere analoge læringsmidler ud fra et pædagogisk synspunkt. Udvalget ønsker, at eventuelle mindre udgifter ved flere analoge

læringsmidler forbliver inden for området.