Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 19. august, Byplanudvalget, Lyngby-Taarbæk

Virumvej 115 - Tidsbegrænset opstilling af interimsvarmecontainere (Beslutning)

I forbindelse med udrulning af fjernvarmen i Lyngby-Taarbæk Kommune er der behov for en lokal produktion til at forsyne det udlagte ledningsnet.

Bydele i sagen: Virum · Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
Byplanudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Hvis forvaltningen bemyndiges til at give dispensation til opstilling af interimsvarmecontainerne i en tidsbegrænset periode, vil der samtidig med udstedelse af dispensationen blive arbejdet videre med byggetilladelse, partshøring af omgrænsende nabo ift. skorstenshøjde og VVM screening.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. der gives dispensation fra Lokalplan 232 til opstilling af de tidsbegrænsede skibscontainere til interimsvarmecentral.
2. der gives tilladelse til at opføre skorstene op til 14 m over terræn.

Problemstilling

Behovet for ny lokalproduktion af fjernvarme er forudsætningen for, at udrulningen af fjernvarme som beskrevet i Varmeplan 2022-2030 kan lykkes. I den strategiske energiplan, som Varmeplan 2022-2030 er en del af, beskrives behovet for ny lokal produktion, herunder etablering af større varmepumper og elkedler. Med den nuværende produktion og udlagte fjernvarmenet, kan der på nuværende tidspunkt ikke sikres en tilstrækkelig forsyning i spidsbelastningen i vinterperioden i Virum-Sorgenfri området angivet i varmeplanen, da Vestforbrændingen ikke har fået etableret en permanent energicentral. Vestforbrændingen ønsker derfor at opstille et interimsvarmecentral, som består af to skibscontainere og kan sikre den fornødne forsyning i spidsbelastningen. Containerne opstilles i en tidsbegrænset periode på tre år, hvor det forventes, at Vestforbrændingen har etableret en energicentral.
Opstillingen vil være i modstrid med lokalplanens formål, der udlægger områdets anvendelse til boligformål. Der kan meddeles dispensation fra en lokalplansformål efter planlovens § 19, stk. 1, såfremt dispensationen begrænses til maksimalt tre år.
Opstillingen af containerne forudsætter dispensation fra §§ 3.1 og 9.1 i "Lokalplan 232 For Furesøkvarteret i Virum".
Containerne opstilles på oplagspladsen på Virumvej 115, som tidligere var ejet af kommunen.

§ 3.1 Fastlægger, at området kun må anvendes til boligformål, parcelhuse til helårsbeboelse. Dog kan der inden for området etableres institutioner til børn og unge, hvis kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt. § 9.1 Fastlægger, at ubebyggede arealer kun må anvendes til gårdsplads, opholdsarealer og have, samt parkering.
Udover lokalplanens bestemmelser, er det vurderet, at skorstene ikke ligger inden for byggeretten, som fastlægger, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte et byggeri på mere end 8,5 m over terræn.
Løsninger
Siden dagsordenen af 4. juni 2025 har Vestforbrændingen arbejdet videre med placeringen af interimscontainerne på Virumvej 115, og har i den forbindelse ansøgt om dispensation fra Lokalplan 232.
Containerne har hver en dimension eksklusiv ventilationshætte på 2,44 x 6,06 x 2,89 (BxLxH) og opføres med en skorsten på 14 m over terræn.
Forvaltningens vurdering
Det ansøgte opfylder ikke udvalgets ønske om at placere anlæggene i et erhvervsområde, eller at de er nedgravet. Det er dog forvaltningens vurdering, at placeringen er acceptabel, da det består af to containere i en tidsbegrænset periode på tre år, og at ejendommen har været brugt til service- og oplagsplads af kommunen.
Det er forvaltningens vurdering, at der kan meddeles dispensation til det ansøgte, da der er tale om en midlertidig løsning, der skal sikre varmeforsyningen af fjernvarmenettet i VirumSorgenfri området, og at de opstilles i en begrænset periode på maksimalt tre år. Der lægges desuden vægt på, at containerne placeres på en ejendom, som har været anvendt til serviceog oplagsplads, hvorfor det er en hensigtsmæssig placering til et midlertidigt anlæg.
Forvaltningen vurderer desuden, at der bør gives tilladelse til opførelse af skorstene på op til 14 m over terræn, da de er en del af anlæggets funktion og drift.
Forvaltningen gør opmærksom på, at såfremt der ikke findes plads til interimsvarme, vil borgere kunne opleve, at deres bolig ikke kan opvarmes tilstrækkeligt i vinterperioden.
Strategisk ramme
Fjernvarmeanlæggene etableres for at understøtte den fjernvarmeudrulning som er indeholdt i kommunens Varmeplan 2022-2030. Udrulning af fjernvarme er afgørende for, at LyngbyTaarbæk Kommune kan nå målet om en CO2 reduktion på 90% i 2030, som forudsat i den vedtagne DK2020 klimaplan.

Videre proces

Hvis forvaltningen bemyndiges til at give dispensation til opstilling af interimsvarmecontainerne i en tidsbegrænset periode, vil der samtidig med udstedelse af dispensationen blive arbejdet videre med byggetilladelse, partshøring af omgrænsende nabo ift. skorstenshøjde og VVM

screening.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence Byplanudvalget beslutter Beslutning Ad 1-2) Godkendt.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Byplanudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.