Besluttet 19. august, Byplanudvalget, Lyngby-Taarbæk
Retningslinjer for dispensationer til hegning (Drøftelse)
Forvaltningen orienterer om nuværende praksis ved sagsbehandling af dispensationen til hegning. Udvalget skal på baggrund af dette drøfte, om det giver anledning til ændring i praksis. på udvalgsmødet vil forvaltningen vise forskellige tilfælde at hegning i kommunes villaog rækkehusområder.
Kort fortalt
- Hvem
- Byplanudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
- Næste skridt
- Hvis udvalget godkender at fastholde nuværende praksis vil forvaltningen fortsætte med det. Hvis udvalget ønsker en ændret praksis, vil forvaltningen forelægge en sag med forslag til en ny praksis der baseret på udvalgets drøftelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at nuværende praksis for sager vedrørende hegning drøftes
Problemstilling
På baggrund af en anmodningssag på Byplanudvalget 24. september 2025 orienterer forvaltningen om nuværende praksis for håndhævelse af regler om opsætning af fast hegn bag levende hegn samt for dispensationsmuligheder.
Kommunen har siden Kommuneplan 1988 reguleret hegning mod vej. Kommuneplan 2025 har følgende generelle rammer for hegning i boligområder.
"Bebyggelse, herunder faste hegn, skal trækkes mindst 5 m tilbage fra vejskel for at sikre vejens åbne karakter og muligheden for at etablere beplantning mod vejen. Der kan dog efter en konkret vurdering gives tilladelse til fast hegn tættere på vejskel end 5 m på ejendomme, der er udpeget i kommunens gældende støjhandlingsplan. Mod vej skal der plantes en hæk, der skal opnå samme højde som hegnet."
Den nuværende kommuneplan har dermed medtaget muligheden for at give tilladelse til hegning i særligt støjplagede områder.
Kommuneplanens rammer er videreført i kommunens lokalplaner i form af byggelinjer mod vej. Samtidig indeholder langt de fleste områdelokalplaner forbud mod hegning mod vej.
Hegning og beplantning spiller en stor rolle i forhold til at sikre det åbne og grønne karakter i kommunens villa- og rækkehusområder. Hegning vil oftest medføre en lukkethed, som ikke tilgodeser dette.
Forvaltningen administrerer derfor bestemmelser om hegning meget restriktivt. Der gives kun i helt særlige tilfælde dispensation til hegning med vej. Hvis der gives dispensation, vil det oftest være begrundet i en særlig støjmæssig udfordring på en konkret ejendom.
I tilfælde af dispensation, vil der som udgangspunkt blive stillet krav om, at der plantes en hæk eller buske mellem hegn og vej. Det medfører, at det faste hegn placeres cirka en meter inde på grunden, således at en hæk mellem vejskel og det faste hegn har gode vækstbetingelser. Der stilles desuden krav om, at hækken inden for tre år har nået en højde tilsvarende det bagvedliggende hegn.
Løsninger
Det er ikke muligt at opstille generelle retningslinjer for dispensation til en lokalplan. Dispensationer skal være individuelt og konkret vurderet i de enkelte sager. Det vil dog være muligt at se på, hvor restriktivt en lokalplan skal håndhæves.
De tilfælde, hvor forvaltningen i særlige tilfælde har meddelt dispensation, har en af følgende forhold været gældende:
Trafikstøj, f.eks. om en ejendom er udpeget i kommunens gældende støjhandlingsplan. Særlige trafikale forhold, f.eks. busstoppesteder, lyskryds mv. Naboforhold, f.eks. sportsanlæg og institutioner. Anvendelse af ejendommen, fx en institution, der har behov for hegning.
Byplanudvalget skal drøfte, om den nuværende praksis giver anledning til at være mindre restriktiv i særlige tilfælde.
Mulige diskussionspunkter kan være følgende:
Dispensationsmuligheder for støjplagede ejendomme, der ikke er udpeget i gældende støjhandlingsplan. Dipsensationsmuligheder for ejendomme ud for lyskryds. Dispensationsmuligheder for boliger, der er nabo til erhvervsbyggeri. Dispensationsmuligheder for ejendomme med belastet af meget gående og cyklende trafik.
Strategisk ramme
Kommuneplan 2025 tager udgangspunkt i planstrategien Byudvikling i balance 2023. Planstrategien nævner: I villaområder især ønsker kommunen at fastholde og udvikle det grønne og åbne udtryk mod veje ved at søge at undgå faste hegn, bebyggelse tæt på vej og flise- eller grus belagte forhaver
Videre proces
Hvis udvalget godkender at fastholde nuværende praksis vil forvaltningen fortsætte med det.
Hvis udvalget ønsker en ændret praksis, vil forvaltningen forelægge en sag med forslag til en ny praksis der baseret på udvalgets drøftelse.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutningskompetence
Byplanudvalget drøfter.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Byplanudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.