Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 20. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Lyngby-Taarbæk

Ansøgning fra Dansk Forening for Rosport om tilskud til "Euromasters 2027" (Beslutning)

Forvaltningen har modtaget ansøgning (bilag) fra Dansk Forening for Rosport om tilskud til afholdelse af internationalt rostævne på Bagsværd Rostadion i 2027. Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om der skal bevilges tilskud.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Næste skridt
Forvaltningen vil meddele Dansk Forening for Rosport og Gladsaxe Kommune, hvad Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at der bevilges et tilskud på 42 t.kr. til afholdelse af "European Masters 2027" finansieret af det forventede mindreforbrug på det afsatte budget til Bagsværd Rostadion, jf. 1. budgetopfølgning 2026.

Problemstilling

Dansk Forening for Rosport og Københavns Regattaforening planlægger i fællesskab at afholde Euromasters Regatta ved Bagsværd Sø i juni 2027 og søger i den forbindelse om tilskud i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommuner på tilsammen 100 t.kr.
Der er udarbejdet et budget med et lille overskud og et lille beløb til uforudsete udgifter, men erfaringen viser, at der let kan opstå uforudsete udgifter ved et udendørsarrangement af denne størrelse pga. vejrmæssige forhold.
Sport Event Denmark har givet tilsagn om et tilskud på 100 t.kr., under forudsætning af, at kommunerne tilsammen giver et tilsvarende tilskud. Tilskuddet fremgår ikke af budgettet.
Løsninger
"Euromasters" er et internationalt stævne for roere fra 21 år og opefter, jf. vedhæftede beskrivelse (bilag).
Mange af deltagerne medbringer ægtefæller, og der er derfor basis for, at deltagerne søger hotelovernatning i lokalområdet eller besøger spisesteder, udstillinger og forretninger. Der blev afholdt et tilsvarende stævne i 2016, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune gav tilskud sammen med Gladsaxe Kommune. Ved stævnet i 2016 havde Lyngby Handelsforening indsat shuttlebusser mellem rostadion og Lyngby Torv for at gøre det nemt for deltagerne at komme til Lyngby.
Planlægning og afvikling af stævnet kræver desuden en del frivillig arbejdskraft, og i 2016 var der en del borgere, der meldte sig som frivillige.
Gladsaxe Kommune har modtaget en tilsvarende ansøgning og forventer at fremlægge den til politisk stillingtagen i løbet af efteråret 2026. Fordelingsnøglen mellem kommunerne er drøftet med forvaltningen i Gladsaxe Kommune og det foreslås, at tilskuddet fordeles med 58% til Gladsaxe og 42% til Lyngby-Taarbæk, som er samme fordeling som i 2016. Dengang udgjorde det samlede tilskud 400 t.kr.
Fordelingsnøglen afspejler den fordelingsnøgle, der er i forhold til driftstilskud til Bagsværd

Rostadion, hvor Gladsaxe bidrager med 52%, Lyngby-Taarbæk med 36% og Team Danmark med 12%. Da Team Danmark ikke skal bidrage med tilskud til stævnet er deres procentandel delt ligeligt mellem de to kommuner.
Strategisk ramme
Begivenheden har potentiale til at støtte op om 2 af fokusområderne i turismestrategien: Kgs. Lyngby som destination og dagsturisme, hvis der på samme måde som i 2016 etableres nem mulighed for at de besøgende kan komme til Kgs. Lyngby.

Videre proces

Forvaltningen vil meddele Dansk Forening for Rosport og Gladsaxe Kommune, hvad Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet.

Økonomi

Udgiften på de 42 t.kr. finansieres af det afsatte budget til driftstilskud vedrørende Bagsværd Rostadion, hvor der forventes et mindreforbrug på knap 0,1 mio. kr. jf. 1. budgetopfølgning 2026. Forvaltningen vil tage kontakt til Lyngby Handelsforening og gøre dem opmærksom på at der er en mulighed for at gentage ordningen for 2016 med at indsætte busser mellem stadion og Kgs. Lyngby.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.