Beredskab - næste skridt (Beslutning)

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. der orienteres om kommunens overordnede arbejde med beredskab ift. lovgivningen og anbefalinger fra myndighederne,
2. de 2,4 mio. kr. fra akutpakken på beredskabsområdet, primært anvendes til klargøring af nødstrøm og afholdelse af et borgermøde,
3. tage initiativ til, at der etableres en fast og øget dialog omkring beredskab, og sammenhæng i planlægningen med forsyningsselskaberne.

Problemstilling

Lovgivning og myndighedernes anbefalinger
Kommunen har både et lovpligtigt ansvar og en mere strategisk rolle i beredskabsplanlægningen. Juridisk skal kommunen, ifølge Beredskabsloven og Sundhedsloven, sikre et kommunalt redningsberedskab, udarbejde beredskabsplaner og varetage sundhedsberedskabet, så kritiske funktioner kan opretholdes ved ulykker, katastrofer og andre alvorlige hændelser.
Udover de lovgivningsmæssige rammer, har kommunen en central strategisk rolle. Der er de sidste par år kommet en lang række ministerielle anbefalinger, som kommunerne forventes at indarbejde løbende i deres beredskab. Der er tale om anbefalinger og ikke krav, og derfor er der heller ikke er fulgt finansiering med til at løse opgaverne. De nuværende anbefalinger peger især på tydelig fordeling af ansvarsroller, løbende opdatering af planer, øvelser, samarbejde på tværs af forvaltninger og tæt koordinering med forsyningsselskaber og andre lokale aktører. Generelt skal kommunens borgere kunne klare sig selv de første tre døgn. For sårbare borgere anbefales det, at kommunerne planlægger for mindst tre døgns robusthed og har konkrete løsninger for borgere i eget hjem og på institutioner.
I Lyngby-Taarbæk Kommune lever vi op til lovgivningen på området, og til myndighedernes anbefalinger om tre døgns robusthed for sårbare borgere. Derudover arbejder vi efter de øvrige anbefalinger, men der er i forvaltningen ikke afsat øgede ressourcer særskilt til beredskabsområdet, hverken centralt eller ude på områderne, hvorfor arbejdet med de øgede

anbefalinger og krav skal passes ind i det øvrige opgaver både på medarbejder- og ledelsesniveau.
Anlægsmidler i 2026
Regeringen har, sideløbende med de årlige kommunale økonomiforhandlinger, aftalt en akutpakke på beredskabsområdet på 270 mio. kr. til kommunerne under et. Disse er anlægsmidler og er kun afsat i 2026, og der er derfor ikke tale om varige midler til at løfte beredskabsopgaven i kommunerne. Midlerne er i den politiske aftale afsat hovedsageligt til indkøb af materiel og kapaciteter til det kommunale beredskab – herunder nødstrøm. LyngbyTaarbæk Kommunes andel af disse midler udgør 2,4 mio. kr. Det er ikke afklaret om dele af midlerne skal anvendes til at imødekomme behov hos Beredskab Øst.
Nødstrøm på kommunens institutioner
Sundhedsberedskabsplanen skal, jf. Sundhedsloven, bl.a. beskrive, hvordan sundhedsopgaver kan videreføres ved forsyningssvigt, herunder strømsvigt. I Sundhedsberedskabsplanen er der konkret planlagt for, at borgere, der er afhængige af akut livsvigtige eldrevne hjælpemidler (primært ilt), flyttes til Trænings- og Rehabiliteringscentret ved et længerevarende strømsvigt (aktuelt ca. 15 borgere, men antallet kan variere), da der her er nødstrømsgenerator, fordi centeret hidtil har huset kommunens midlertidige døgnpladser. Disse pladser overgår imidlertid til Region Østdanmark i forbindelse med at Sundhedsreformens træder i kraft pr 1. januar 2027.
Da nødstrømsgeneratoren er placeret i den del af bygningen, som kommunen fortsat råder over og benytter til bl.a. ambulant træning, har kommunen fortsat adgang til nødstrøm her. Foreløbigt er planen derfor, at der efter 1. januar 2027 fortsat kan flyttes borgere hertil i en situation med længerevarende strømsvigt. Der vil dog ikke længere være personale, senge og andet udstyr til rådighed på lokationen, som derfor ville skulle planlægges ifm. en eventuel flytning. Denne løsning bør derfor gentænkes. Borgere i hjemmeplejen, der er afhængige af akut livsvigtige eldrevne hjælpemidler, vil også skulle flyttes til en lokalitet med nødstrøm.
Hverken plejehjem eller bosteder er forsynet med eller klargjort til at modtage strøm fra nødstrømsgeneratorer, men der er planlagt for at kunne drive plejehjem og bosteder i tre døgn ved hjælp af indkøbte nødforsyninger (batteridrevne lamper, flaskevand, madlavning på grill mv.).
Forvaltningen mener derfor, at det er vigtigt at prioritere klargøring og opsætning af nødstrøm. Det er dog både komplekst og omkostningstungt. For at en bygning kan modtage nødstrøm, skal der ske en teknisk gennemgang og vurdering af, hvad der skal forsynes, samt klargøres med separat eltavle etc.
Der er aktuelt heller ikke nødstrømsadgang på nogen skoler eller daginstitutioner.
Sammenhæng på forsyningsområdet
Et af de områder, hvor de statslige anbefalinger er udvidet betragteligt er i forventningerne til

sammenhængen mellem de kommunale beredskabsplaner og de tilhørende forsyningsselskabers beredskabsplaner. Der er derfor behov for en endnu tættere koordinering og sammenhæng mellem kommunen og forsyningsselskaberne - det gælder både på vand, spildevang og varme, og derfor både Lyngby-Taarbæk Forsyning og Vestforbrændingen.
Udvikling på beredskabsområdet - Fra kriseberedskab til totalberedskab
Fremadrettet forventes beredskabet at skulle være mere helhedsorienteret, mere digitalt og mere afhængigt af tværgående koordinering, fordi trusselsbilledet er blevet mere komplekst med cyberangreb, forsyningssvigt og hybride trusler. Derfor handler kommunens rolle ikke kun om at reagere, når krisen opstår, men også om at forebygge, prioritere og sikre, at kerneopgaver i et vist omfang kan fortsætte under pres. Der er altså tale om en udvikling hen mod et totalberedskab, hvor kommunen tænker beredskab som en integreret del af den daglige drift, og hvor kritiske dele af driften kan opretholdes i en længere periode - og ikke kun som en del af en akut og hurtig overstået krisehåndtering.
Det betyder, at planlægning, ledelse, forsyning, digital sikkerhed og samarbejde med stat, regioner og civilsamfund skal hænge tæt sammen. Kommunen skal kunne håndtere både akutte hændelser og længerevarende kriser, hvor strøm, vand, varme, it eller bemanding kan være udfordret. Derfor bliver robusthed, kommunikation og information til borgerne, øvelser og tydelige roller afgørende i de kommende år. Dette kræver også en aktiv deltagelse fra civilsamfundet, hvor kommunen kan spille en faciliterende rolle.
Totalberedskab er med andre ord et skifte fra reaktion til forberedelse og vedvarende samfundsopretholdelse. Denne opgave er der aktuelt ikke afsat ressourcer til.
Løsninger
Anvendelse af anlægsmidler og udvælgelse af lokationer til nødstrøm
Forvaltningen foreslår at anvende hoveddelen af midlerne fra akutpuljen til den kommunale beredskabsplanlægning til at etablere adgang til nødstrøm på en række kommunale institutioner. Den konkrete placering af nødstrøm, vil være baseret dels på bygningernes egnethed til at modtage nødstrøm, pba. forudgående undersøgelser, samt under hensyn til målgrupper og geografisk fordeling.
Umiddelbart vil ambitionen være at klargøre så mange plejehjem og sociale botilbud som muligt til at modtage strøm og udvælge 1-2 institutioner til permanent nødstrømsforsyning.
Herefter kan man overveje at gå videre med at klargøre et mindre antal skoler og daginstitutioner mhp. nødpasning.
Grunden til, at det giver mening at bruge ressourcer på at klargøre bygninger til at kunne modtage nødstrøm, uden permanent at forsyne dem, er kommunens medlemskab af Virksomhedsberedskabet. Virksomhedsberedskabet vil kunne stille generatorer til rådighed, såfremt bygninger er klargjort til det. For yderligere se sag på Økonomiudvalget den 13. maj 2026 om indgåelse af aftale med Virksomhedsberedskabet.

Forvaltningen foreslår samtidig, at et mindre beløb kan anvendes til borgerdialog i form af et større borgermøde med involvering af civilsamfundsaktører mhp. at nå ud til større målgruppe, styrke sammenarbejdet på tværs og aktivt involvere de ressourcer som civilsamfundet har, til at sikre borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune bedst muligt.
Tilgang til samarbejdet med Forsyningen og Vestforbrændingen
Som ejer og medejer af flere forsyningsselskaber - primært Lyngby-Taarbæk Forsyning og Vestforbrændingen - vil forvaltningen styrke sin dialog med begge parter og særligt kommunens eget forsyningsselskab. Formålet er at sikre, at beredskabsplanerne for kommunen og forsyningen har overlappende sammenhænge på de kritiske områder. Områderne er bl.a.:
Sammenhæng i konkrete beredskabsplaner for vand, spildevand og varme. Fælles risiko- og sårbarhedsanalyser på kritiske anlæg og konsekvenser ved længerevarende udfald Faste kontaktveje og krisestyring på ledelsesniveau Mulighed for fælles øvelser mellem forsyningen og forvaltningen
Forvaltningen vil derfor tage initiativ til at der etableres en fast dialog omkring beredskab mellem forsyningen og kommunen, hvor der kan ske en løbende koordinering og et mere dybdegående samarbejde om beredskabet.
Udvikling af beredskabsområdet - tværgående
Der er mange opgaver i og omkring de nye og stigende behov og forventninger i beredskabsarbejdet. Foruden det ovenstående ønsker forvaltningen særligt fokus på følgende:
Tværgående koordinering i planlægsarbejdet i forvaltningen, herunder fastlæggelse af rette beslutningsfora. Flere beredskabsøvelser både internt og med inddragelse af relevante samarbejdspartnere Udvikle samarbejde med civilsamfundsaktører Kommunikation til og dialog med borgerne, herunder fysiske informationspunkter i tilfælde strøm- og netværksnedbrud
Der er ikke afsat særskilte administrative ressourcer til opgaverne, hvorfor arbejdet tages i små skridt og under hensyntagen til øvrige opgaver.
Strategisk ramme
Kommunens beredskabsplanlægning skal ses i lyset af den nationale dagsorden om øget samfundssikkerhed og et mere robust totalberedskab. Det betyder, at kommunen ikke alene skal kunne håndtere akutte hændelser, men også bidrage til at sikre kontinuitet i kritiske velfærdsopgaver ved længerevarende kriser og understøtter derfor en lokal omsætning af de

nationale krav og forventninger til beredskab, robusthed og tværgående koordinering. Der lægges vægt på at integrere beredskabsarbejdet i den overordnede kommunale planlægning og sikre, at kommunen lever op til nationale og regionale retningslinjer.

Videre proces

Forvaltningen vil forelægge en opdateret overordnet beredskabsplan og sundhedsberedskabsplan i begyndelsen af det nye år. I behandlingen af beredskabsplanen, vil der bl.a. blive anledning til at drøfte Økonomiudvalgets rolle i beredskabsarbejdet og krisehåndteringen.

Økonomi

Der er med den konkrete sag ikke bevillingsmæssige konsekvenser, men det videre arbejde vil forudsætte en gradvis ressourcetilførsel, hvis opgaven skal løftes på et højere ambitionsniveau. Det gælder både den organisatoriske opfølgning, den tværgående koordinering samt de nødvendige tekniske og materielle tiltag, som skal understøtte arbejdet fremadrettet.
I sagen "Midtvejsregulering af budget 2026" som behandles i indeværende udvalgsagsrunde, foreslår forvaltningen, at der oprettes et anlægsprojekt til kommunens del af akutpakken på beredskabsområdet på 2,4 mio. kr. i 2026. I samme sag foreslår forvaltningen, at der gives en anlægsbevilling til beløbet, som hovedsageligt kan anvendes til indkøb af materiel og kapaciteter til det kommunale beredskab. Forslaget om anvendelsen af midlerne i denne sag ligger inden for rammen af anlægsbevillingen, og er under forudsætning af, at anlægsbevillingen godkendes i midtvejsreguleringssagen.
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 27. august 2026, punkt 6:
Ad 1) Orientering givet.
Ad 2-3) Anbefalet. Idet der lægges vægt på, at kommunen går i dialog med civilsamfundet om det fælles kriseansvar, særligt ift. sårbare borgere.

Beslutning

Ad 1) Orientering givet.
Ad 2-3) Godkendt med henvisning til økonomiudvalgets bemærkning.
Niels Haxthausen (F) var fraværende. I stedet deltog Majbrit Pedersen (F).