Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 22. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Lyngby-Taarbæk

Udpegning af afdelingsbestyrelser på plejehjem (Beslutning)

Plejehjemsbestyrelsen på Baunehøj Plejehjem har foreslået, at Kommunalbestyrelsen behandler forslag om, at pårørende kan sidde i afdelingsbestyrelsen på plejehjem, der er opført som almene plejeboliger.

BoligerÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Sagen udsat m.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Forvaltningen går i dialog med de relevante plejehjemsledere og boligorganisationer om iværksættelse af udpegningsordningen, såfremt ordningen godkendes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. anvendelse af almenboliglovens § 34, stk. 3 om udpegning af afdelingsbestyrelser på plejehjem beliggende i en almen boligafdeling godkendes,
2. kompetencen til at fastsætte retningslinjer og udpege medlemmer til afdelingsbestyrelsen delegeres til forvaltningen.
Beslutningskompetence
Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Problemstilling

Lyngby-Taarbæk Kommune har fire plejehjem, der er opført som almene plejeboliger: Baunehøj Plejehjem, Bredebo Plejehjem, Virumgård Plejehjem og Solgården Plejehjem, som tilhører henholdsvis Lyngby Boligselskab, Lyngby almennyttige Boligselskab og kommunen.
Boligerne er omfattet af almenboliglovgivningens regler om beboerdemokrati, som giver beboerne ret til indflydelse på deres egen boligsituation og det fællesskab, de er en del af. I afdelingerne udøves beboerdemokratiet gennem afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen.
På afdelingsmødet udpeger beboerne bl.a. medlemmerne af afdelingsbestyrelsen, godkender budgetter og træffer beslutning om renoveringsprojekter mv. Afdelingsbestyrelsens vigtigste opgaver er at afvikle det årlige afdelingsmøde, være kontaktled til boligorganisationen og administrator samt følge op på afdelingsmødets beslutninger. Der bliver hvert år holdt afdelingsmøder i alle afdelinger, og indimellem er der beboere og pårørende, som deltager. Hvis der ikke er udpeget en afdelingsbestyrelse, står administrator for mødet.

Ingen af de nævnte plejeboligafdelinger har på nuværende tidspunkt en afdelingsbestyrelse. I stedet varetager boligorganisationens bestyrelse, afdelingsbestyrelsens opgaver.
Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede den 14. marts 2024 som pilotprojekt at etablere en plejehjemsbestyrelse på Baunehøj Plejehjem. Formålet er at give mulighed for, at borgere, pårørende og andre aktører fra civilsamfundet gennem dialog og medbestemmelse kan bidrage til styring og udvikling af kommunens tilbud i ældreplejen samt herigennem også bidrage til en større brugertilfredshed. Bestyrelsen har syv medlemmer udpeget af: Patient-, sygdom- eller pårørendeforeninger, eller fra en anden organisation, som arbejder med svækkede ældre, civile borgere i Lyngby, Seniorrådet, Lyngby Boligselskab og en medarbejderrepræsentant fra Baunehøj.
Plejehjemsbestyrelsen adskiller sig fra afdelingsbestyrelsen ved, at afdelingsbestyrelsens primære fokus er drift og vedligehold af bygningerne, mens plejehjemsbestyrelsens fokus er at bidrage til plejedelen, som er en kommunal opgave efter serviceloven.
Plejehjemsbestyrelsen har på møde den 26. marts 2026 bl.a. drøftet, hvordan beboerdemokratiet og varetagelsen af plejehjemmets- og beboernes interesser kan styrkes i samarbejde med boligorganisationen. Plejehjemsbestyrelsen foreslår, at Kommunalbestyrelsen behandler forslag om, at pårørende kan komme i boligselskabets afdelingsbestyrelse (bilag 1).
Løsninger
Hvis der ikke er en afdelingsbestyrelse i en ældreboligafdeling, hvor der bor svage og plejekrævende beboere, kan Kommunalbestyrelsen vælge at udpege bestyrelsesmedlemmer blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse, jf. almenboliglovens § 34, stk. 3.
Plejehjemsbestyrelsens forslag fra marts 2026 har fokus på, at der kommer en afdelingsbestyrelse på Baunehøj Plejehjem. Forvaltningen peger på, at en sådan ordning i givet fald skal gælde for alle plejehjem beliggende i almene plejeboligafdelinger.
Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen - såfremt der ønskes en ordning med afdelingsbestyrelser - beslutter, at bestemmelsen kan anvendes i almene plejeboligafdelinger i kommunen med udgangspunkt i følgende overordnede retningslinjer:
Afdelingsbestyrelsen skal til enhver tid bestå af et ulige antal, minimum tre medlemmer
Fremgår et højere mindsteantal af vedtægterne, skal dette respekteres
Beboere og pårørende til nuværende beboere kan være medlem
Interesserede personer kan henvende sig til plejehjemslederen
Plejehjemslederen godkender nye medlemmer
Forvaltningen laver ikke opsøgende arbejde for at hverve medlemmer
Valgperioden er maksimalt to år.
Afdelingsmødet kan vælge ny afdelingsbestyrelse og afsætte et medlem

Genvalg eller genudpegning er mulig
Plejehjemslederen formidler kontakt til boligorganisationen.
Afdelingsbestyrelsesmedlemmer, som udpeges efter § 34, stk. 3 kan ikke vælges til repræsentantskabet, da det ifølge § 6, stk. 2 i "Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed", er et krav, at afdelingsvalgte repræsentanter skal være boliglejere eller myndige hustandsmedlemmer til boliglejere i den pågældende afdeling.
Det skal bemærkes, at det vil give plejehjemslederne en administrativ opgave, hvis der indføres afdelingsbestyrelser på de kommunale plejehjem - da plejehjemslederne vil skulle godkende nye medlemmer. Derfor er forvaltningens anbefaling også, at der ikke laves opsøgende arbejde i forbindelse med at hverve medlemmer, men at plejehjemslederne udelukkende involveres ved henvendelse fra interesserede personer.
Strategisk ramme
Beboerdemokratiet i almene boligorganisationer er fastsat i lovgivningen. Den særlige konstruktion giver beboere i almene boliger mulighed for at være med til at beslutte, hvad der skal ske i deres afdeling og er en bærende forudsætning for den almene sektor.
En beslutning om at anvende udpegningsreglen i almenboliglovens § 34, stk. 1 vil give afdelinger i kommunens almene plejeboligafdelinger bedre muligheder for at udpege en afdelingsbestyrelse. Afdelingsbestyrelsen spiller en vigtig rolle i afdelingen og i samarbejdet med boligorganisationen og administrator.

Videre proces

Forvaltningen går i dialog med de relevante plejehjemsledere og boligorganisationer om iværksættelse af udpegningsordningen, såfremt ordningen godkendes.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Sagen udsat m.h.p. at afvente evalueringen af pilotprojektet med plejehjemsbestyrelsen på Baunehøj Plejehjem.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.