Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 22. september, Teknik- og Miljøudvalget, Lyngby-Taarbæk

Proces for opdatering af DK2020 Klimaplanen (Beslutning)

Der besluttes en proces for igangsættelsen af arbejdet frem mod en opdatering og recertificering af kommunens klimahandleplan, DK2020 Klimaplanen.

Klima og grønt

Bydele i sagen: Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt med de faldne bemærkninger.
Næste skridt
I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets afgørelse vil forvaltningen igangsætte arbejdet med udarbejdelse af status samt rammer for den samlede plan. Arbejdet vil lægge op til igangsættelse af den formelle proces for recertificering af ny klimaplan.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at processen for igangsættelse af en opdatering af DK2020 Klimaplanen godkendes.
Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Problemstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. august 2020 kommunens indtræden i Klimaalliancen under KL. Den 3. november 2022 godkendte Kommunalbestyrelsen DK2020 Klimaplanen. Kommunerne i Klimaalliancen har ved tiltræden af "Partnerskabsaftale om Klimaalliancen" Der er indgået mellem KL, Realdania og regionerne den i. april 2023 forpligtet sig til en opdatering og recertificering af klimaplanerne.
I forbindelse med forenklingen af kommunens strategiunivers besluttede Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2025 at der skal udarbejdes en opdateret og forenklet klimaplan, der jvf. aftale med KL kan certificeres af C40.
Hovedparten af de danske kommuner er i øjeblikket i gang med at opdatere deres klimaplaner. Lyngby-Taarbæk har meddelt Klimaalliancen (der repræsenteres af Tænketanken Concito) at den formelle proces ventes at kunne igangsættes i februar 2027. Kommunerne Gentofte og Gladsaxe er tilmeldt med opstart marts 2026. Furesø Kommune har påbegyndt den formelle proces i juni 2026 og Rudersdal Kommune ventes at igangsætte processen i efteråret 2026. Otte kommuner har p.t. udarbejdet opdaterede klimaplaner. To kommuner har

meddelt, at de ikke planlægger en recertificering af DK2020 klimaplanerne. Desuden har Bornholms Regionskommune tilrettelagt en proces med en særlig Ø-klimaplan. En samlet tidsplan for kommunernes recertificeringsprocesser er vedlagt (bilag 1). Lyngby-Taarbæk Kommune indgår i recertificering relativt sent, og vil dermed kunne drage nytte af allerede indhøstede kommunale erfaringer.
Kommunalbestyrelsen understregede den 9. oktober 2025 at den opdaterede klimaplan skal forenkles. Forvaltningen har drøftet mulighederne herfor, og foreslår, at planen forenkles mest muligt. Det betyder bl.a. at ikke pligtige elementer (for eksempel biodiversitet og støj) ikke vil indgå som indsatsområder i den kommende plan. Arbejdet med de pågældende indsatser i andet regi end den opdaterede klimahandleplan. Flest mulige af de eksisterende indsatser fremover fortsætter, og færrest muligt nye etableres.
Løsninger
Rammer for opdatering af DK2020 Klimaplanen
Den opdaterede klimaplan skal, for at kunne certificeres efter de krav, der stilles af Klimaalliancen (på vegne af C40 og Kommunernes Landsforening), leve op til 16 kriterier. Disse fremgår i vedlagt (bilag 2) sammen med den samlede vejledning til opdatering af planen.
De væsentligste opgaver i den opdaterede plan vil være:
1. Med udgangspunkt i DK2020 Klimaplanen beskrives tiltag til reduktion af kommunens samlede CO2 udledning.
2. Øget indsats om klimatilpasning
3. Organisatorisk forankring på tværs af Lyngby Taarbæk Kommune
4. Aktørinddragelse
5. Partnerskaber
Grundlaget for opdateringen af DK2020 Klimaplanen
Arbejdet med at opdatere DK2020 Klimaplanen står på et solidt fundament af allerede gennemførte opgaver, bl.a.
Monitoreringsrapport 2025 (Status for kommunens CO2 reduktion) Forvaltningen forelagde i december 2025 Teknik- og Miljøudvalget en rapport, der redegjorde for de CO2 reduktioner, der er opnået på baggrund af de eksisterende indsatser. Denne vil udgøre et væsentligt element i statusbeskrivelsen.
Genberegning, gennemført af Vigand Maagøe. Genberegningen af den forventede langsigtede effekt af de hidtil planlagte indsatser vil udgøre et væsentligt grundlag for fastsættelsen af nye indsatser (business as usual scenarie).
Afslutningsrapport, §17 stk. 4 udvalg for Bæredygtighed. Bæredygtighedsudvalget afsluttede i august 2025 sit arbejde med en rapport, der redegør for indgåede partnerskaber. Rapporten viser blandt andet at der er indgået forpligtede partnerskaber omkring grøn mobilitet og bæredygtigt byggeri. Rapporten er

forelagt Teknikudvalget den 3. december 2025. Eksisterende systematisk aktørdialog, i regi af bl.a. igangværende strategiproces og faste partnerskaber og relationer (Science City, Grønne Nabofællesskaber, DTU, BIS, m.fl. Fremtidens afløbssystem.
Etableringen af CCS (Carbon Capture Storage) er forsinket, hvilket er en del af årsagen til at det ikke kan forventes at målet om 90% reduktion af CO2 inden 2030 kan nås. Imidlertid ventes CCS introduceret, så målet om klimaneutral kommune i 2050 nås.
Arbejdet med beskrivelse af fremtidens afløbssystem er langt fremskredent og vil danne et solidt fundament for beslutning om tiltag til klimatilpasning.
Samlet set er der allerede etableret et solidt grundlag for det videre arbejde. En grafisk fremstilling af status er vedlagt.
Forenklingsmuligheder i.f.t. DK2020 Klimaplanen
Det foreslås at den opdaterede klimaplan forenkles ved bl.a.:
Biodiversitet og støj. Der stilles ikke i det opdaterede koncept for de kommunale klimaplaner krav om indsatser vedrørende biodiversitet og støj. Disse indgik i den eksisterende plan, men kan herefter udgå. Partnerskaber Eksisterende indsatser videreføres og der etableres færrest muligt nye indsatser. Forbrugsbaserede udledninger. Kravet om et fokus på forbrugsbaserede udledninger var ikke et udtrykt krav i de eksisterende klimaplaner. I lyset af andre kommuners erfaringer, vil dette krav kunne honoreres ved f.eks.
Et øget fokus på f.eks. affaldsminimering, direkte genbrug på genbrugsstationen og kommunes byttebørs for møbler på de kommunale institutioner Fokus på genbrug af byggematerialer f.eks. jord og grus Fokus på Bæredygtigt Byggeri, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning om Bæredygtige Kommunale ejendomme, 14. november 2024 Fokus på overgang til fosilfri transport på kommunens arbejdspladser Fokus at understøtte energirenovering blandt borgere og virksomheder Fokus på etablering af f.eks. solceller på kommunale og private ejendomme.
Som det fremgår ovenfor, har kommunen desuden allerede indgået en række partnerskaber, der vil kunne bygges videre på.
Tilrettelæggelse af processen til udarbejdelse af opdateret klimaplan Udarbejdelse af den opdaterede klimaplan vil forgå i to faser, jvf. vedlagte tidsplan (bilag 3):
Første fase, september 2026 - januar 2027

Som udgangspunkt for arbejdet med den opdaterede plan vil der skulle udarbejdes en status og en indledende vurdering af indholdet i kommunens kommende klimaplan.
Mens status i stort omfang allerede foreligger, vil der være en række opgaver, der skal løses i 2. halvdel af 2026. Opgaverne i sidste halvdel af 2026 omfatter:
Etablering af vidensgrundlag til brug for identifikation af relevante klimatilpasningsmål samt relevante tiltag til reduktion af kommunens klimapåvirkning. Dette vil ske i samarbejde med nabokommuner og kommuner, der allerede har gennemført opdateringen af deres planer.
Foreløbige mål for hele kommunen (baseret på den eksisterende DK2020 Klimaplan), Oversigt over mulige konkrete tiltag til klimatilpasnings- og reduktionstiltag. Der skal her lægges vægt på at beskrive, hvilke af de eksisterende indsatser, der med fordel kan fortsættes, hvilke nye krav, som kommunen allerede lever op til, og hvilke nye indsatser, der skal igangsættes som følge af den opdaterede klimaplan.
Inddragelse og kommunikation om arbejdet med opdatering af klimaplanen med henblik på at indsamle information til brug for klimaplanens opdatering og med henblik på at sikre ejerskab og engagement blandt interessenterne. Desuden skal interessentinddragelsen ligge til grund for etableringen af fremtidige partnerskaber omkring klimaindsatsen.
Statusbeskrivelse med indledende forslag til kommende indsatser forelægges Teknik- og Miljøudvalget i januar 2027. Herefter afholdes et rammesættende møde med Concito, der igangsætter den formelle recertificeringsproces.
Anden fase: februar 2027 - september 2027
Anden fase i udarbejdelse af opdateret Klimaplan indledes ved et rammesætningsmøde med repræsentanten for Klimaalliancen, Concito. Her tages der udgangspunkt i den udarbejdede beskrivelse for arbejdet samt den eksisterende DK2020 Klimaplan. Fra februar 2027 vil den konkrete udarbejdelse af et udkast til opdateret klimaplan finde sted. Dette vil ske i samarbejde med eksterne aktører og partnere, efter beslutning i Teknik- og Miljøudvalget i januar 2027.
For at sikre, at den opdaterede klimaplan kan certificeres af C40 udarbejdes denne i overensstemmelse med Klimaalliancens 16 fastlagte kriterier.
Strategisk ramme
DK2020 Klimaplanen opdateres og recertificeres på baggrund af
Kommunalbestyrelsen beslutning om Bæredygtighedsstrategien "Sammen om et bæredygtigt Lyngby-Taarbæk 2020 - 2050 af 4. marts 2021
Kommunalbestyrelsens beslutning om DK2020 Klimaplan af 3. november 2022
Partnerskabsaftale om Klimaalliancen" Der er indgået mellem KL, Realdania og regionerne den i. april 2023.
Den opdaterede klimaplan skal koordineres tæt med udviklingen af kommunens strategiunivers, så der opnås flest mulige synergier mellem de to processer. Det indebærer at

klimaplanen tilpasses strategiens tværgående temaer, strategiske pejlemærker og indikatorer. Samtidig vil klimaplanen gennem beskrivelsen af konkrete indsatser udfylde målene, der følger af de besluttede strategiske pejlemærker.
Kommunalbestyrelsen har fastlagt en række foreløbige tværgående temaer for kommunens kommende strategi, som opdateringen af klimaplanen bør lægge sig op ad. Den opdaterede klimaplan falder ind under flere temaer. Imidlertid er det mest relevante tværgående tema for klimaplanen er "Bæredygtighed og klimatilpasning". Det hedder i temaet:
"Lyngby-Taarbæk er foregangskommune for den grønne omstilling, blandt andet ved at omsætte nationale og lokale klimamål til konkret handling gennem reduktion af CO₂, omstilling af energiforsyning, bæredygtigt byggeri samt udvikling af transport og mobilitet med lavere klimaaftryk. Samtidig integrerer kommunen bæredygtigt forbrug, øget genbrug og reduktion i affald i både drift og udvikling i et samspil med borgere, erhvervsliv og civilsamfund. Kommunen værner om og udvikler natur, biodiversitet og vandmiljøer som en aktiv ressource. Grønne og rekreative områder er synlige, tilgængelige og anvendelige for borgere i alle aldre, og drikkevandsressourcer, søer, vandløb og naturområder beskyttes og genoprettes. Der arbejdes for at fremme synergier mellem handel, klima og det grønne. Klimatilpasning, forsyningssikkerhed og beredskab indgår som en del af byudvikling, fysiske rammer og investeringer for at styrke robustheden over for klimahændelser og andre samfundsmæssige risici. Det ses i sammenhæng med livskvalitet, det levede liv og sammenhængskraft som bærende hensyn."
Fagudvalgenes udvikling af strategiske pejlemærker og indikatorer afsluttes i oktober 2026. Det forudsættes, at klimaplanens indsatser koordineres tæt med strategiprocessen, så der opnås flest mulige synergier. Ikke mindst tilstræbes det at fremdriften på klimaplanens indsatser og fremdriften på de strategiske indsatser måles ved samme proces."

Videre proces

I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets afgørelse vil forvaltningen igangsætte arbejdet med udarbejdelse af status samt rammer for den samlede plan. Arbejdet vil lægge op til igangsættelse af den formelle proces for recertificering af ny klimaplan. Denne ventes iværksat i februar 2027, hvorfor forvaltningens indstilling herom ventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget i januar 2027.
Teknik- og Miljøudvalget drøfter i juni 2027 et foreløbigt udkast til opdateret klimaplan.
Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen træffer i september 2027 endelig afgørelse om den opdaterede og recertificerede klimaplan.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Opdateringen af DK2020 Klimaplanen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Udgifter dækkes af DK2020-Klimaplan. Udgifterne til Tænketanken Concitos rådgivning er dækket af kommunens medlemskab af klimaalliancen. Udgiften til medlemskab af alliancen

Processen understøttes desuden af EU-projekterne
OPTIX LIFE-ACT Althea WattReserve Greetin Smart PED

Beslutning

Godkendt med de faldne bemærkninger.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.