Ældre brændeovne og pejseindsatser - Eventuel forskrift om forbud (Beslutning)

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at det besluttes, hvorvidt forvaltningen skal arbejde videre med et udkast til forskrift om forbud mod brændeovne installeret før 1. juni 2008 med henblik på efterfølgende politisk behandling og offentlig høring.
Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Problemstilling

Baggrund
I forbindelse med borgmesterens årlige møder med grundejerforeningerne i 2025 blev spørgsmålet om et eventuelt forbud mod ældre brændeovne drøftet. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen, at prioritere 100.000 kr. til en undersøgelse af partikelforureningen fra brændeovne i Lyngby-Taarbæk Kommune, for at sagen tilstrækkeligt belyst vedr. helbredseffekter. På baggrund af beslutningen har Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet udarbejdet notatet ”Vurdering af helbredseffekterne af forbud mod ældre brændeovne fra før 2008 i Lyngby-Taarbæk Kommune” (bilag 1).
Helbredseffekter ved et forbud mod ældre brændeovne
DCE's analyse omfatter brændeovne og pejseindsatser installeret før 1. juni 2008 og placeret i områder med kollektiv varmeforsyning. Ifølge analysen er 99,8 % af kommunens brændeovne beliggende i disse områder.
Analysen antager, at 48 % (svarende til 1.174 stk.) af de omfattede brændeovne nedlægges, mens 52 % (svarende til 1.271 stk.) udskiftes til nyere modeller ved indførelse af et forbud. Forudsætningen bygger på erfaringer med borgernes adfærd ved udskiftning af brændeovne i forbindelse med ejerskifte. Der er i dag en national regel om, at brændeovne produceret før 2003 skal udskiftes eller nedlægges i forbindelse med ejerskifte.
Beregningerne viser, at et forbud kan forebygge ca. 2 for tidlige dødsfald årligt. Herudover forventes en reduktion i en række sygdomsrelaterede helbredseffekter, herunder hospitalsindlæggelser, kronisk bronkitis, hoste, lungekræft, tabte arbejdsdage og aktivitetsbegrænsninger. De samlede sundhedsgevinster er opgjort til en samfundsøkonomisk værdi på ca. 33 mio. kr. årligt.
De beregnede helbredseffekter omfatter både borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune og borgere i de omkringliggende områder inden for en afstand af 25 km fra kommunegrænsen. Effekten af et forbud vil være størst i de første år efter ikrafttrædelsen og vil gradvist aftage, efterhånden som de ældre brændeovne under alle omstændigheder udskiftes ved naturlig udskiftning i forbindelse med køb og salg.

Effekterne af et forbud er behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes, at det for at gennemføre analysen har været nødvendigt at foretage en række antagelser hvad angår blandt andet bestemmelse af antallet af anlæg, teknologifordeling, brændselsforbrug, emissionsfaktorer og geografisk allokering. DCE har taget udgangspunkt i det samme datagrundlag, som anvendes i de nationale emissionsopgørelser, og er dermed forbundet med tilsvarende usikkerheder.
For så vidt angår antallet af brændeovne bemærkes det, at DCE skønner, at der er ca. 4.873 brændeovne i kommunen, og at ca. 50 pct. af disse er installeret før 1. juni 2008 (svarende til ca. 2.445 stk.). DCE's skøn tager udgangspunkt i de nationale emissionsopgørelser.
DCE bemærker i rapporten, at skorstensfejeren i kommunen skønner ca. det samme samlede antal brændeovne (ca. 4.700 stk.), men at skorstensfejerens skøn for, hvor mange af disse, der er installeret før 1. juni 2008 er væsentligt lavere end DCE, idet han skønner at kun 15-20 pct. af brændeovnene er ældre (svarende til ca. 705-940 stk.).
DCE bemærker i analysen, at hvis den lokale skorstensfejers skøn lægges til grund, vil reduktionen i emissionerne fra brændeovne være lavere end DCE har vurderet. DCE bemærker dertil, at usikkerheden på beregningen af helbredseffekterne vurderes at være +/50 pct. Vurderingen af effekterne bør på baggrund af usikkerhederne i højere grad ses som en angivelse af størrelsesordenen på effekterne end en præcis beregning.
Rammer for en kommunal forskrift
Kommunerne har siden 2023 haft mulighed for at vedtage en forskrift, som forbyder brændeovne og pejseindsatser produceret før 1. juni 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning. Ved kollektiv varmeforsyning forstås områder, der ved et projekt godkendt af kommunalbestyrelsen efter varmeforsyningsloven er udlagt til forsyning med fjernvarme eller naturgas. Det er således ikke, hvorvidt den enkelte ejendom er tilsluttet fjernvarme eller gas, som er afgørende for, om ejendommen bliver omfattet af en kommunes forskrifter. Hvis en ejendom er beliggende i et område, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning, vil ejendommen blive omfattet af kommunens forskrifter.
En række kommuner har allerede i dag vedtaget en forskrift om forbud mod ældre brændeovne. Forvaltningen har kendskab til, at der er vedtaget forskrifter om forbud i København, Frederiksberg, Roskilde, Aarhus og Aalborg. Et flertal i Furesø Kommune har i 2024 besluttet, at forvaltningen skal arbejde videre med en forskrift, men der er endnu ikke vedtaget en forskrift. Ligeledes har forvaltningen kendskab til overvejelser i Ballerup, Gladsaxe og Odense kommuner, uden at der dog endnu er vedtaget en forskrift der. Der kan være overvejelser i flere andre kommuner, som forvaltningen ikke har kendskab til.
Der findes i dag ingen kommunal forskrift, der regulerer brændeovne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Sager om gener fra brændeovne behandles individuelt ifm. klager i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 42, efter hvilken det vurderes om brændeovne, pejse mv. medfører en væsentlig forurening i omgivelserne. Ved klager over gener fra brændeovne gennemfører forvaltningen ca. 5 tilsyn og træffer derefter en afgørelse. Ifm. tilsynene kan forvaltningen bl.a. pålægge ejerne af en brændeovn et skorstensfejerbesøg, hvor der vejledes i bl.a. korrekt

optænding, brændselskvalitet mv. Eventuelle klager over røg og lugt fra brændeovne behandles derfor i dag individuelt og konkret i forhold til den enkelte sag.
Forvaltningen behandler årligt ganske få klager vedr. røg og lugt fra brændeovne. I 2025 har forvaltningen indtil nu behandlet tre klager over røg og lugt fra brændeovne. Siden 2017 har kommunen behandlet ca. 12 klager vedrørende røg og lugt fra brændeovne.
Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at vedtage en forskrift, skal denne offentliggøres og sendes i offentlig høring, inden den kan træde i kraft. Efter ikrafttrædelsen vil ejere af omfattede brændeovne som udgangspunkt have 12 måneder til enten at udskifte eller nedlægge deres brændeovn. Det fremgår som et krav i bekendtgørelsen, at perioden fra endelig vedtagelse til frist for udskiftning eller nedlæggelse af brændeovnene er på 12 måneder - det er således ikke muligt at vedtage en længere indfasningsperiode.
Hvis der er et politisk ønske om en længere indfasning, kan forvaltningen imidlertid undersøge mulighederne for dette, fx ved at Kommunalbestyrelsen tager en principbeslutning om, at et forbud skal indføres inden en bestemt dato og pålægger forvaltningen, at forelægge en sag for kommunalbestyrelsen til endelig vedtagelse 12 måneder forinden denne dato.
Det forventes, at Miljøstyrelsen den 1. oktober 2026 opdaterer brændeovnsbekendtgørelsen med en dispensationshjemmel, som vil give kommunerne mulighed for at meddele dispensation til brændeovne købt før 1. juni 2008, som lever op til kravene for brændeovne installeret efter 1. juni 2008. Det er op til den enkelte kommune, om de vil benytte sig af muligheden for at give dispensation
De nærmere krav til dokumentation, nedlæggelse af brændeovne og administration af ordningen mv. vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af et konkret forslag til forskrift.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Udarbejdelse og implementering af en forskrift vil medføre administrative opgaver for kommunen i forbindelse med udarbejdelse af forskriften, gennemførelse af høringsprocessen, borgerinformation, sagsbehandling samt håndtering af henvendelser og eventuelle dispensationsansøgninger. På baggrund af forvaltningens dialog med kommuner, der har indført et forbud forventes en ikke-ubetydelig ekstra administrativ byrde særligt vedrørende henvendelser om vejledning i forhold til køb / nedlæggelse af brændeovn.
For borgerne vil et forbud kunne medføre udgifter til enten nedlæggelse af eksisterende brændeovn eller installation af en ny brændeovn, der opfylder gældende krav. Omkostningerne vil afhænge af den konkrete løsning. Udgifter til nedlæggelse af brændeovn udgør aktuelt fra ca. 3.000 og op til ca. 10.000 ex. moms, mens installation af en ny brændeovn typisk koster fra ca. 4.000 kr. - 8.000 kr. ekskl. moms og hertil kommer udgifterne til anskaffelse af selve brændeovnen.
For skorstensfejeren må der forventes en midlertidigt øget aktivitet i forbindelse med rådgivning, tilsyn og installationer. På længere sigt kan et fald i antallet af brændeovne medføre færre opgaver og dermed reducerede indtægter.

Løsninger
En forskrift om et forbud mod ældre brændeovne skal godkendes i kommunalbestyrelsen på et møde, og kan ikke delereges til et fagudvalg. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at indføre en forskrift, skal denne offentliggøres og sendes i offentlig høring, inden den kan træde i kraft. Efter ikrafttrædelsen vil ejere af omfattede brændeovne som udgangspunkt have 12 måneder til enten at udskifte eller nedlægge deres brændeovn. Der er mulighed for dispensation i særlige tilfælde.
Forvaltningen vurderer, at et eventuelt forslag til forskrift med fordel kan tage udgangspunkt i den model, der er anvendt i Aarhus Kommune. Modellen indebærer, at udskiftningskravet alene omfatter brændeovne produceret før 1. juni 2008, som ikke lever op til emissionskravene for nyere brændeovne. Herved undgås, at velfungerende ældre brændeovne med dokumenteret lav partikelforurening omfattes af kravet.
En sådan model vil forudsætte, at der etableres en administrativ proces for rådgivning af borgere samt behandling af ansøgninger om dispensation eller dokumentation for, at en eksisterende brændeovn lever op til de gældende emissionskrav. Omfanget af disse opgaver forventes at være væsentligt og vil skulle indgå i den videre planlægning af en eventuel forskrift.
På den ene side taler de sundheds- og samfundsøkonomiske effekter af et forbud, jf. DCE's analyse, for at indføre en forskrift. På den anden side taler de direkte omkostninger for borgere i kommunen samt de administrative omkostninger ifm. indførsel og administration af et forbud for ikke at indføre et forbud.
Endelig kan der argumenteres for, at det i en beredskabskontekst taler for ikke at indføre et forbud, da en brændeovn i en varmeforsyningskrise kan bidrage til borgernes mulighed for selv at forsyne egen bolig med varme. Da indførsel af en forskrift alt andet lige må forventes at reducere antallet af brændeovne i kommunen (DCE antager i analysen at 1.174 brændeovne nedlægges) vil risikoen i en varmeforsyningskrise stige. Der er dog ikke nogen nationale eller lokale beredskabsplaner, der på nuværende tidspunkt planlægger med og indtænker brændeovne som en varmekilde i en beredskabssammenhæng.
Forvaltningen har uanset sagens udfald planlagt et møde med den lokale skorstensfejer med henblik på at kunne lægge en mere udførlig beskrivelse af, hvordan man tænder korrekt op i brændeovnen, frem på kommunens hjemmeside.
På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter, om forvaltningen skal udarbejde et konkret forslag til forskrift for forbud mod brændeovne og pejseindsatser produceret før 1. juni 2008.
Strategisk ramme
Den strategiske ramme findes i bæredygtighedsstrategien 2020-2025 under principper for handling, princip d, vi fremmer handlekraft. Her står der, at det skal sikres igennem helhedsløsninger, at den bæredygtige omstilling bidrager til øget sundhed og trivsel bl.a. via reduceret støj og luftforurening og øget mulighed for samvær og bevægelse. Det indebærer, at

kommunen arbejder tværfagligt og helhedsorienteret og søger at løse flere problemer samtidigt. Fx. skal det undersøges, hvilke tiltag der kan være med til at begrænse den lokale partikelforurening fra brændeovne og oliefyr i kommunen.

Videre proces

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget beslutter:
at der skal udarbejdes forslag til en forskrift, vil forvaltningen vende tilbage med en sag om vedtagelse af en forskrift, som forbyder brændeovne installeret før 1. juni 2008. Denne sag skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse og offentlig høring.
at der ikke skal udarbejdes en forskrift, foretager forvaltningen sig ikke yderligere og forvalter området efter aktuel praksis.
Forvaltningen vil i andet halvår i samarbejde med den lokale skorstensfejer udarbejde yderligere vejledning om korrekt optænding og fyring af brændeovne, som kan lægges frem på kommunens hjemmeside.

Økonomi

Sagen vil midlertidigt medføre et ekstra ressourcetræk for forvaltningen ifm. indførsel og administration af en forskrift. Omkostningerne hertil forventes afholdt inden for eksisterende rammer. Hertil kommer direkte omkostninger for de borgere, der pålægges at nedlægge eller udskifte deres ældre brændeovn.

Beslutning

Det Konservative Folkeparti foreslår, at der ikke udarbejdes en forskrift om forbud og dermed, at der ikke pålægges de pågældende ejere disse meget store udgifter til nedtagning og installation af ny brændeovn, som kan være udgifter op til i alt kr. 25.000 eller mere. Det Konservative Folkeparti anbefaler, at der udarbejdes en udførlig beskrivelse af, hvordan man som borger tænder korrekt op i en brændeovn, idet Det Konservative Folkeparti mener, at man

skal regulere problemet fremfor at regulere på baggrund af en ovns alder.
Afstemning:
For stemte: 4 (C (4)) Imod stemte: 2 (F (1) og Ø (1)) Undlad at stemme: 1 (B (1))
Forslaget blev dermed vedtaget.
Niels Haxthausen begærede sagen indbragt til afgørelse i Kommunalbestyrelsen.