Bilag 1 - Udledningstilladelser

Indstilling

Forvaltningen orienterer om meddeling af midlertidige udledningstilladelser.
Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget orienteres.

Problemstilling

Baggrund
I 2021 udsendte Miljøministeren et brev til alle landets kommuner, hvor ministeren understregede, at alle udledninger af spildevand (herunder også regnvandsudløb) til vandmiljøet skal være omfattet af en gyldig udledningstilladelse. Baggrunden var en national indsats for at sikre at ældre udledninger og overløbsbygværker har et tilstrækkeligt retligt grundlag og en konstatering af, at der ikke var tilladelse til alle udløb.
Langt størstedelen af kommunens udløb er etableret i forbindelse med udbygningen af byen. Tilladelserne til udløbene er derfor i mange tilfælde af ældre dato. Hjemmel til mange af kommunens udløb er kommunens spildevandsplan fra 1977 og hovedstadsrådets godkendelse af planen fra 1978, som udgør tilladelsen for anlæggene. Andre udløb har hjemmel i gamle landvæsenskomissionskendelser.
Fra 1982 og indtil kommunalreformen i 2007 var det amterne, der var tilladelsesmyndighed på udledningstilladelser. Efter kommunalreformen blev kommunerne tilladelsesmyndighed til udledning. Da mange af tilladelserne er fra før kommunalreformen, kan de være bortkommet i deres fysiske form og derved mistet. Forvaltningen kan ikke udelukke at nogle af udløbene er etableret, uden der er blevet givet en tilladelse.

Siden modtagelsen af brevet fra miljøministeren har Forsyningen og forvaltningen i samarbejde ledt efter manglende udledningstilladelser og har gennemgået både forsyningens, kommunens og nationale arkiver for eksisterende tilladelser og anden dokumentation for udledningerne. Der er registreret 85 regnbetingede udløb ejet af Lyngby-Taarbæk Forsyning i Kommunen. Der er identificeret udledningstilladelser for 67 af udløbene. 18 udløb fortsat mangler en identificeret tilladelse. Ud af disse 18 er der tvivl om hvorvidt Lyngby-Taarbæk Kommune er myndighed på 2 af udløbene, da de ligger i Rudersdal kommune. Der pågår dialog om disse udløb med Rudersdal Kommune, derudover er der sandsynligvis 1 udløb, der ikke eksisterer. Der er således 15 udløb, hvor det kan konstateres, at der mangler en tilladelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Udløbene tæller både vejvand fra mindre strækninger, separat regnvand og overløb fra fælleskloakken.
I 2023 lavede Forsyningen og forvaltningen en opgørelse over udløb med angivelse, om der forelå udledningstilladelser. Her var status, at der manglede 35 tilladelser. Forsyningen og forvaltningen har samarbejdet om at lede efter gældende tilladelser i gamle kendelser, spildevandsplaner og sagsarkiver siden 2023. Det er altså blevet fundet flere tilladelser, så antallet aktuelt er 15 udløb, der mangler en dokumenteret tilladelse. Forsyningen har arbejdet på ansøgning til nogle af de manglende tilladelser og andre udløb, hvor der er sket forandringer i forbindelse med byudvikling.
Forsyningen har tidligere i år ansat en ny projektleder til opgaven, samt haft tilknyttet rådgivere til at lede efter de mistede udledningstilladelser og ansøge om de forhold, der ikke kan dokumenteres.
Hvis en eksisterende udledning skal have en fornyet tilladelse, skal tilladelsen leve op til nutidige krav, der findes i gældende lovgivning.
Henvendelse fra Miljøstyrelsen om manglende udledningstilladelser i Lyngby-Taarbæk
På baggrund af en henvendelse, en borger har sendt til Ankestyrelsen og Miljøstyrelsen om manglende udledningstilladelser i Lyngby-Taarbæk Kommune, har Miljøstyrelsen d. 4. august 2026 sendt en anmodning til forvaltningen om at redegøre for specifikke udløb samt en vurdering af om disse udløb har en gældende udledningstilladelse. Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed på udledningstilladelser og de har de hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at indskærpe og politianmelde ulovlige forhold, heriblandt udledninger, der ikke har en gældende tilladelse. Da det er Forsyningens udledninger, vil det være Forsyningen, der bliver politianmeldt.
Miljøstyrelsen modtog forvaltningens svar på henvendelsen d. 4.september. Miljøstyrelsens svar d. 7. september 2026 på redegørelsen er, at de påtænker at indskærpe de manglende udledningstilladelser overfor Forsyningen med mulighed for politianmeldelse af de ulovlige forhold.
Problematikken omkring de manglende udledningstilladelser er landskendt. Dansk Vand og Spildevandsforening (Danva) har gennemført en undersøgelse blandt spildevandsselskaberne. 61 selskaber deltog i undersøgelsen. Resultatet af undersøgelsen var, at de 61 selskaber samlet mangler mindst 680 udledningstilladelser. Siden 2023 er 19 spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle udledningstilladelser, svarende til 21 % af landets

spildevandsselskaber.
De nationale regler for udledningstilladelser
Udledningstilladelser skal behandles indenfor rammerne af blandt andet Vandrammedirektivets krav om at tilstanden i vandområderne ikke må forringes, og at udledningen ikke må forhindre målopfyldelse. Dette stiller betydelige krav til datagrundlag, ansøgning og sagsbehandling.
Praksis for vurderinger ift. vandrammedirektivet er blevet skærpet, som følge af en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 2023 ("Horsensdommen"). Efter afgørelsen suspenderede og reviderede Miljøstyrelsen sin tidligere vejledning på området. Der er stadig betydelig uklarhed om, hvordan de konkrete vurderinger skal udføres ift. Vandrammedirektivets krav om, at udledninger ikke må forringe tilstanden eller forhindre målopfyldelse i målsatte vandområder. Kommunerne har behov for klare retningslinjer for sagsbehandling og overvågning.
Forsyningen skal potentielt udarbejde nye projekter for ændringer i systemet for nogle af udledningerne. Denne proces vurderer forvaltningen ikke kan gennemføres indenfor en rimelig frist, såfremt Miljøstyrelsen finder grund til politianmeldelse af Forsyningen
Spildevandsplanen og udledningstilladelserne
Kommunen har i samarbejde med Forsyningen igangsat arbejdet med "Fremtidens afløbssystem". I Fremtidens Afløbssystem bliver alle kloakoplande gennemgået, og der bliver regnet på, hvordan kloaksystemet kan komme til at leve op til nutidens og fremtidens regnhændelser (klimasikring af kloaksystemerne). Der gives også en vurdering af, hvilken kloakeringsform der anbefales i de 26 kloakoplande, der er i kommunen, for den mest optimale håndtering af vandet.
Arbejdet i Fremtidens Afløbssystem er forarbejdet til den kommende spildevandsplan, som udarbejdes af forvaltningen i samarbejde med Forsyningen og med bistand fra eksterne rådgivere.
Forvaltningen forventer at resultaterne fra Fremtidens Afløbssystem foreligger i starten af 2027, og kan danne ramme for en spildevandsplan i 2028, hvorefter det vil være muligt at træffe beslutning om fremtidige kloakeringsformer. Kloakeringsformen i de enkelte kloakoplande er en politisk beslutning. De nuværende afgrænsninger for kloakoplandene kan potentielt blive ændret i den nye spildevandsplan. Der skal gives nye udledningstilladelser til de ændrede udløb.
For nogle udløb, hvor der ikke sker ændringer i oplandet før om mange år, vil der være en sideløbende proces med at indhente og give permanente tilladelser.
Mølleåsamarbejdet
For at styrke koordination af spildevandsplanlægningen og indsatsen i udarbejdelse af udledningstilladelser, har kommunen etableret et samarbejde med de øvrige kommuner og forsyningsselskaber i vandoplandet til Mølleåsystemet, "Mølleåsamarbejdet". I samarbejdet er der sparring og koordination på tværs af kommunerne omkring udledningstilladelser til Mølleåen , søerne og Øresund

I Mølleåsamarbejdet er der aktuelt ved at blive udarbejdet en robusthedsanalyse, der vil være et vigtigt grundlag for at kende til den hydrauliske belastning af Mølleåsystemet, og det vil give et vigtigt grundlag for vurderingen af, hvor store mængder vand, der kan gives tilladelse til at udlede i en udledningstilladelse. Udover arbejdet med robusthedsanalysen vil fokusområde i Mølleåsamarbejdet være på den nuværende kemiske tilstand i Mølleåsystemet for at kunne vurdere, hvilket stoffer, der skal undersøges for, som grundlag for at give udledningstilladelser, der sikrer en god tilstand i recipienterne.
Løsninger
Målet er, at der gives velunderbyggede tilladelser til alle udløb, der enten mangler tilladelse, eller hvor planlægningen viser, at der er sket væsentlige ændringer. Det tager tid at etablere et tilstrækkeligt grundlag for ansøgning og myndighedsarbejde. Miljøstyrelsen kan vælge at politianmelde Forsyningen i mellemtiden.
Da indhentning af data, ansøgninger og myndighedsbehandling vil strække sig over nogle år agter forvaltningen, at give midlertidige udledningstilladelser efter forsyningens ansøgning til de udløb, der mangler en tilladelse. En midlertidig tilladelse vil ikke have samme detaljeringsgrad som en varig tilladelse og vil derfor kunne udarbejdes og gives indenfor kortere tid. Det er forvaltningens vurdering af en midlertidig tilladelse bør være gældende i maksimalt 2-3 år for de mindre komplekse ansøgninger og 5 år for de komplicerede. Perioden for gyldighed vil desuden rumme, om udløbet vurderes at have stor indflydelse på recipienten af den udledte stofmængde.
De midlertidige tilladelser vil give Forsyningen mulighed for at samle tilstrækkeligt grundlag til at udarbejde ansøgningsmaterialet til de varige tilladelser. Hvis en midlertidig tilladelse påklages, er der mulighed for, at den hjemvises til fornyet behandling af klagenævnet, blandt andet på baggrund af at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at lave en fuldt oplyst vurdering af udledningen.
Forsyningen vil arbejde med at få udarbejdet projekter og ansøgningsmateriale, så der kan gives varige tilladelser. På sigt vil dette medføre både lovlige udledninger samt et forbedret vandmiljø.
Forvaltningen arbejder for, at der i Mølleåsamarbejdet kan etableres et fælles måleprogram med nabokommunerne. Programmet skal designes som et supplement til statens overvågningsprogram, NOVANA.
Hvis kommunen ikke meddeler midlertidige udledningstilladelser, er det muligt, at Miljøstyrelsen politianmelder forsyningen for de manglende tilladelser. Det er op til Miljøstyrelsen at vurdere, om de midlertidige tilladelser udgør et tilstrækkeligt grundlag, indtil varige tilladelser kan meddeles.
Behovet for at accelerere arbejdet med udledningstilladelser medfører et øget ressourcetræk på forvaltningen med behov for prioritering, og der kan også er behov for at tilkøbe rådgiverbistand til løsning af opgaven. Samtidigt med accelerationen med opgaven om udledningstilladelser skal der udarbejdes en ny spildevandsplan

Strategisk ramme
Arbejdet med de manglende udledningstilladelser sker med de statslige krav i vandområdeplanerne, den nye spildevandsplan samt det tværkommunale samarbejde i Mølleåsamarbejdet. Udover dette er det et mål i kommunens klimahandleplan DK2020 at nedsætte overløb til kommunens vandområder.

Videre proces

Forvaltningen vil i samarbejde med Forsyningen lede videre efter manglende udledningstilladelser. Til de udledninger, der ikke kan findes tilladelse på, vil forvaltningen meddele midlertidige tilladelser på maksimalt 5 år med henblik på, at der i perioden udarbejdes varige løsninger og tilladelser, der tilgodeser vandmiljøet.
Forvaltningen vender tilbage med en sag om arbejdet med Mølleåen set i lyset af budgetforhandlingerne

Økonomi

Sagen søges løst indenfor rammen. Forvaltningen vil senere forelægge en sag ved et eventuelt ressourcebehov.

Beslutning

Et enigt udvalg besluttede at hæve sagen til beslutning.
Udvalget ønsker at følge udviklingen tæt og erkender, at der er en udfordring med de midlertidige tilladelser, og ønsker at forvaltningen udarbejder en halvårlig status.