Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 23. september, Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk

Strategiske pejlemærker for Børne- og Skoleudvalget (Beslutning)

Kommunalbestyrelsen har i 2026 igangsat udarbejdelsen af en ny strategimodel for LyngbyTaarbæk Kommune. Modellen indbefatter, at hvert fagudvalg beslutter tre til fem pejlemærker, som sætter retningen for udvalgets strategiske arbejde.

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt med følgende tilpasninger: Indikatorer vedr. antal klager og sagsbehandling udgår. Indikatorer vedr. forældresamarbejde, indstillinger til visitation ud af almenområdet og anvendelse samt omfanget af brugen af mellemformer. I overskrift til strategisk pejlemærke 3 tilføjes dagtilbud og skole, og i første afsnit tilføjes "så vidt muligt hvor barnet er". I andet afsnit ændres "lokalsamfund" til "foreningsliv". Derudover ændres "vi" til "dagtilbud og skole".Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
De besluttede pejlemærker og indikatorer fra udvalget vil danne baggrund for drøftelser på Kommunalbestyrelsens strategiworkshop den 19. november 2026, hvor der vil være fokus på at skabe sammenhæng på tværs af fagudvalgene ind i den fælles ramme, herunder udfordringsbillede, vision og de tværgående temaer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår at, pejlemærker og indikatorer godkendes med henblik på at indgå i Kommunalbestyrelsens bearbejdning af den samlede strategi.
Beslutningskompetence
Børne- og Skoleudvalget beslutter.

Problemstilling

I 2026 igangsatte Kommunalbestyrelsen arbejdet med udarbejdelsen af en ny strategimodel for Lyngby-Taarbæk Kommune, herunder vision, tværgående temaer og strategiske pejlemærker. På baggrund af Kommunalbestyrelsens tværgående temaer skulle hvert fagudvalg fra april til september udarbejde tre-fem strategiske pejlemærker inden for udvalgenes ressortområder, som danner rammen for det strategiske arbejde i udvalgene i resten af kommunalbestyrelsesperioden.
Børne- og Skoleudvalget besluttede den 11. marts 2026 en proces for udarbejdelse af pejlemærkerne, som bestod af to temamøder med inviterede lokale aktører, relevante videnspersoner fra organisationen samt en række nationale oplægsholdere. Det første temamøde blev afholdt den 28. april, hvor Rasmus Alenkær, lærer, psykolog og oplægsholder, Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, professor ved Århus Universitet og Michael Dahlgaard,

Centerchef for Børn og Unge i Morsø Kommune afholdt forskellige inspirationsoplæg med relevans for området.
På det andet temamøde den 22. juni gik udvalget i dialog med inviterede eksterne aktører og relevante videnspersoner fra organisationen. På mødet fik udvalget input fra aktører om, hvad der er vigtigt på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet samt udsatte børn og unge. Desuden blev der givet perspektiver på udkast til det fælles børne- og ungesyn.
Den 19. august blev Børne- og Skoleudvalget præsenteret for et udkast til pejlemærker og indikatorer samt et udkast til et fælles børne- og ungesyn. Udkast til pejlemærker og indikatorer blev drøftet, herunder forslag til justeringer, med henblik på endelig beslutning ved mødet i september 2026.
Løsninger
På baggrund af udvalgets drøftelser ved mødet i august har forvaltningen tilrettet materialet, og fremlægger med sagen et justeret forslag til pejlemærker og indikatorer for udvalgets område.
De foreslåede pejlemærker er:
Leg, fællesskaber og stærk faglighed som grundlag for børns udvikling Stærke skolefællesskaber, hvor børn og unge oplever at høre til og kunne bidrage Tidlig, fleksibel og kvalificeret hjælp i tæt samspil med familier og netværk Stabilitet, ansvar og sammenhæng for børn og unge med behov for støtte
Uddybende tekster til pejlemærker samt forslag til indikatorer er bilagt sagen (bilag 1).
Et revideret forslag til et fælles børne- og ungesyn forelægges for udvalget senere på året.
Strategisk ramme
Implementering af ny strategimodel, besluttet august 2024.

Videre proces

De besluttede pejlemærker og indikatorer fra udvalget vil danne baggrund for drøftelser på Kommunalbestyrelsens strategiworkshop den 19. november 2026, hvor der vil være fokus på at skabe sammenhæng på tværs af fagudvalgene ind i den fælles ramme, herunder udfordringsbillede, vision og de tværgående temaer. Den samlede model forventes besluttet december 2026 med henblik på at træde i kraft per 1. januar 2027.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Dog kan enkelte af de fremlagte indikatorer medføre afledte merudgifter, som i så fald findes indenfor rammen.

Beslutning

Godkendt med følgende tilpasninger:
Indikatorer vedr. antal klager og sagsbehandling udgår.
Indikatorer vedr. forældresamarbejde, indstillinger til visitation ud af almenområdet og anvendelse samt omfanget af brugen af mellemformer.
I overskrift til strategisk pejlemærke 3 tilføjes dagtilbud og skole, og i første afsnit tilføjes "så vidt muligt hvor barnet er".
I andet afsnit ændres "lokalsamfund" til "foreningsliv".
Derudover ændres "vi" til "dagtilbud og skole". Generelt ændres "samspil" til "samarbejde" i teksten.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.