Strategiske pejlemærker og indikatorer for byplanudvalget (Beslutning)

Indstilling

Forvaltningen foreslår at, pejlemærker og indikatorer godkendes med henblik på at indgå i Kommunalbestyrelsens bearbejdning af den samlede strategi.
Beslutningskompetence
Byplanudvalget beslutter.

Problemstilling

I 2026 igangsatte Kommunalbestyrelsen arbejdet med at udvikle en vision, tværgående temaer og strategiske pejlemærker for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Den 4. februar 2026 besluttede udvalget processen for udarbejdelsen af fagudvalgets strategiske pejlemærker. Udvalget valgte model C, hvor et mindre antal strategiske aktører inddrages i den indledende fase for at bidrage med viden og perspektiver. Efterfølgende inviteres udvalgte lokale aktører til at kvalificere udkastene til de strategiske pejlemærker samt indgå i et samarbejde om deres videre udvikling og forankring.
Den 6. maj 2026 afholdt udvalget et temamøde med deltagelse af to strategiske aktører. Dorte Wimmer, direktør for Retail Institute, satte fokus på udfordringerne ved at fastholde levende handelsbyer og lokalcentre, mens Lars Autrup, direktør i Akademisk Arkitektforening, blandt andet belyste, hvordan man kan sikre arkitektonisk kvalitet. Forvaltningen samlede efterfølgende op på drøftelserne i en sag den 10. juni 2026. I samme forbindelse besluttede udvalget de fire strategiske pejlemærker, som skulle drøftes med udvalgte lokale aktører på et temamøde den 17. juni 2026.
Med denne sag samler forvaltningen op på drøftelserne med de lokale aktører (bilag 1), og udvalget skal træffe endelig beslutning om de strategiske pejlemærker, som er tilrettet på baggrund af drøftelserne.

Udvalget skal herudover træffe beslutning om, hvilke indikatorer der skal anvendes til at følge fremdriften i de strategiske pejlemærker. Der kan indgå både kvantitative indikatorer og mere kvalitative tegn og tendenser. De valgte indikatorer (anbefalet 2-3 indikatorer pr. pejlemærke) skal sammen med en skriftlig status for hvert pejlemærke danne grundlag for den løbende politiske opfølgning i denne kommunalbestyrelsesperiode.
De besluttede pejlemærker og indikatorer vil indgå i drøftelserne på kommunalbestyrelsens strategiworkshop i november, hvor der bliver en tværgående gennemgang af alle fagudvalg strategiske pejlemærker og indikatorer.
Løsninger
Strategiske pejlemærker
På temamødet den 17. juni drøftede udvalget de strategiske pejlemærker og gav input til deres videre udvikling. På den baggrund har forvaltningen tilrettet pejlemærke 1, så "unge" og Lyngby-Taarbæks Kommunes særlige position som "uddannelses- og universitetsby" fremgår tydeligere. Ændringen afspejler udvalgets ønske om, at de unge samt samspillet med byens uddannelsesinstitutioner skal være en mere synlig del af visionen for et levende og oplevelsesrigt byliv. Forvaltningen foreslår desuden, at pejlemærke 4 tilrettes, så formuleringen i højere grad afspejler de områder, hvor udvalget har mulighed for at arbejde aktivt med borgerinddragelse. Henvisningen til sagsbehandling kan skabe uklarhed i forhold til lovbundne processer, herunder byggesagsbehandling. Endvidere foreslås den afsluttende begrundelse udtaget, da pejlemærkerne generelt er formuleret som ambitioner. Forvaltningen har ikke foreslået ændringer i de øvrige pejlemærker, da de input, der fremkom på temamødet, vurderes allerede at være dækket af de eksisterende formuleringer. Det gælder blandt andet ønsket om attraktive mødesteder, aktiviteter og fællesskaber, fokus på lokal identitet og byens historie, sammenhæng mellem bymidte og omkringliggende områder samt styrket samarbejde og inddragelse af relevante aktører (bilag 2).
Forvaltningen foreslår at de fire strategiske pejlemærker nedenfor godkendes:
1. Levende og oplevelsesrigt byliv med fokus på stærke fællesskaber Vi udvikler bydelene, hvor attraktive mødesteder, detailhandel, stærke uddannelsesinstitutioner og kultur skaber rammer for fællesskaber og aktiviteter og gør byens rum levende og attraktive for alle - unge som ældre.
2. Kvalitet i arkitektur og bæredygtig byudvikling Vi sikrer høj kvalitet i arkitektur og byrum, hvor nye byggerier indpasses i omgivelserne og understøtter bæredygtighed, grønne byrum, lokal identitet og en helhedsorienteret byudvikling, hvor eksisterende kvaliteter bevares.
3. Grøn og sammenhængende mobilitet Vi prioriterer især grøn mobilitet, cykler, gående, kollektiv transport, i byudviklingen og bygger videre på den gode tilgængelighed. Biler og parkering indgår balanceret.
4. Tidlig og målrettet borgerinddragelse Vi inddrager borgere tidligt om udviklingen af byen og har fokus på unge og

børnefamilier.
Indikatorer
Forvaltningen har udarbejdet en bruttoliste over mulige indikatorer (bilag 3). Indikatorerne tager afsæt i de fire ovenstående pejlemærker samt de ønskede resultater på 5-8 års sigt, som blev formuleret på mødet den 6. maj. Formålet er at give udvalget et grundlag for løbende at vurdere, om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning.
Ved udarbejdelsen af indikatorerne har forvaltningen lagt vægt på at prioritere indikatorer, hvor der allerede findes tilgængelige data. Bruttolisten indeholder samtidig en række øvrige mulige indikatorer, som udvalget kan hente inspiration fra, hvis der er ønske om at følge udviklingen gennem andre eller supplerende målepunkter.
Forvaltningen foreslår på den baggrund, at følgende indikatorer anvendes i den efterfølgende opfølgning på de fire strategiske pejlemærker:
1. Levende og oplevelsesrigt byliv med fokus på stærke fællesskaber Indikator 1.1: Antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på brancher Data om beskæftigelse fordelt på brancher viser, hvilke erhverv der driver udviklingen, og hvilke der udvikles, trives eller forlader bydelen. En positiv udvikling inden for detailhandel, kultur-, oplevelses- og videnserhverv kan være et tegn på, at bydelen i stigende grad understøtter de aktiviteter, som er centrale for en levende by.
Indikator 1.2: Antal detailhandelsvirksomheder En stabil eller voksende mængde butikker kan indikere, at bymidten fortsat er attraktivt for borgere og erhverv.
Indikator 1.3: Antal fuldtidsbeskæftigede indenfor kultur- og restaurationsbranchen En stabil eller voksende antal beskæftigede indenfor kultur- og restaurationsbranchen kan indikere, at bymidten fortsat er attraktivt og der er liv efter lukketid.
2. Kvalitet i arkitektur og bæredygtig byudvikling Indikator 2.1: Udtalelser fra Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturråd Ved den årlige evaluering af samarbejdet med Arkitekturrådet indgår beskrivelse af væsentlige bemærkninger fra rådet og resultater heraf i udviklingsprocessen af projekterne. NB: Kræver finansiering.
Indikator 2.2: Prisvindende byggerier i Lyngby-Taarbæk Kommune Forvaltningen foreslår, at denne indikator anvendes som et supplement, da den omfatter få projekter og kun måles hvert fjerde år (næste gang i 2027). De anerkendte projekter bidrager dog positivt til kommunen og kan fungere som en form for "fyrtårnsindikator" for arkitektonisk kvalitet.
3. Grøn og sammenhængende mobilitet Indikator 3.1: Fordeling på transportmiddel Data kan vise, om der sker en udvikling i forhold til andelen af cykler, gående, kollektiv transport.

Indikator 3.2: Belægningsgraden på udvalgte parkeringspladser En nogenlunde ens belægningsgrad kan vise, om der i forbindelse med byudvikling er en balancen mellem byliv, tilgængelighed og parkering. NB: P-henvisningssystemet er meldt ind som spareforslag.
4. Tidlig og målrettet borgerinddragelse Indikator 4.1: Projekter med tidlig borgerinddragelse En stigning i antallet af projekter, som inddrages inden den lovpligtige høring, kan indikere, om der sker en tidlig inddragelse.
Indikator 4.2: Byggesager, hvor der er gennemført forhåndsdialog En stor andel af sager med forhåndsdialog kan indikere, om dialogen sker tidligt.
Andre udvalg
Til Byplanudvalgets orientering er der også pejlemærker i andre udvalg, som har relation til udvalgets område.
Kultur- og Fritidsudvalget arbejder eksempelvis med pejlemærket: Gentænke byrum og natur som ramme for kultur og fællesskaber Vi vil gentænke kommunens byrum, naturområder og kulturmiljøer som aktive rammer for kultur, bevægelse og fællesskaber. Når mulighederne for nye faciliteter er begrænsede, skal vi være bedre til at skabe liv gennem midlertidige aktiviteter, fleksible løsninger og spontane initiativer tæt på borgernes hverdagsliv. indikator: Flere fleksible og midlertidige rammer for fællesskaber, herunder antal etablerede midlertidige mødesteder og pop-up rammer i byrum og natur samt brug af puljer og ordninger afsat til spontane og lokalt forankrede projekter.
Teknik- og miljøudvalget arbejder med pejlemærket: Pejlemærke: Grøn og sammenhængende mobilitet Vi prioriterer grøn mobilitet i byudviklingen og bygger videre på den gode tilgængelighed for biler, parkering, cykler, gående og kollektiv transport, så alle transportmidler understøtter velfungerende og bæredygtige bymiljøer. 4.1: Personkilometer, bil, cykel og gang samt turandel fordelt på de forskellige transportmidler 4.2: Placering på den overordnede undersøgelse af cykeltilfredshed 4.3: Cykel- og forgængertrafik på udvalgte stier
Forvaltningen er opmærksom på sammenhængene mellem pejlemærkerne og har blandt andet koordineret forslaget til indikatorer med TMU's pejlemærke, så der foreslås samme indikator (fordeling af transportmidler). Ønsker udvalget en tættere koordinering med KFU, kan indikatoren "Flere fleksible og midlertidige rammer for fællesskaber" vælges under pejlemærke 1 for at understøtte sammenhængen mellem gentænk byrum og (KFU) og levende og opholdsrigt byliv (BY).
Strategisk ramme
Implementering af ny strategimodel, besluttet august 2024.

Videre proces

De besluttede pejlemærker og indikatorer fra udvalget vil danne baggrund for drøftelser på Kommunalbestyrelsens strategiworkshop den 19. november 2026, hvor der vil være fokus på at skabe sammenhæng på tværs af fagudvalgene ind i den fælles ramme, herunder udfordringsbillede, vision og de tværgående temaer. Den samlede model forventes besluttet december 2026 med henblik på at træde i kraft per 1. januar 2027.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Dog kan enkelte af de fremlagte indikatorer medføre afledte merudgifter, som i så fald, findes indenfor rammen.

Punkt 3: Bevaring i villaområder (Beslutning) 01.02.00-G01-49-26 Fraværende: Troels Bennike (I)

Beslutning

Godkendt, idet forvaltningen bedes finde en indikator, der understøtter ungeliv i bymidten.
Derudover skal indikator 2.2 og 3.2 slettes, mens 3.4, 3.5 og 2.8 tilføjes.