Besluttet 23. september, Byplanudvalget, Lyngby-Taarbæk
Lokalplan 313 for et område ved Thorsvej, Odinsvej og Sofievej og tillæg 1/2025 - endelig vedtagelse (Beslutning)
Forslag til lokalplan 313 og Kommuneplantillæg 1/2025 har været i 8 ugers høring. Høringssvarene og forvaltningens vurdering af disse fremlægges. Der kan med denne sag tages stilling til endelig vedtagelse af planerne og ændringer til lokalplanen.
Kort fortalt
- Hvem
- Byplanudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1-2) Godkendt.
- Næste skridt
- Planlovens § 27, stk. 2 giver mulighed for at der kan foretages ændringer af det offentliggjorte planforslag i forbindelse med planens endelige vedtagelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. lokalplan 313 vedtages endeligt med de i sagen beskrevne ændringer,
2. Kommuneplantillæg 1/2025 vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutningskompetence
Byplanudvalget beslutter.
Problemstilling
Lokalplanforslag 313 (bilag 1) og kommuneplantillæg 1/2025 (bilag 2) har været i offentlig høring i perioden fra den 28. april 2026 til den 23. juni 2026. Der blev afholdt borgermøde om lokalplanforslaget den 26. maj på Lyngby Rådhus. Der er indsendt 4 høringssvar i høringsperioden (bilag 3). Alle høringssvar er refereret og kommenteret af forvaltningen i høringsnotat (bilag 4). Herunder refereres kort de 4 høringssvar.
Thorsvej 17 Et høringssvar omhandler Thorsvej 17, som er en hjørnegrund mod Engelsborgvej og i lokalplanen udlagt til udelukkende boligformål. Grundejeren ønsker i stedet at overføres til delområde 2, som giver mulighed for bl.a. erhvervsanvendelse og for at bygge i 2 etager. Man begrunder dette med at støjen fra Engelsborgvej gør boliganvendelse vanskelig, og at det er nemmere at få tilstrækkelige etagemeter med et hus i 2 etager, da grunden er smal og udfordret af byggelinjer både fra Engelsborgvej og Thorsvej. Samme grundejer har opklarende spørgsmål til hegning mod vej.
Bevaringsværdigt træ En beboer i området oplyser, at et udpeget bevaringsværdigt træ ikke er en Bøg men en Kastanje, og at placering også bør tilrettes.
Baghus på Odinsvej 3 Ejeren af et baghus, tidligere staldbygning, fra 1904 ønsker denne udpeget som bevaringsværdig.
Trafik En beboer udenfor området ønsker ikke mere trafik i området.
Løsninger
Thorsvej 17 Det er forvaltningens vurdering, at villaen både i kraft af sit opførelsestidspunkt, anvendelse, arkitektur og placering mod Thorsvej fortsat bør være en del af Thorsvejs boligområde (delområde 1). Forvaltningen kan heller ikke anbefale udkørsel til Engelsborgvej, da denne vil ligge for tæt på krydset Engelsborgvej / Chr. X´s Allé og fordi yderligere udkørsler til den befærdede Engelsborgvej vil være uhensigtsmæssigt. Da Thorsvej 17 er en hjørnegrund med byggelinjer både mod Thorsvej og Engelsborgvej, er det begrænset, hvordan man kan placere et nyt hus og udnyttelsen af friarealerne vil heller ikke være optimale. Forvaltningen foreslår derfor, at byggelinjen for Thorsvej 17 reduceres fra nuværende mellem 5 m - 6 m fra vejskel mod Thorsvej til blot at være mindst 2,5 m fra vejskel mod Thorsvej. Vejbyggelinje mod Engelsborgvej fastholdes.
På baggrund af grundejerens spørgsmål til hegning mod vej, forslår forvaltningen at lokalplanen præciserer, at trådhegn i eller bag levende hegn højst må have samme højde som det levende hegn og ikke højere end 1,2 m. Det præciseres også, at der mod Engelsborgvej er mulighed for både fast hegn og levende hegn.
Bevaringsværdigt træ Forvaltningen foreslår, at den bevaringsværdige Bøg vist på bilag 2 rettes til en Kastanje og at placeringen justeres.
Baghus på Odinsvej 3 Forvaltningen mener ikke, at baghuset fra 1904 bør udpeges som bevaringsværdigt. Der er foretaget ganske mange ændringer af bygningen gennem tiden, hvorfor det oprindelige udtryk er en del reduceret.
Trafik Lokalplanen er en bevarende lokalplan, som ikke vil medføre øget trafik.
Strategisk ramme
Lokalplanen understøtter Lyngby-Taarbæk Kommunes Planstrategi, som blandt andet har som mål at værne om kommunens kulturhistoriske miljøer, og at boligområderne i de enkelte bydele er af høj kvalitet. Det indgår desuden som et mål i arkitekturpolitikken at sikre bevaringsværdig bebyggelse og at fremhæve de enkelte områders identitet.
Videre proces
Planlovens § 27, stk. 2 giver mulighed for at der kan foretages ændringer af det offentliggjorte planforslag i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Ændringerne forudsætter, at de ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen. Det er forvaltningens vurdering, at de foreslåede ændringer er af sådan en karakter, så lokalplanen kan endeligt vedtages uden fornyet høring.
Ved ændringer, som i væsentlig grad berører andre end den der har indsendt ændringsforslaget, vil lokalplanforslaget skulle i en fornyet, kortere høring. Herefter vil lokalplanforslaget skulle fremlægges til politisk behandling igen før det kan endeligt vedtages.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Punkt 7: Etablering af spidslastcentral og varmeakkumuleringstank syd for kommende genbrugsstation (Beslutning)
Fraværende: Troels Bennike (I)
Beslutning
Ad 1-2) Godkendt.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Byplanudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.