Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Lyngby-Taarbæk

Ny samarbejdsaftale med Frivilligcentret (Beslutning)

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse på udvalgsmødet 20. august 2026 anbefaler Forvaltningen, at samarbejdsaftalen 2026-2030 mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk godkendes.

Bydele i sagen: Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 24. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Udvalget ser frem til den videre dialog med Frivilligcenteret og Bestyrelsen om udviklingen af det frivillige arbejde i kommunen. Høringssvar fra Seniorrådet er vedlagt (bilag 4).
Næste skridt
Såfremt at samarbejdsaftalen godkendes vil forvaltningen mødes med Frivilligcenteret til dialog om særlige indsatser og tillægsaftaler (f.eks. tillægsaftale om IF Limone, bilag 3).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at samarbejdsaftalen 2026-2030 godkendes.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter.

Problemstilling

Kultur og Fritidsudvalget besluttede den 11. marts 2026 , at arbejde med frivilligområdet ud fra 4 spor, hvoraf punkt 3 er "Øget samarbejdet med Frivilligcenteret", og bl.a. en ny samarbejdsaftale i løbet af 2026, med fokus på rollefordeling, brobygning og koordinering.
Denne nye samarbejdsaftale erstatter den tidligere aftale fra 2016, og adskiller sig ved i højere grad at fungere som en rammeaftale, hvor det øget samarbejde med forvaltningen udformes gennem tillægsaftaler og fokusere på en mere tydelig rollefordeling mellem frivilligcenteret og forvaltningen.
Tidligere har samarbejdsaftalen haft en tillægsaftale vedr. samarbejdet med IF Limone. Denne vil fortsætte, mens nye tillægsaftaler løbende skal koordineres med flere centre fra forvaltningen.
Løsninger
Samarbejdsaftalen 2026-2030 er en 4 årig rammeaftale, hvor tillægsaftaler udgør konkrete indsatsområder i samarbejdet (bilag 1). I den nye aftale uddybes roller og ansvar for hhv. Frivilligcenteret og forvaltning, samt for parternes fælles ansvar for udviklingen af frivilligområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Aftalen adskiller sig fra den tidligere aftale i øvrigt ved at:

Frivilligcenteret inddrages i arbejdsgruppen, som er nedsat for at styrke frivilligområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på at fremme og udvikle frivilligområdet i Lyngby-Taarbæk.
Hvert andet år mødes Frivilligcentret og afdelingen for Fritid, Idræt og Sekretariat for at drøfte mulige særlige indsatsområder for en kommende toårige periode. De enkelte aftaler indgås skriftligt og indeholder konkrete indsatser for samarbejdet mellem Frivilligcenteret og forvaltningen.
Frivilligcenteret opfordrer til afholdelse af et dialogmøde mellem Frivilligcentret og Kulturog Fritidsudvalget om udviklingen af frivilligheden i kommunen. Relevante udvalg inviteres til dialogen, samt formandskabet for Folkeoplysningsudvalget ønskes også som deltagere i dette møde.
Frivilligcentret kan en gang årligt søge § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde samt øvrige relevante puljer i kommunen.
Endeligt træder samarbejdsaftalen i kraft fra 25. september 2026 og ophører pr. 31. december 2030. Aftalen genforhandles juni 2030. De kommende års samarbejdsaftaler vil være 4-årige.
Strategisk ramme Sagen understøtter Kommunalbestyrelsens beslutning af 19. juni 2025 om at styrke frivilligområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Samarbejdsaftalen med Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk er et led i udmøntningen af denne ambition og skal styrke samarbejdet mellem kommunen og Frivilligcenteret om at fremme frivillighed, fællesskaber og social sammenhængskraft i kommunen. Frivilligcenterets indsats tager afsæt i strategien Fælles om Lyngby 2025-2027 og understøtter kommunens strategiske prioritering af området.

Videre proces

Såfremt at samarbejdsaftalen godkendes vil forvaltningen mødes med Frivilligcenteret til dialog om særlige indsatser og tillægsaftaler (f.eks. tillægsaftale om IF Limone, bilag 3).

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
Det årlige tilskud til Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk udgør 517.270 kr. (2026 p/l) plus lokaleleje opgjort til en værdi af 120.000 kr. (bilag 2). Udgiften til samarbejdsaftalen finansieres af det afsatte budget hertil på det frivillige sociale område. Tilskuddet prisreguleres efter de gældende generelle satser.

Beslutning

Godkendt.
Udvalget ser frem til den videre dialog med Frivilligcenteret og Bestyrelsen om udviklingen af det frivillige arbejde i kommunen.
Høringssvar fra Seniorrådet er vedlagt (bilag 4).

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.