Besluttet 8. oktober, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk
Skoledistrikter 2027/2028 (Beslutning)
Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2023 at indføre et overordnet princip for det fremadrettede arbejde med skoledistrikter i forbindelse med klassedannelsen med henblik på at sikre en så optimal udnyttelse af skolekapaciteten som muligt.
Bydele i sagen: Virum
Steder i sagen: Fuglsanggårdsskolen · Virum Skole
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Børne- og Skoleudvalget anbefaler. Økonomiudvalget anbefaler. Kommunalbestyrelsen beslutter. BESLUTNINGSFORLØB Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 23. september 2026, punkt 8: Anbefalet. Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 1. oktober 2026, punkt 14: Anbefalet.
- Næste skridt
- Såfremt forslaget godkendes, vil skoledistrikterne blive ændret fra skoleåret 2027/2028.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår at ændre af skoledistrikterne for Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen fra skoleåret 2027/2028.
Problemstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2023 at indføre et overordnet princip for det fremadrettede arbejde med skoledistrikter i forbindelse med klassedannelsen om en så optimal udnyttelse af skolekapaciteten som muligt.
Der er per 9. juni 2026 660 børn (eksklusive børn med søskedende på privat- eller udenbys
skole) bosiddende i Lyngby-Taarbæk Kommune med ret til en plads på en af kommunens folkeskoler. Kort over antal mulige skolestartere i 2027/2028 fordelt på skoledistrikter er bilagt (bilag 1). Det bemærkes, at det er antal bosiddende børn med ret til en plads på distriktsskolen, der fremgår - ikke det forventede antal skolestartere.
Når der tages højde for de seneste års indskrivningsfrekvens, forventes alle skolestartere i skoleåret 2027/2028 at kunne rummes indenfor den nuværende kapacitet på kommunens folkeskoler med undtagelse af på Fuglsanggårdsskolen.
Tabel 1 viser antallet af skolestartere til skoleåret 2027/2028, som pr. 9. juni 2026 er bosiddende i kommunen (eksklusive børn med søskende på privat- eller udenbys skoler). Tabellen viser desuden den enkelte skoles nuværende maksimale kapacitet på børnehaveklassetrinnet samt det forventede antal børnehaveklassespor i henhold til elevtalsprognosen fra april 2026.
Det bemærkes, at prognosen er baseret på de seneste tre års indskrivningsfrekvenser. Der forekommer imidlertid årlige udsving i indskrivningsfrekvensen, særligt i de år, hvor der oprettes ekstra spor på skolerne. Dette kan medføre, at indskrivningsfrekvensen på enkelte skoler overstiger 100 pct., mens andre skoler oplever en lavere indskrivningsfrekvens, idet en del af børnene optages på den skole, hvor der er etableret et ekstra spor. Dette vil påvirke fremskrivningen.
Tabel 1. skolestartere 2027/2028
Antal bosiddende skolestartere
(ekskl. børn
med
Antal
søskende på maksimale Forventet antal
privat- eller spor v.
spor jf.
udenbys
nuværende elevtalsprognose
skole)
kapacitet 2026
Virum Skole
Fuglsanggårdsskolen 92
Hummeltofteskolen 84
Kongevejens Skole 61
Engelsborgskolen 99
Lindegårdsskolen 72
Lundtofte Skole
Trongårdsskolen
Taarbæk Skole
I alt
Det fremgår af tabel 1, at der pr. 9. juni 2026 er 92 skolestartere bosiddende i Fuglsanggårdsskolens skoledistrikt med ret til en plads på skolen. Skolen har i skoleåret 2027/2028 kapacitet til 72 børnehaveklasseelever fordelt på tre børnehaveklassespor. Der forventes således en kapacitetsudfordring i forhold til at kunne optage alle distriktets skolestartere.
Forventede justeringer frem mod skoleåret 2026/2027
Det endelige antal skolestartere i skoleåret 2026/27 vil frem mod skolestart ændre sig i henhold til:
Nettotilflytning Antal skoleudsættelser Antal omgængere Antal børn henvist til specialtilbud Antal elever på basishold Antal børn, der vælger privatskole eller skole i anden kommune.
Løsninger
Forslag til skoledistriktsændringer fra skoleåret 2027/2028
Det fremgår af ovenstående, at der forventes kapacitetsmæssige udfordringer i forhold til at
kunne rumme alle skolestartere på Fuglsanggårdsskolen i skoleåret 2027/2028. Omvendt forventes der ledig kapacitet på Virum Skole. Forvaltningen foreslår derfor, at et område med 19 skolestartere overføres fra Fuglsanggårdsskolens skoledistrikt til Virum Skoles skoledistrikt. Herefter vil der pr. 9. juni 2026 være 102 skolestartere i Virum Skoles skoledistrikt, som har en kapacitet på 120 pladser, mens der vil være 73 skolestartere i Fuglsanggårdsskolens skoledistrikt, der har en kapacitet på 72 pladser. Idet det forventes, at et antal af børnene i Fuglsanggårdsskolens skoledistrikt visiteres til specialtilbud eller tilvælger privat- eller andre kommunale skoler, vurderes det, at de bosiddende børn i skoledistriktet kan rummes inden for skolens kapacitet på 72 pladser.
En oversigt over de foreslåede ændringer af skoledistrikterne er bilagt (bilag 2). Center for By og Natur vurderer, at forslaget til ændring i skoledistrikterne lever op til, at der er en sikker skolevej til distriktskolen jf. Folkeskoleloven.
Antal
bosiddende
skolestartere
Antal
(ekskl. børn maksimale
med
spor
søskende på
privat- eller v.
udenbys
nuværende Forventede
skole)
kapacitet antal spor
Virum Skole
Fuglsanggårdsskolen 73
Hummeltofteskolen 84
Kongevejens Skole 61
Engelsborgskolen 99
Lindegårdsskolen 72
Lundtofte Skole
Trongårdsskolen
Taarbæk Skole
I alt
Det forventes, at forslaget ikke vil medføre behov for bygningsmæssige tilpasninger.
Høring
Børne- og Skoleudvalget besluttede den 19. august 2026 at sende forslag om ændring af skoledistrikterne for Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen i høring hos skolebestyrelserne samt i offentlig høring.
Der er modtaget høringssvar fra tre borgere og fem skolebestyrelser. Høringssvarene er bilagt sagen i deres fulde længde (Bilag 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10).
Begge de indkomne høringssvar fra borgere tilslutter sig forslaget om ændring af skoledistrikterne.
Taarbæk Skole: Taarbæk Skoles distrikt er uændret, og de har derfor ingen kommentarer.
Virum Skole: Skolebestyrelsen har forståelse for, at det med den nuværende kapacitet er nødvendigt med løbende ændringer af skoledistrikterne, men peger på, at skolens kapacitet allerede er overskredet. Der nævnes bl.a. begrænset plads til holddannelse, SFO, fællesarealer og udearealer. Bestyrelsen efterlyser en langsigtet kapacitetsudvidelse.
Hummeltofteskolen: Skolebestyrelsen oplyser, at skolen oprindeligt er bygget til tre spor, men allerede har årgange med fire spor. Fire spor medfører udfordringer for bl.a. SFO, garderober og WC-kapacitet. Bestyrelsen peger på behov for udbygning.
Kongevejens Skole: Skolebestyrelsen støtter det samlede forslag. Bestyrelsen fremhæver hensynet til tilpasning til den demografiske udvikling, skolernes kapacitet, kommunens økonomi samt personalemæssig kontinuitet.
Fuglsanggårdsskolen: Skolebestyrelsen støtter en justering af skoledistriktet af hensyn til skolens kapacitet. Bestyrelsen efterlyser samtidig en beskrivelse af kriterierne for den foreslåede geografiske afgrænsning, herunder om socioøkonomiske og boligmæssige forhold indgår.
Forvaltningens svar vedr. beskrivelse af kriterierne for den foreslåede geografiske afgrænsning.
Ved vurderingen af justeringer af skoledistrikter tages der jf. ovenstående først og fremmest udgangspunkt i det overordnede princip om at sikre en så optimal udnyttelse af skolekapaciteten som muligt.
Herefter vurderes det, hvor mange elever der er behov for at flytte, samt hvor de pågældende elever er bosat. Den geografiske afgrænsning tilrettelægges med henblik på, at det nødvendige antal elever kan flyttes, samtidig med at der tages hensyn til en hensigtsmæssig afgrænsning af skoledistriktet.
I den samlede vurdering indgår blandt andet hensyn til sikker skolevej, afstand til skolen, matrikelafgrænsninger, boligtyper og socioøkonomiske forhold. Hensynene vægtes konkret ud fra den enkelte situation og formålet med distriktsændringen.
I forbindelse med den konkret foreslåede distriktsændring for Fuglsanggårdsskolen har hensynet til skolens kapacitet, antallet af elever, der er behov for at flytte, samt elevernes geografiske placering været de primære hensyn. Der er samtidig taget hensyn til blandt andet sikker skolevej, afstand til skolen og en hensigtsmæssig geografisk afgrænsning.
Der er i denne konkrete distriktsændring ikke tillagt boligtyper eller socioøkonomiske forhold særlig vægt. Den foreslåede geografiske afgrænsning er således primært fastlagt ud fra kapacitetshensyn og behovet for at flytte det nødvendige antal elever, samtidig med at der er taget hensyn til de øvrige relevante forhold, herunder afstand og sikker skolevej.
Strategisk ramme
Jf. Folkeskoleloven §40 træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om kommunens inddeling i skoledistrikter.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Skoleområdets budget demografireguleres årligt, hvor der foretages en efterregulering på baggrund af nuværende skoleårs indskrivning og den forventede indskrivning til kommende skoleårs start for resten af året. I overslagsårene reguleres med udgangspunkt i befolkningsprognosen, med afsæt i seneste elevprognose og beregnet forventet klassedannelse for børnehaveklasserne.
Videre proces
Såfremt forslaget godkendes, vil skoledistrikterne blive ændret fra skoleåret 2027/2028.
Beslutning
Børne- og Skoleudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 23. september 2026, punkt 8:
Anbefalet.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 1. oktober 2026, punkt 14:
Anbefalet.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.