Besluttet 15. september, Byrådet, Middelfart
1. behandling af budget 2026-2029
Økonomiudvalgets forslag til budget for 2026 – 2029 blev oversendt til Byrådets 2. behandling den 6. oktober. Christian Lynggaard Pedersen og Anders Møllegård deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Mandag 15. september 2025
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalgets forslag til budget for 2026 – 2029 blev oversendt til Byrådets 2.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti har d. 7.
september 2025 indgået en aftale om budgettet for 2026-2029 i Middelfart Kommune med overskriften: Stabillitet i
velfærden - styrke til fremtiden.
2026 er andet år i den toårige budgetaftale, og erfaringerne fra første år har bekræftet værdien af den længere
horisont: Den har givet organisationen mulighed for at arbejde mere langsigtet – til gavn for kvaliteten for vores
borgere og den daglige drift. Høringssvarene bekræfter dette. Derfor fastholder budgetaftalen de vedtagne rammer
og initiativer fra 2025-2026 og indeholder alene mindre, målrettede justeringer.
Aftalen hviler på et solidt økonomisk fundament og tager udgangspunkt i direktionens budgetforslag. Midlerne
bliver brugt til at fastholde kvaliteten i velfærden, vedligeholde kommunens bygninger og skabe mere tid til
kerneopgaven gennem digitalisering og bedre arbejdsgange. Samtidig fortsætter de store anlægsinvesteringer i
bl.a. dagtilbud, skoler, plejehjem, social- og psykiatriområdet samt natur, stier, boliger og marina.
Byrådets vision om, at Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og
opleve har været et pejlemærke i forhandlingerne. Vi skal have plads til stærke fællesskaber, plads til forskellighed
og en åben, ambitiøs tilgang til verden omkring os.
Kommunerne står over for en række større reformer – herunder ejendomsskatte-, skole-, sundheds-, ældre- og
psykiatrireformer samt Den Grønne Trepartsaftale og en beskæftigelsesreform. Den toårige aftale med
begrænsede justeringer har derfor også til formål at sikre gode muligehder for at implementere de store reformer
rettidigt og ordentligt.
Aftaleparterne fastholder fokus på en ansvarlig økonomistyring, der sikrer balance i budgettet og overholdelse af de
nationale rammer, samtidig med at der er rum til investeringer i fremtiden. Dermed giver budgetaftalen både
stabilitet og styrke til at udvikle Middelfart Kommune.
Budgetaftalen bygger på følgende skattesatser:
Udskrivningsprocent: 25,800%
Grundskyldspromille: 6,800‰
Grundskyldspromille på produktionsjord: 6,490‰
Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme fastholdes uforandret
Beregningen af kirkens budget er sket med udgangspunkt i uændret kirkeskat på
Der er i budgetforslaget et skattefinansieret anlægsbudget på netto 91,1 mio. kr. i 2026.
Forventede indtægter fra salg af grunde er ikke indregnet i budgettet, og vil blive givet som tillægsbevillinger i
forbindelse med konkrete salg.
Der er i budgetaftalen forudsat valg af statsgaranti for skat og tilskud. Der vil til 2. behandlingen i Byrådet bliver
taget stilling til evt. valg af selvbudgettering.
Budgetaftalen med bilag er vedlagt som bilag. Nærmere beskrivelser af budgetforslaget kan ses af vedlagte bilag.
Økonomi
Hovedoversigt, bevillingsoversigt, takstoversigt og budgetdokumenter i
overensstemmelse med budgetaftalen foreligger som bilag til sagen.
Høring
Alle indkomne høringssvar fremgår som bilag. Dette gælder også for Ældrerådets- og
Handicaprådets høringssvar.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Sagens forløb
07/09/2025 Økonomiudvalget
Udvalget godkendte, at budgetaftalen er grundlaget for 1. behandlingen i Byrådet.
Forvaltningen tilretter dagsorden, bilag mv. i overensstemmelse med aftalen.
Beslutning
Økonomiudvalgets forslag til budget for 2026 – 2029 blev oversendt til Byrådets 2.
behandling den 6. oktober.
Christian Lynggaard Pedersen og Anders Møllegård deltog ikke i sagens behandling
(afbud).
Afbud: Anders Møllegård, Christian Lynggaard Pedersen
Præsentation
I henhold til budgetprocessen skal Byrådet 1. behandle budgettet for 2026-2029.
Forvaltningen indstiller
At Økonomiudvalgets forslag til budget for 2026-2029 bliver oversendt til 2. behandling i Byrådet d. 6.
oktober 2025. Budgetforslaget baseres på den budgetaftale der blev indgået d. 7. september 2025.
Budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af:
Uændret udskrivningsprocent på 25,8%
Uændret grundskyldspromillen på 6,8 ‰
Uændret udskrivningsprocent for kirkeskat på 0,900%
At der bliver valgt statsgaranti vedr. budgettering af skatter og tilskud.
Kilde: Middelfart Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 15. september 2025, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.