Besluttet 10. august, Økonomiudvalget, Middelfart
Godkendelse af udlejningsaftale for seniorbofællesskabet beliggende Provstindestien
Godkendt. Præsentation Boligforeningen Lillebælt er i færd med at opføre et seniorbofællesskab på Provstindestien i Middelfart.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Præsentation Boligforeningen Lillebælt er i færd med at opføre et seniorbofællesskab på Provstindestien i Middelfart. I den forbindelse er det aftalt, at der skal udarbejdes en udlejningsaftale for seniorbofællesskabet, da byggeriet rent teknisk er opført som familieboliger, og dermed er boligerne for alle.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Middelfart Byråd har tidligere givet tilsagn til Boligforeningen Lillebælt om at opføre 25
familieboliger mhp. at opføre et seniorbofællesskab.
Boligforeningen Lillebælt har nu fremsendt en udlejningsaftale til godkendelse.
Forudsætningen for at bo i et seniorbofællesskab er, at man skal være fyldt 55 år og ikke har
hjemmeboende børn.
Ved første gangs udlejning prioriteres efter opskrivningsancienniteten på ventelisten til det nye
seniorbofællesskab. Dog vil der være fortrinsret til 5 af lejemålene til beboere fra afd. 13.
Melfarparken samt dem fra 2. sal i blokke uden elevator, såfremt de opfylder alderskriteriet og
ikke har hjemmeboende børn. Da der i forbindelse med byggeriet af bofællesskabet ikke blev
muligt at opføre elevatorer, som først antaget.
Efterfølgende bliver hver anden ledig lejemål henholdsvis udlejet til
• 55-65 år - ledig bolig udlejes efter opskrivningsanciennitet på ventelisten
• anciennitet - ledig bolig udlejes til den interne venteliste, hvor ansøger bor i en af
Boligforeningen Lillebælt boligafdelinger og herefter den eksterne venteliste.
Udlejningsaftalen har været i høring hos Ældrerådet, hvor rådet mener, at det næsten vil blive
umuligt for ansøgere over 65 at få ledige boliger, hvis de ikke allerede bor i en af
boligforeningens afdelinger.
For at kunne leje en bolig er forudsætningen, at man skal være medlem af Boligforeningen
Lillebælt og være aktiv søgende på seniorbofællesskabets venteliste for at komme i
betragtning. Udlejningen sker så efter opskrivningsanciennitet, hvor hver anden ledigt lejemål
udlejes til en person mellem 55-65 år, og hvor anden ledigt lejemål sker efter
ventelisteprincipperne og ikke efter et alderskriterie, så her kommer det an på, hvor længe man
har været aktiv på ventelisten uanset alder, blot man er fyldt 55 år og medlem af
boligforeningen.
Jf. lovgivningen vedr. udlejning af almene familieboliger så skal udlejningen ske efter
ventelisteprincippet. Det vil sige, at boligen skal udlejes til den
boligsøgende, der i længst tid har været optaget på en venteliste, jf. lovens § 51, stk. 1, 1. pkt.,
og udlejningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Der skal i alle boligorganisationer være to
ventelister
- den almindelige venteliste (den eksterne venteliste), jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og
oprykningsventelisten (eller den interne venteliste), jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Formålet med oprykningsretten er at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af
boligorganisationens boliger. Eksempelvis giver bestemmelserne mulighed for, at ældre
beboere i store boliger, kan flytte i mindre boliger. Herved kan de pågældendes aktuelle
boligbehov imødekommes, samtidig med at der frigives store boliger til husstande med børn.
Årsagen til, at Boligforeningen Lillebælt ønsker indskrevet et kriterie vedr. 55-65 årige, er deres
erfaringer med "livet" i seniorbofællesskaber om muligheden for i højere grad at bevare et aktivt
fællesskab gennem en hensigtsmæssig aldersspredning i stedet for kun at tildele boliger efter
anciennitet.
Det samme alderskriterie gør sig gældende i Middelfart Kommunes øvrige
seniorbofællesskaber.
Høring
Udlejningsaftale er sendt til høring hos ældrerådet. Ældrerådets høringssvar er vedhæftet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan:
Økonomiudvalget 10. august 2026
Beslutning
Godkendt.
Præsentation
Boligforeningen Lillebælt er i færd med at opføre et seniorbofællesskab på Provstindestien i
Middelfart. I den forbindelse er det aftalt, at der skal udarbejdes en udlejningsaftale for
seniorbofællesskabet, da byggeriet rent teknisk er opført som familieboliger, og dermed er
boligerne for alle.
Forvaltningen indstiller
at vedhæftede udlejningsaftale bliver godkendt
at førstegangsudlejningen til seniorbofællesskabet sker efter opskrivningsanciennitet, dog
prioriteres der 5 boliger til Melfarparken
herefter sker udlejningen af ledige lejemål således, at hver anden gang prioriteres
boligerne efter
- 55-65 år - ledig bolig udlejes efter opskrivningsanciennitet på ventelisten
- anciennitet - ledig bolig udlejes til den interne venteliste, hvor ansøger bor i
en af Boligforeningen Lillebælts afdelinger og herefter den eksterne venteliste.
Kilde: Middelfart Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.