Besluttet 7. oktober, Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Middelfart
Ny resultatopfølgningsmodel på beskæftigelsesområdet
Orienteringen taget til efterretning. Karis Riishede deltog ikke i sagens behandling (afbud). Præsentation Som en del af reform af beskæftigelsesindsatsen (aftale indgået april 2025) får kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge og prioritere beskæftigelsesindsatsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning. Præsentation Som en del af reform af beskæftigelsesindsatsen (aftale indgået april 2025) får kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge og prioritere beskæftigelsesindsatsen. Det skærpede tilsyn, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) holdt øje med om den enkelte kommune gav ledige og sygemeldte borgere fik det rigtige antal samtaler og tilbud, er blevet afskaffet, og rammerne for en ny resultatopfølgningsmodel er på plads.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Den forhenværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik sammen
med Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre Aftale om
reform af beskæftigelsesindsatsen i april 2025. Som en del af reformen bliver lovgivningen forenklet, det
skærpede tilsyn er afskaffet, og i stedet skal der fokus på om indsatsen skaber resultater for borgere og
virksomheder. Rammerne for en ny resultatopfølgningsmodel er faldet på plads, og den forventes udmøntet fra den
1. januar 2027. I den nye resultatopfølgning kommer der derfor i endnu højere grad fokus på, hvordan det lykkes
kommuner og a-kasser at hjælpe borgere og medlemmer i job eller uddannelse.
Der kommer seks målinger i resultatopfølgningen. De skal tegne et samlet billede af kommunernes resultater:
1. Afgang til job og uddannelse
2. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarked
3. Andel der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser
4. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
5. Borgertilfredshed
6. Virksomhedstilfredshed
STAR har for nylig offentliggjort data vedr. de første tre målinger, og i november offentliggøres målingen
vedrørende varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsamling af besvarelser vedr. tilfredsheden hos borgere og
virksomheder igangsættes fra januar 2027 og målinger for borger og virksomhedstilfredshed vil være tilgængelige
fra foråret 2028, når data for det første hele år er tilgængelig.
Vedhæftet er en oversigt over de første Middelfart-data samt landsgennemsnittet.
Målingerne kommer ikke til at stå alene. Som en del af den nye opfølgning vil STAR hvert
andet år invitere kommunerne til et fast møde på direktionsniveau. Omdrejningspunktet for
mødet vil være dialog om de lokale resultater og erfaringer med, hvad der virker i praksis.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Karis Riishede deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Præsentation
Som en del af reform af beskæftigelsesindsatsen (aftale indgået april 2025) får kommunerne
større frihed til selv at tilrettelægge og prioritere beskæftigelsesindsatsen. Det skærpede tilsyn,
hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) holdt øje med om den enkelte
kommune gav ledige og sygemeldte borgere fik det rigtige antal samtaler og tilbud, er blevet
afskaffet, og rammerne for en ny resultatopfølgningsmodel er på plads. Udvalget får en
orientering om modellen og et indblik i de første tal.
Forvaltningen indstiller
At orienteringen tages til efterretning.
Kilde: Middelfart Kommune, Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.