Middelfart
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Middelfart

Ny fordelingsnøgle til fordeling af personer omfattet af særloven om fordrevne fra Ukraine

Orienteringen taget til efterretning. Karis Riishede deltog ikke i sagens behandling (afbud). Præsentation Udlændingestyrelsen har meddelt kommunerne, at der sker en ændring i den måde, hvorpå de forholdsmæssige kommunetal for fordeling af personer, der er fordrevne fra Ukraine, beregnes.

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Middelfart Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning. Præsentation Udlændingestyrelsen har meddelt kommunerne, at der sker en ændring i den måde, hvorpå de forholdsmæssige kommunetal for fordeling af personer, der er fordrevne fra Ukraine, beregnes. Fremover vil store kommuner skulle modtage et antal og en andel baseret på deres indbyggertal, og for mindre kommuner vil fordelingen ske efter samme princip som for flygtninge, hvor der tages hensyn til antallet af ikke-vestlige indvandrere, der allerede bor i kommunen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udlændingestyrelsen har den 18. september 2026 orienteret landets kommuner om,
at Udlændinge- og integrationsministeren har besluttet, at der skal korrigeres i den måde,
hvorpå de forholdsmæssige kommunetal beregnes.
Ved den kommende ændring fastholdes fordelingen for de store kommuner (over 100.000 indbyggere), som også
fremover vil få tildelt et antal fordrevne efter deres indbyggertal. For øvrige kommuner (under 100.000 indbyggere)
vil fordelingen ske efter samme princip som for flygtninge, hvor der tages hensyn til antallet af ikke-vestlige
indvandrere, der allerede bor i kommunen.
Fordelingen vil fremover blive foretaget med udgangspunkt i 5.000 personer ad gangen mod 10.000 personer ad
gangen i dag.
De forholdsmæssige (og foreløbige) kommunetal efter den nye beregningsmodel fremgår af vedlagte bilag. Heraf
fremgår, at Middelfart Kommune jf. den nuværende fordelingsnøgle/ beregningsmodel baseret på indbyggertal skal
modtage 34 personer fordrevne fra Ukraine, hver gang 5.000 personer skal fordeles kommunerne imellem. Når den
nye model, som fordeler personer dels efter indbyggertal, dels efter antallet af ikke-vestlige indvandrere afhængig af
kommunens størrelse, træder i kraft, skal Middelfart Kommune modtage 43 personer. Den nye fordelingsnøgle
medfører dermed, at Middelfart Kommune skal modtage forholdsvis flere fordrevne personer fra Ukraine.

Økonomi

Ingen.

Høring
Ingen da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.
Karis Riishede deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Præsentation
Udlændingestyrelsen har meddelt kommunerne, at der sker en ændring i den måde, hvorpå de
forholdsmæssige kommunetal for fordeling af personer, der er fordrevne fra Ukraine, beregnes.
Fremover vil store kommuner skulle modtage et antal og en andel baseret på deres
indbyggertal, og for mindre kommuner vil fordelingen ske efter samme princip som for
flygtninge, hvor der tages hensyn til antallet af ikke-vestlige indvandrere, der allerede bor i
kommunen. Med den nye model vil Middelfart Kommune fremover skulle modtage flere
personer fordrevne fra Ukraine.

Forvaltningen indstiller
At orienteringen tages til efterretning.

Kilde: Middelfart Kommune, Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.