Middelfart
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Klima- Natur og Genbrugsudvalget, Middelfart

Godkendelse af projektforslag - Individuel forsyning af Båring-Asperup

Godkendt Lasse Schmücker og Mads Emil Møller deltog ikke i behandlingen af sagen (afbud).

Kort fortalt

Hvem
Klima- Natur og Genbrugsudvalget, Middelfart Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt Præsentation Middelfart Kommune har den 31. august 2026 modtaget et projektforslag fra Middelfart Fjernvarme om, at det oprindeligt planlagte fjernvarmeområde i Båring-Asperup (den mindre, tidligere godkendte del med ca. 373 ejendomme) opgives, og at ejendommene i området i stedet overgår til individuel opvarmning, f.eks. varmepumper.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Projektforslaget indebærer, at det tidligere godkendte fjernvarmeforsyningsområde aflyses,
herunder den planlagte transmissionsledning, distributionsnet og stikledninger. I stedet overgår
de berørte ca. 373 ejendomme til individuel opvarmning.
Beregninger viser, at individuel opvarmning samlet set vil være billigere for samfundet end
fjernvarme i dette område – en besparelse på ca. 11,5 mio. kr. over 20 år sammenlignet med
fjernvarme. Beregningen holder også, hvis forudsætningerne ændrer sig undervejs (jf.
følsomhedsanalysen).

Økonomi

Ikke relevant, da der ikke er udgifter ved godkendelsen.

Høring
Projektforslaget har været i høring i 4 uger, fra 1. til 29. september 2026, hos VORES ELNET
A/S og Middelfart Kommune, som begge er part i sagen. Ingen af parterne havde

bemærkninger.

Klima & bæredygtighed
Individuel opvarmning, f.eks. med varmepumper, vurderes aktuelt at give en lavere CO2udledning end fortsat fjernvarme i området – en reduktion på knap 80%. Beregningen er dog et
øjebliksbillede: Både elproduktionens og fjernvarmeproduktionens CO2e-udledning forventes
at falde markant frem mod 2050, i takt med at fjernvarmesektoren elektrificeres og elproduktionen på landsplan øges i mængde af vedvarende kilder. En vurdering baseret alene
på nutidens emissionsfaktorer kan derfor ikke stå alene som grundlag for en beslutning om
fjernvarmeudrulning.

Beslutning

Godkendt
Lasse Schmücker og Mads Emil Møller deltog ikke i behandlingen af sagen (afbud).

Afbud: Mads Emil Møller, Lasse Schmücker

Præsentation
Middelfart Kommune har den 31. august 2026 modtaget et projektforslag fra Middelfart
Fjernvarme om, at det oprindeligt planlagte fjernvarmeområde i Båring-Asperup (den mindre,
tidligere godkendte del med ca. 373 ejendomme) opgives, og at ejendommene i området i
stedet overgår til individuel opvarmning, f.eks. varmepumper.
Baggrunden er, at en revurdering af projektets økonomi i august 2026 viste, at fjernvarme ikke
længere var den bedste løsning for dette område, bl.a. fordi færre ejendomme end forventet
har vist interesse for at blive tilsluttet.

Forvaltningen indstiller
At udvalget godkender projektforslaget.

Kilde: Middelfart Kommune, Klima- Natur og Genbrugsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.