På dagsordenen 27. oktober, Økonomiudvalget, Middelfart
Godkendelse af ændring af skoledistrikt for bydelen Trådværket
Byrådet vedtog 4. december 2023 en udviklingsplan for 'Fremtidens havn Trådværket', der omdanner arealet ved Trafikhavnen til et nyt grønt bykvarter.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog 4. december 2023 en udviklingsplan for 'Fremtidens havn Trådværket', der omdanner arealet ved
Trafikhavnen til et nyt grønt bykvarter.
Middelfart Kommunes befolkningsprognose for 2026-2038 forudsætter, at der opføres 390 etageboliger med
indflytning løbende fra 2029 til 2037 i Trådværkets byområde. Befolkningssammensætningen i Trådværkets
byområde afspejler at byggeriet er etageboliger. I 2030 forventes 5 børn i alderen 6-16 år. Antallet stiger i de
efterfølgende år, og i 2038 er skønnet antal i aldersgruppen 55 børn, jf. befolkningsprognose 2026.
Forslag om ændring af skoledistrikt for byområdet Trådværket med virkning fra 2027
Trådværket tilhører i dag skoledistriktet for Østre Skole. Forventningen er, at elevtallet på Østre Skole stiger støt fra
228 elever i 2026 til 369 elever i 2038, jf. befolkningsprognose 2026. Stigningen skyldes især udbygning af
boligområdet omkring Falstervej-kvarteret.
Middelfarts anden byskole - Vestre Skole - er i dag ét-sporet. Forventningen er, at Vestre Skoles elevtal stiger i
mindre grad fra 238 elever i 2026 til 248 elever i 2038, jf. befolkningsprognose 2026. Antallet af klasser på Vestre
Skole skønnes at variere mellem 11 til 12 klasser i 2026 til 2035, hvorefter klasseantallet falder til 10 klasser frem
mod 2038. Skolens gennemsnitlige klassekvotient skønnes at variere mellem 20,3 og 25,1 elever pr. klasse i 2026
til 2038. Forventningen er at skolens gennemsnitlige klassekvotient øges i mindre grad fra 2029 til 2032, for at stige
til 25,1 elever i 2035.
For at sikre en mere ligelig fordeling af elevtallet på tværs af de to byskoler foreslår forvaltningen, at skoledistriktet
for Trådværket ændres fra Østre Skoles distrikt til Vestre skoledistrikt. Flytning af Trådværket til Vestre Skoles
distrikt giver mulighed for udnyttelse af begge skolers kapacitet sker bedst muligt set i lyset af det stigende elevtal i
Østre Skoles distrikt fremover.
Udviklingen i forventet elevtal i Østre Skoles distrikt og Vestre Skoles distrikt, jf.
befolkningsprognose 2026, er vedlagt i bilag.
Økonomi
Ændring af skoledistrikt for Trådværket forventes ikke at have økonomisk betydning på
kort sigt, men over tid kan det blive nødvendigt at oprette ekstra klasser ved
klassedannelsen, men det er endnu uvist.
Høring
Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler, jf. folkeskoleloven §40, stk 2, punkt 3.
Forslag om ændring af skoledistrikt for bydelen Trådværket har været i høring hos skolebestyrelserne ved Vestre
Skole og Østre Skole i perioden 8. til 29. september 2026. Høringssvar er vedlagt i bilag.
Høringen viser, at skolebestyrelserne på Vestre Skole er positive for forslaget. Østre Skoles bestyrelse bakker også
op om ændringen af skoledistriktet, men har øje for skolens befolkningsgrundlag, da de ønsker at forblive en
tosporet skole.
Forvaltningen indstiller på den baggrund, at Byrådet godkender forslag til ændring af skoledistrikt for bydelen
Trådværket.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 19. oktober 2026
Økonomiudvalget den 27. oktober 2026
Byrådet den 2. november 2026
Sagens forløb
19/10/2026 Skoleudvalget
Skoleudvalget bakker ikke op om ændringsforslaget i indstillingen.
Bemærkningen fra SF: Der er lavet prognoser ud fra de tekniske prognoser, som er til rådighed
nu og dermed til enhver tid kan tages stilling til.
Der stilles et ændringsforslag.
For stemte:
Mads Brodersen (F) og Anja Reilev (A).
Imod stemte:
Jonas Rene Jensen (Æ), Majken Andersen (I) og Line Thingberg (V)
Kilde: Middelfart Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.