På dagsordenen 27. oktober, Økonomiudvalget, Middelfart
Ny byrådsindsats - Attraktive boligmiljøer i hele kommunen
Byrådet har vedtaget visionen "Plads til at vokse, rum til at leve" samt fire-årige politiske mål. Byrådet sætter nu nye byrådsindsatser i gang, der tager udgangspunkt i den nye vision og de nye politiske mål.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet har vedtaget visionen "Plads til at vokse, rum til at leve" samt fire-årige politiske mål.
Byrådet sætter nu nye byrådsindsatser i gang, der tager udgangspunkt i den nye vision og de
nye politiske mål.
Byrådsindsatser beskriver konkrete tiltag, projekter og handlinger inden for et givent område.
Det er de konkrete indsatser, der omsætter politik til handling og bringer os tættere på at
realisere visionen. Indsatser i denne sammenhæng er kendetegnet ved:
At have stort politisk fokus og involvering af hele byrådet,
i særlig grad at medvirke til at realisere vision inden for dens fire kerneprioriteter, og
i særlig grad at opfylde politiske mål for perioden.
Indsatser er desuden borgerrettet/udadvendt, og indebærer altid involvering af borgere,
virksomheder, foreninger og/eller andre.
Det er altid Byrådet, der igangsætter en byrådsindsats, og i den forbindelse tager Byrådet
stilling til, hvilken politisk forankring indsatsen skal have og hvilke interessenter, der skal
inddrages og hvordan.
Der er ud fra visionens 4 kerneprioriteter og Vejen dertil lavet nogle bud på nye
byrådsindsatser. En af dem er: "Attraktive boligmiljøer i hele kommunen", og der er på
baggrund af drøftelsen på byrådstemamøde d. 14. september 2026 lavet et kommissorium for
byrådsindsatsen.
Alle borgere i Middelfart Kommune skal have mulighed for at finde en bolig, der passer til deres
behov og livssituation. Det er vigtigt, fordi et varieret boligudbud understøtter bosætning,
stærke lokalsamfund og mulighed for at blive boende i kommunen gennem hele livet. Samtidig
er attraktive boligmuligheder en væsentlig forudsætning for at tiltrække nye borgere, særligt
børnefamilier, og styrke kommunens udvikling og vækst.
Indsatsen skal derfor skabe et solidt vidensgrundlag for den fremtidige boligudvikling i hele
kommunen. Gennem kortlægning af boligudbud, boligbehov, efterspørgsel og flyttemønstre
skal der skabes overblik over, hvor der er behov for nye boligmuligheder, og hvilke boligtyper
der efterspørges i de enkelte byer og lokalsamfund.
På baggrund af denne viden arbejdes der målrettet med at fremme eksisterende boligprojekter,
udvikle nye boligmuligheder og understøtte et varieret boligudbud til alle aldersgrupper.
Indsatsen skal samtidig bidrage til at synliggøre kommunens boligmuligheder og styrke
markedsføring af bolig- og byggemuligheder i hele kommunen.
Kommissorium for byrådsindsatsen er vedlagt.
Økonomi
Ingen.
Høring
Der vil i arbejdet med byrådsindsatsen blive involveret relevante interessenter.
Klima & bæredygtighed
Indsatsen skal understøtte en bæredygtig boligudvikling i hele kommunen ved at fremme et varieret
boligudbud, der gør det muligt for borgerne at finde en bolig, der matcher deres behov gennem hele
livet. Samtidig vil der være fokus på flyttekæder, fortætning og omdannelse af områder, hvilket understøtter
en mere ressourceeffektiv udvikling og styrker den langsigtede bæredygtighed i kommunens byer og
lokalsamfund.
Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 27. oktober 2026
Byrådet den 2. november 2026
Kilde: Middelfart Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.