Besluttet 2. november, Byrådet, Middelfart
Stribs blå fællesskab - en helhedsplan for kyst, natur og fælleskab
Godkendt. Præsentation Byrådet skal tage stilling til den færdige helhedsplan for området syd for Strib Havn, Stribs Blå Fællesskab – en helhedsplan for kyst, natur og fællesskab.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Præsentation Byrådet skal tage stilling til den færdige helhedsplan for området syd for Strib Havn, Stribs Blå Fællesskab – en helhedsplan for kyst, natur og fællesskab. Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med lokale aktører og interessenter og skal fungere som et strategisk bindeled mellem de nuværende forhold og den langsigtede vision for udviklingen af Strib Ny Havn og Fællesskaber. Forvaltningen indstiller At Stribs Blå Fællesskab – en helhedsplan for kyst, natur og fællesskab bliver godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Formålet med planen er at skabe en fælles retning for områdets udvikling i de kommende år gennem konkrete
initiativer på kort og mellemlangt sigt. Planen skal samtidig sikre, at udviklingen kan ske gradvist og i takt med de
muligheder, behov og finansieringsmuligheder, der opstår.
Arbejdet er gennemført med omfattende inddragelse af områdets aktører, herunder blandt andet Strib Ro- og
Kajakklub, foreningen Strib Ny Havn, Strib Havn A.M.B.A., Strib Lokaludvalg, borgergruppen Livet i
Vandkanten, grundejerforeninger, erhvervsaktører og Naturpark Lillebælt.
Gennem interviews, workshops og fælles drøftelser er der skabt en fælles forståelse af områdets muligheder og
udviklingsretning.
Helhedsplanen bygger på fem overordnede målsætninger:
At skabe et fælles samlingssted for borgere og besøgende.
At styrke fællesskaber på tværs af aktører og aktiviteter.
At gøre området mere tilgængeligt for alle.
At styrke Stribs identitet som en by ved vandet.
At udvikle og forbedre naturkvaliteten i området.
Planen peger på en række konkrete indsatser, herunder etablering af et centralt samlingssted, forbedrede
adgangsforhold til kysten, et fleksibelt masteskur til fælles aktiviteter, udvikling af bro- og vandaktiviteter samt en
målrettet naturindsats på strandengen. Samtidig lægges der vægt på, at udviklingen sker gennem pilotprojekter,
tværgående arbejdsgrupper og fælles aktiviteter, før der investeres i større permanente anlæg.
Helhedsplanen er samtidig afstemt med områdets planmæssige og naturmæssige bindinger, herunder
strandbeskyttelseslinjen, naturbeskyttelseslovens § 3-bestemmelser og hensynet til de eksisterende naturværdier.
Planen udgør dermed et strategisk grundlag for den videre udvikling af området og for kommende samarbejder,
fondsansøgninger og konkrete projekter.
Hvidbog og partsindlæg
Undervejs i arbejdet med planen har Middelfart Kommune modtaget to partsindlæg. Essensen af dise er samlet i
en hvidbog med forvaltningens bemærkninger. Partsindlæg og hvidbog fremgår om bilag.
Økonomi
Realisering af initiativerne vil kræve særskilte beslutninger, myndighedsbehandling, finansiering og
eventuelle fondsansøgninger.
Høring
Middelfart Kommune er ikke forpligtet til dette.
Klima & bæredygtighed
Planen har et indirekte klimabidrag:
Udvikling af rekreative områder tæt på byen kan understøtte lokale fritidsaktiviteter og reducere behovet for transport til
andre destinationer.
Den gradvise udvikling gennem pilotprojekter kan mindske risikoen for unødige anlægsinvesteringer og ressourceforbrug.
Naturforbedringer kan på længere sigt øge områdets robusthed over for klimaforandringer, afhængigt af hvordan projekterne
konkret udformes.
Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 27. oktober 2026
Byrådet den 2. november 2026
Sagens forløb
27/10/2026 Økonomiudvalget
Økonomiudvalget indstiller til godkendelse.
Linda Johnsen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Afbud: Linda Johnsen
Beslutning
Godkendt.
Præsentation
Byrådet skal tage stilling til den færdige helhedsplan for området syd for Strib Havn, Stribs Blå Fællesskab – en
helhedsplan for kyst, natur og fællesskab. Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med lokale aktører og
interessenter og skal fungere som et strategisk bindeled mellem de nuværende forhold og den langsigtede vision
for udviklingen af Strib Ny Havn og Fællesskaber.
Forvaltningen indstiller
At Stribs Blå Fællesskab – en helhedsplan for kyst, natur og fællesskab bliver godkendt
Kilde: Middelfart Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.