Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Udvalget for Børn, Kultur og Turisme, Morsø

Status på projekt Matematik-forstærkeren

Matematik-forstærkeren er et treårigt udviklingsprojekt som løber i skoleåret 2025/2026, 2026/2027 samt 2027/2028. De involverede skoler i projektet er Dueholmsskolen, Midtmors Skole, Sydmors Skole og M.C. Holms Skole. Projektet gennemføres med støtte fra Egmont Fonden.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Børn, Kultur og Turisme, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Orienteringen tages til efterretning.
Projektlederen deltager i mødet for Udvalget for Børn, Kultur og Turisme kl. 14.30 og
præsenterer foreløbige resultater.

Behandling
Direktionen (15. juni. 2026)
Udvalget for Børn, Kultur og Turisme (12. august 2026)

Sagsfremstilling

Projektets første år har i høj grad haft karakter af faglig opbygning og organisering. Det
seneste halve år har særligt været præget af kompetenceudvikling, styrkelse af vejlederrollen
og udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger.
Alle matematiklærere og pædagoger har i foråret 2026 deltaget i et fælles
kompetenceudviklingsforløb med fokus på blandt andet det tænkende klasserum,
regnestrategier og inddragende undervisning. Forløbet har bidraget til at etablere et fælles

fagligt sprog og en fælles forståelse af god matematikundervisning på tværs af Morsø
Kommunes folkeskoler. På skolerne har kompetenceudviklingen betydet en større grad af
varierede og elevaktiverende arbejdsformer, hvilket er centralt i arbejdet med elever i
matematikvanskeligheder.
Status efter første projektår viser et solidt fagligt afsæt, herunder etablering af et fælles
didaktisk fundament, en styrket vejlederfunktion og begyndende ændringer i
undervisningspraksis.
Indsatsområdet om øget forældreinddragelse kommer til udtryk ved matematikvejledernes
tilstedeværelse på forældremøder, matematikcafeer hvor både forældre og elever inviteres til
legende matematik samt snakke om hvordan matematikundervisningen har udviklet sig, og
hvordan forældre kan hjælpe deres børn med matematikken. I det kommende projektår er der
på alle skoler planlagt flere aktiviteter som på forskellige måder sætter fokus på matematikken
og forældrenes understøttelse af dette.
Projektets andet år vil have et tydeligt implementerings- og praksisfokus i forhold til at omsætte
didaktiske værktøjer til daglig undervisning, styrke samarbejdet mellem matematiklærere og
pædagoger samt fokus på forankringen af de nye tiltag, således at de indgår som en naturlig
del af den daglige drift på skolerne.

Retsgrundlag
Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser
Økonomiafdelingen har intet at bemærke.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Intet at bemærke.

Behandling i Direktionen 15. juni 2026

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Børn, Kultur og Turisme, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.