Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 22. september, Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Morsø

Ankestatistik 1. halvår 2026 på beskæftigelses- og socialområdet i Morsø Kommune

Ankestyrelsen fremsender hvert halve og hele år en statistik over antal ankesager på social- og beskæftigelsesområdet. Af statistikken fremgår det, hvor mange sager der under de respektive lovområder er realitetsbehandlet, stadfæstet, ændrede/ophævede, hjemviste og afviste.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Morsø Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Orientering om ankesager på beskæftigelses- og socialområdet for 1. halvår 2026 tages
til efterretning.

Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse (22. september 2026)
Udvalget for Børn, Kultur og Turisme (23. september 2026)

Sagsfremstilling

Morsø Kommune har inden for social- og beskæftigelsesområdet i første halvår 2026 fået
behandlet i alt 44 sager, heraf er:
31 sager stadfæstet,
2 sager er ændret/ophævet og
11 sager er hjemvist.
2 afviste sager - disse indgår ikke i statistikken.
Morsø Kommune har forholdsvis få ankesager, og i den forbindelse kan den procentvise
omgørelses-/hjemvisningsprocent umiddelbart virke høj - hvis der eksempelvis er en
enkelt ankesag indenfor et specifikt lovområder som er hjemvist, vil denne sag udgøre 100% i
hjemvisningsprocent indenfor det berørte lovområder.
Det bemærkes, at Morsø Kommune i oktober 2022 godkendte en handleplan vedrørende
ankesager hvoraf bl.a. fremgår, at der i forbindelse med omgørelse eller hjemvisning af
ankesager foretages en revurdering, med inddragelse af relevante juridiske eller socialfaglige
personer, af sagen som efterfølgende enten kan afføde en ny afgørelse eller en fastholdelse af
afgørelsen. Hvis den modtagne klage fastholdes, sendes sagen til fornyet afgørelse i
Ankestyrelsen - hvilket ligeledes kan give et andet statistisk resultat, idet én sag kan blive
registreret som 2 eller flere sager i Ankestyrelsen afhængigt af hvor mange lovområder
ankesagen vedrører (de enkelte ankesager registreres ud fra de enkelte lovområder).
Ved gennemgang af hele ankestatistikken vil den procentvise fordeling på sagstyperne
umiddelbart være højere end den faktiske procentfordeling, når der medregnes den
efterfølgende genbehandling og afgørelse i sagerne.

Ankestyrelsen benytter følgende afgørelsestyper på sagerne:
Realitetsbehandlede sager
Hjemviste, ændrede/ophævede og stadfæstede sager (her tæller de afviste sager ikke med).
Stadfæstede sager
Ankestyrelsen er enig i førsteinstansens afgørelse.
Hjemvisning
Ankestyrelsen sender sagen tilbage til førsteinstansen, og de skal behandle sagen igen.
Førsteinstansen skal inddrage de forhold, som Ankestyrelsen har peget på i hjemvisningen og
træffe en ny afgørelse i sagen. Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, betyder det, at
førsteinstansens oprindelige afgørelse er ugyldig og at Ankestyrelsen derfor med
hjemvisningen ophæver førsteinstansens oprindelige afgørelse. Det sker, fordi afgørelsen lider
af fejl eller mangler. Forvaltningsretligt betyder ugyldighed, at afgørelsen ikke får retsvirkning
efter sit indhold.
Ændrede sager
Ankestyrelsen har vurderet, at afgørelsen skal have et andet resultat. Når Ankestyrelsen har
ændret førsteinstansens afgørelse, betyder det, at Ankestyrelsen har bestemt et andet resultat,
end det som førsteinstansen oprindeligt var kommet frem til. Ændringen kan blandt andet
skyldes, at den oprindelige afgørelse var forkert, eller at Ankestyrelsen har modtaget nye
oplysninger, som førsteinstansen ikke havde adgang til, da de traf afgørelsen.
Ophævede sager
Ankestyrelsen har vurderet, at afgørelsen er forkert. Når Ankestyrelsen ophæver en afgørelse,
betyder det, at førsteinstansens oprindelige afgørelse er ugyldig, og at Ankestyrelsen derfor
med ophævelsen fastslår, at afgørelsen ikke gælder og at borgeren skal stilles, som om
afgørelsen ikke er truffet. Det sker, fordi afgørelsen lider af fejl eller mangler. Forvaltningsretligt
betyder ugyldighed, at afgørelsen ikke får retsvirkning efter sit indhold.
Afviste sager
Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for
sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente
myndighed og derfor sender klagen videre til en anden instans.
For mange kommuners vedkommende kan der være ret få sager inden for de enkelte
lovområder, og omgørelsesprocenten kan derfor være baseret på få behandlede sager.

Retsgrundlag
Morsø Kommune har bl.a. fået behandlet ankesager indenfor følgende lovområder:
Aktivloven
Barnets lov
Dagtilbudsloven

Love om aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om social pension
Serviceloven
Sygedagpengeloven.

Økonomiske konsekvenser
Intet at bemærke.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Intet at bemærke.

Behandling i Direktionen 7. september 2026

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.