Besluttet 3. august, Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved
Orientering om status for brobyggere og samlingshuse
Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (til efterretning), 03.08.2026 Udvalget får i denne sag en status for brobyggerne og arbejdet med samlingshuse, der udgør udmøntningen at budgetmidlerne fra 2025 til forebyggelse af ensomhed og aktiviteter.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 3. august 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 03.08.2026 Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Socialudvalget godkendte 2. juni 2025 planen for udmøntning af budgetmidler til at styrke aktivitetscentre, daghjem og
samarbejde med civilsamfund. Der er nedsat en styregruppe på tværs af ældre- og sundhedsområdet samt med
repræsentation fra Ældrerådet.
Brobyggere
Ældreområdet ansatte 3 brobyggere pr 1. oktober 2025. Status bygger dermed på det første halve års arbejde.
Brobyggernes arbejde skal være med til at forebygge ensomhed og udvikle muligheder for, at endnu flere ældre kan
indgå i fællesskaber eller selv være med til at lave fællesskaber. Ensomhed medfører risiko for det mentale og fysiske
helbred, og Brobyggernes arbejde kan dermed også være med til at forebygge eller udskyde behovet for hjælp og pleje.
1:1 brobygning og borgersamtaler: Brobyggerne har individuelle samtaler med borgere, der fx bliver henvist fra
hjemmeplejen, visitator, demensspecialister, Handicap og psykiatri, kostspecialist, pårørende, Frivilligcenter Næstved,
lægehus, Næstved Sygehus eller på baggrund af synlighed til arrangementer. Indtil videre har brobyggerne haft
individuelle samtaler med omkring 36 borgere i forløb og 7 enkeltstående henvendelser/enkeltstående vejledninger.
Opsøgende arbejde, synlighed og samarbejde: Da brobyggerne er en ny funktion, er der brugt tid påkommunikation for
at udbrede kendskabet såvel internt i kommunen som eksternt. Brobyggerne opsøger desuden samarbejdsmuligheder
både internt i kommunen med fx Sundhedscenteret, som står for den forebyggende indsats jf. Ældreloven, men også
med civilsamfund, frivillige m.fl.
Aktiviteter: Brobyggerne har bistået til afholdelse af valg til Aktivitetsudvalgene (nu: Fællesskabs- og Trivselsudvalget),
lavet opfølgende arbejde på workshops om måltidsfællesskaber på Bakkegården og i Fugleparken, samt har afholdt et
jule-vej-arrangement for borgere et mindre område med ældreboliger i Fuglebjerg. Brobyggerne deltager desuden med
stande, oplæg, rådgivning og lignende på forskellige arrangementer.
Samlingshuse: Brobyggerne har i maj igangsat processen med at med at skabe en fælles vision, husorden og visuel
identitet for kommunens aktivitetscentre, der fremadrettet vil hedde Samlingshuse.
Den første lokation for et samlingshus, bliver "Samlingshuset Farimagsvej" på Munkebo. Der er afholdt kick-off med
omkring 48 deltagende. Invitationen til kickoff blev sendt ud til relevante foreninger samt lokalbefolkning omkring
Munkebo. Der er deltagende fra Kickoff, der arbejder videre med 7 ideer, der kom frem til arrangementet. Desuden har
nogle tilkendegivet, at de ønsker at indgå og bidrage i huset på forskellig vis.
Udvalget vil i efteråret få en temadrøftelse om aktiviteter og frivillige i efteråret med deltagelse af Brobyggerne.
Økonomi
Administrationen har ingen bemærkninger.
Ældre- og Omsorgsudvalget 03.08.2026
Beslutning
Ældre- og Omsorgsudvalget, 03.08.2026
Til efterretning.
Kilde: Næstved Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 3. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.