Besluttet 10. august, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved
Orientering om sundhedsplejen
Politisk behandling Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget (til efterretning), 10.08.2026 På mødet orienteres udvalget om Sundhedsplejens organisering, opgaver, målgrupper, indsatser og aktuelle udviklingsområder af lederen af Forebyggelse og koordinator i Sundhedsplejen.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 10.08.2026 Til efterretning. Præsentationen tilknyttes referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Med denne sag beskrives den kommunale sundhedsplejes ansvar og opgaver.
Sundhedsplejen er primært kendt fra barselsbesøg og vejledning til nybagte forældre. Sundhedsplejen er meget mere
hvilket fremlægges med denne sag og ved oplægget på udvalgets møde.
Sundhedsplejen er en lovpligtig forebyggende indsats efter Sundhedslovens §§120-126 og særligt §121, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt
funktionsundersøgelser ved sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.
Sundhedsplejen arbejder med en tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats fra graviditeten og frem til barnet
forlader grundskolen. Indsatsen omfatter både generelle tilbud til alle familier og målrettede indsatser til børn og familier
med særlige behov.
Indsatserne tilrettelægges med afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
– lovbestemte rammer” samt de faglige anbefalinger ”Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge og deres
forældre”. Vejledningerne beskriver de lovgivningsmæssige rammer og de faglige anbefalinger for sundhedsplejens
arbejde, herunder tidlig opsporing, differentierede indsatser, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde.
Sundhedsstyrelsen anbefaler samtidig, at kommunerne arbejder målrettet med tidlig indsats og med at reducere ulighed
i sundhed gennem differentierede tilbud til børn og familier afhængigt af behov og trivsel.
Sundhedsplejens kerneopgaver:
Barsels- og spædbørnsbesøg i hjemmet
Sundhedsvejledning til småbørnsfamilier
Skolesundhedspleje og trivselsarbejde på skolerne
Samarbejde med dagtilbud og skoler om tidlig opsporing og tværfaglig indsats
Vejledning om mental sundhed, søvn, kost, bevægelse og digital trivsel
• Støtte til sårbare familier og børn i mistrivsel
• Tværfagligt samarbejde med almen praksis, jordemødre, dagtilbud, skoler og sociale indsatser
Sundhedsplejen indgår i et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens fagområder. Indsatserne koordineres
med blandt andet dagtilbud og skoler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Center for Børn og Unge,
sundhedscenteret, almen praksis og sygehusvæsen samt civilsamfund og frivillige aktører. Formålet er at skabe
sammenhængende forløb for børn og familier og sikre tidlig støtte tæt på barnets hverdagsliv.
Sundhedsplejen udgør en væsentlig del af kommunens samlede forebyggelsesindsats overfor børn, unge og familier.
En tidlig og helhedsorienteret indsats kan bidrage til bedre trivsel, stærkere fællesskaber og forebyggelse af mere
indgribende foranstaltninger senere i barnets liv. Sundhedsplejen har samtidig en særlig position, fordi indsatsen møder
stort set alle børn og familier tidligt i livet og dermed har gode muligheder for både universel forebyggelse og tidlig
opsporing af begyndende mistrivsel.
På mødet orienteres udvalget om Sundhedsplejens organisering, opgaver, målgrupper, indsatser og aktuelle
udviklingsområder af leder af Forebyggelse og koordinator i Sundhedsplejen.
Økonomi
Administrationen har ingen bemærkninger.
Beslutning
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 10.08.2026
Fraværende: Stine Søgaard Normann (B)
Til efterretning.
Præsentationen tilknyttes referatet.
Bilag
- Præsentation - Sundhedsplejen, BSUU 10/8 2026
- Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget 10.08.2026
Kilde: Næstved Kommune, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.