Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 10. august, Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Næstved

Drøftelse af scenarier for arbejdet med talent- og eliteidræt i Næstved Kommune

Politisk behandling Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget (drøfter), 08.06.2026 Udvalget får fremlagt analysen af talent- og elitearbejdet i otte udvalgte idrætter i Næstved Kommune fra april 2026.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 08.06.2026 Drøftet og genoptages til behandling på kommende møde. Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 10.08.2026 Stedfortræder: Per Sørensen (A) Drøftet. Udvalget lægger vægt på at fastholde eksisterende løsninger inden der træffes aftaler om forandring. Udvalget er optaget af at have fokus på trænerudvikling og -uddannelse samt facilitetsudvikling baseret på sammenhæng med breddeidrætten. Udvalget ønsker at udvikle indsatsen i dialog med klubberne.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter forskellige scenarier til en kommende handlingsplan for det
fremadrettede arbejde med talentudviklende miljøer og eliteidræt.

Sagsfremstilling

I Budgetforlig 2026 er der afsat 125.000 kr. til "Forberedelse som Team Danmark Kommune". Midlerne er blevet brugt til
at få udarbejdet rapporten "Talent- og elitemiljøet i Næstved Kommune" (se bilag 1).
Formålet med rapporten er at skabe grundlag for en kommende handlingsplan for talentudvikling og eliteidræt i Næstved
Kommune samt at afklare mulighederne for en ansøgning om optagelse i Team Danmarks Elitekommunenetværk.
Skadborg High Performance har udarbejdet analysen og vil fremlægge rapportens resultater på udvalgets møde.
I forhold til undersøgelsen af styrkepositioner og udviklingsmuligheder for talent- og eliteidrætten i Næstved Kommune i
de 8 undersøgte idrætter fremgår det af rapporten, at klubberne har en stærk frivilligindsats, stærke værdier, stort
engagement og passion for at udvikle sportens fællesskaber samt gode ledelsesmæssige kompetencer, kompetente og
veluddannede trænere og at der er en god balance mellem ambitioner og ressourcer. Dog er der en knaphed på

ressourcer (økonomi, organisation/ledelse, kompetencer, faciliteter) til at kunne udvikle talent og eliteidrætten, og
rapporten peger på, at der er behov for strategisk udvikling af trænerressourcer, herunder tiltrækning af trænere.
I undersøgelsen af det aktuelle niveau i forhold til at kunne indgå i Team Danmark elitekommune samarbejdet viser
rapporten, at der primært er et regionalt potentiale på tværs af de undersøgte idrætter og at ambitiøse talenter
videregives relativt tidligt til stærke sportslige miljøer i Storkøbenhavn eller til professionelle klubber. Samtidig tiltrækkes
talenter regionalt til Næstved. Rapporten peger på, at der er et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra talent til
elite i alderen 15-20 år samt at Næstved Kommune generelt har gode idrætsfaciliteter med udviklingsmuligheder.
Blandt de interviewede er der stor energi og engagement til at indgå i en fælles udviklingsproces for at styrke talent og
eliteidrætten i Næstved Kommune. Der efterspørges en samlet strategisk tilgang med fælles mål og fælles retning for
idrætten.
Se oversigtsskema med den samlede vurdering af de 8 udvalgte idrætter i afsnit 2.3, side 4 i bilag 1, og på de
efterfølgende sider en analyse af hver af de 8 idrætsgrene.
Anbefalinger
I rapportens afsnit 5 fremgår en række anbefalinger til at udvikle talent- og eliteidrætten i Næstved Kommune med
udgangspunkt i de 8 idrætter, som er blevet undersøgt:
1. At sikre politisk ejerskab og opbakning blandt idrættens aktører til at udvikle og implementere en overordnet
handlingsplan for at skabe langsigtet og bæredygtig udvikling af talent- og elitedrætten.
2. At etablere en talent- og eliteorganisation med et sekretariat.
3. At etablere et talent- og elitesamråd med repræsentation fra idrætten og ungdomsuddannelserne, som skal
understøtte sekretariatet i udvikling og implementering af handlingsplanen.
4. At sportsgrene med potentiale til at være nationale eller regionale udviklingsmiljøer indgå samarbejdsaftaler med
sekretariatet om årlige udviklingsplaner med fokus på talenter i alderen 15 – 20 år.
5. At implementere en strategi, som understøtter klubberne i at kunne rekruttere, udvikle og tilknytte veluddannede
trænere i tilknytning til talentarbejdet.
6. At der med afsæt i allerede etablerede tilbud i de lokale ungdomsuddannelser udvikles fleksible forløb med
mulighed for at kombinere ungdomsuddannelse og eliteidræt, gerne med tilknytning af professionelle trænere i
kombinationsansættelser, som har viden om fysisk træning, skadesforebyggelse / genoptræning, sportspsykologi,
ernæring og et liv med eliteidræt - også når udøverne ikke bliver udtaget eller får skader.
7. At der udvikles en strategisk udviklingsplan for faciliteter i samarbejde med idrætten, som prioriterer behovet for
at udvikle nye idrætsfaciliteter, omdannelse af eksisterende faciliteter, samt forholder sig til anvendelsen af
eksisterende faciliteter.
Scenarier til drøftelse
• At forsætte som nu med markedsføringsaftaler til Team FOG Næstved, Næstved Boldklub, Næstved Herlufsholm
Fodbold, Næstved Bordtennis og Næstved Håndbold ( i alt 1,9 mio. kr.) samt uddeling af legater til talenter og
eliteidræt (500.000 kr.), støtte Sportscollege (160.000 kr.) og afholdelse af Sport Awards (140.000 kr.)
• At følge anbefalingerne ovenfor og benytte de allerede afsatte midler til det.
• At afsætte yderligere midler til at kunne imødekomme anbefalingerne og forsat have markedsføringsaftaler med
udvalgte idrætter, legater samt Sport Awards.
Den videre proces
1. Udarbejdelse af forslag til handlingsplan på baggrund af rapport samt drøftelse
2. Præsentation af forslag til handlingsplan for klubber og politikkere ved en fælles konferencedag med oplæg fra
Team Danmark og en kommune, der arbejder målrettet med talent- og eliteidræt.
3. Politisk beslutning samt prioritering af økonomi til den valgte indsats / retning.

Økonomi afsat til talentudvikling og eliteidrætsområdet i 2026
I 2026 er der afsat i alt 2.550.000 kr. til området fordelt på følgende tre poster:
• Støtte til talentudvikling og eliteidræt: 500.000 kr. Legater blev uddelt til Mærk Næstved Sport Awards i marts
• Markedsføringsaftaler: 1.9 mio. kr. Kultur- og Idrætsudvalget har godkendt beløb til markedsføringsaftaler med
Næstved Herlufsholm Fodbold APS, Næstved Herlufsholm Håndbold, Team FOG Næstved (basket), Næstved
Boldklub A/S og Næstved Bordtennis for perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2028.
• Næstved Sportscollege: 150.000 kr. Næstved Sportscollege skaber rammer til at udvikle lokale og regionale
eliteidrætsudøvere, samtidig med, at udøverne kan gennemføre et uddannelsesforløb.
Se i øvrigt historik over politiske beslutninger omhandlende Team Danmark Elitekommunekonceptet i bilag 2.

Økonomi

Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.

Beslutning

Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 08.06.2026
Drøftet og genoptages til behandling på kommende møde.
Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, 10.08.2026
Fraværende: Joakim Rex Blankschøn (A)
Stedfortræder: Per Sørensen (A)
Drøftet.
Udvalget lægger vægt på at fastholde eksisterende løsninger inden der træffes aftaler om forandring.
Udvalget er optaget af at have fokus på trænerudvikling og -uddannelse samt facilitetsudvikling baseret på
sammenhæng med breddeidrætten.
Udvalget ønsker at udvikle indsatsen i dialog med klubberne.
Administrationen udarbejder sag til senere møde.

Bilag

  • Rapportudkast final april 2026
  • Bilag til rapportudkast om analysemodellen
  • Historik - Team Danmark Elitekommune
  • PowerPoint fra udvalgsmødet
  • Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget 10.08.2026

Kilde: Næstved Kommune, Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.